Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Politikere på sociale medier - en fordel eller en fare?

Danske politikere bruger i stigende grad sociale medier som deres foretrukne kommunikationsplatform. Vi har bedt to tidligere ministerrådgivere vurdere fordele og farer ved den udvikling, og spurgt finansminister Kristian Jensen om hans brug af sociale medier.

Kristian Jensen er flittig bruger af sociale medier

Rasmus Degnbol Finansminister Kristian Jensen er flittig bruger af sociale medier

Rasmus Jønsson om sociale medier

PR

Rasmus Jønsson (RJ), politisk kommentator og ekstern lektor ved RUC. Tidligere særlig rådgiver for daværende transportminister Magnus Heunicke.

Peter Goll (PG), rådgiver i kommunikation og ledelse, tidligere særlig rådgiver for daværende justitsminister Morten Bødskov og Holger K. Nielsen.

Peter Goll om politikere og sociale medier

Helga C Theilgaard

Hvorfor bruger politikere sociale medier?

RJ: Generelt er de sociale medier et godt supplement til andre kommunikationskanaler, politikere bruger – de er gode til at få nogle fortællinger frem både om politik på scenen, men også fortællinger fra backstage – der vise personen bag politikeren. I en tid da mediestrømme går hurtigere, og der er kortere tid til udtale sig – er det vigtigt, at vi lære politikerne at kende på en anden måde, og de kan få en relation til borgerne på en anden måde end i den hurtig nyhedsstrøm.

PG: Helt oplagt af to grunde:
1. At komme uden om de traditionelle medier og have dialog med borgere.
2. At de ”bare” er mennesker af vores tid og dermed bruger sociale medier, også Snapchat og Tinder, som alle andre.

Sociale medier giver en kommunikationskanal, hvor man – hvis man har tilstrækkeligt mange følgere – kan tale ufiltreret og ufortolket uden om de traditionelle medier. De klassiske medier interviewer altid i et kritisk lys – politikere får sjældent lov til at fortælle, hvad de står for. Men politikere er også bare mennesker, der er valgt af andre mennesker, og som sjældent får lov til fortælle deres historie. Så interviews i traditionelle medier bliver ofte en magtkamp mellem journalistens dagsorden og politikerens dagsorden - i en kritisk ramme. Derfor har politikere også brug for tale på deres egen hjemmebane, bruge billeder og video og fortælle, hvad de selv synes, uden at journalisterne blander sig. På negativsiden kan det betyde, at budskaberne bliver ukontrolleret, at de kan være meget manipulerende og til tider i strid med sandheden.

Hvordan klarer danske politikere sig på sociale medier?

PG: Man kan lidt groft dele dem op i tre kategorier:
1. Superbrugerne. Dem der virkelig er gode og markante holdningsmennesker, som kan formulere sig aktuelt og gribende. De kan virkelig slå igennem - fx Johanne Schmidt Nielsen, Søren Pind, Uffe Elbæk er alle gode til at brænde igennem både på sociale medier og i traditionelle medier.
2. Normale brugere som har et pænt antal følgere, men hvor de sociale medier mere bliver en talerstol, som de så nogle gange trænger igennem fra.
3. De lidt ældre og mere erfarne, som måske er fremmede over for sociale medier og ikke bruger det voldsomt meget.

Hvornår fungerer politikere bedst på sociale medier?

PG: Succesrig brug af sociale medier ligner meget succesrig brug af normale medier. Det handler meget om at fange folks følelser på områder, der rammer dem. Hvem kan gribe folks følelser med vedkommende historier? De politikere, der generelt er gode til det, kan også brænde igennem på sociale medier. De gode fortællere.

Hvad er udfordringerne ved politikeres brug af sociale medier?

RJ: Jeg synes rigtig mange politikere bruger meget tid på de sociale medier. De er meget optagede af det, det er som en gave med et medie, de kan være på, så meget de vil. Og lige det gør, at det ofte ikke fungerer, fordi der bliver arbejdet alt for lidt med den gode historiefortælling. Man går meget op i sponsorering, gode film osv og for lidt i den gode fortælling. Og hvad er så den gode fortælling? – Det er en fortælling, der passer med politikerens profil og så med de klassiske greb som i al anden historiefortælling.

Når de bruger så meget tid på sociale medier – og hele tiden er nødt til at være til stede dér, kan det komme til at præge selve politikken. Der mangler eftertænksomhed. For nogle politiske løsninger er jo altså svære og kræver store nuancerede indsatser. Sociale medier bliver nogle gange brugt for meget til at komme med hurtige bolde til aktuelle problemer. Det KAN fungere nogle gange – som Inger Støjberg har vist. Men altså hvis politikerne før i tiden havde brugt lige så meget tid på den slags, havde der ikke været tid til at udtænke velfærdssamfundet! Så det er lidt et faresignal om, at der bliver brugt for meget tid på sociale medier og for lidt på rugbrødspolitik. For meget tid på at få likes – for lidt til at udtænke gode, gedigne politiske løsninger. Grundpolitiske ting fylder ikke så meget på sociale medier mere.

Hvad kan gå galt?

RJ: Særligt to ting.
1: At det bliver for meget afsenderorienteret. Hvorfor skal jeg fx vide, at du skal i Lorry i aften? Hvad er fortællingen i det?
2: At politikerne kommer til at tro, at deres facebookvenner er det samme som den brede offentlighed – hvor det i virkeligheden bare er kommunikation til snæver kreds. De bliver ”facebook-blinde”.

PG: Det er oplagt, at det kan løbe fra dem. I de traditionelle medier kan de lægge skylden lidt fra sig og over journalist og/eller klipningen. Det kan de ikke på sociale medier. Selv Trump har måttet slette tweets, fordi det er så let at bruge, at det er meget let at lave fejl også.

Hvordan håndterer man bedst negative kommentarer?

RJ: På sociale medier skal man huske på, at det kræver noget tid. Det er ligesom at stå foran supermarked og dele pjecer ud: folk forventer svar. Så man bliver nødt til at gå i dialog med folk, og for toppolitikere kan det hurtigt blive en kommunikation, der bliver svær at styre.

PG: Dem der bedst håndterer de mange ofte negative reaktioner er dem, der har faste principper for det. Altså har formuleret nogle retningslinjer og konsekvent følger dem. Sociale medier er 2-vejskommunikation, så man skal svare på kommentarer – i hvert fald en gang imellem. Lars Løkke er ret god til det. Han går jævnligt ind og svarer, så længe det lødigt. Trolls skal udelukkes.

En stor risiko er, at de sociale medier bliver en tidsrøver uden lige. At politikerne pludselig sidder og svarer en tosse, som bare bruger en diskussion til at udtrykke had og galde. De skal ikke lade sig suge ned i aparte diskussioner, men respektere, at folk kan være uenige.

Rasmus Degnbol Hvorfor er finansminister Kristian Jensen så flittig bruger af sociale medier? Hør hans forklaring her.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.