<> Politiken-fotograf frikendt i principiel pressesag Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Politiken-fotograf frikendt i principiel pressesag

Pressefotograf på Politiken Martin Lehmann frikendes i sagen om flygtninge og presse på en motorvej i 2015. ”Det var den frifindelse, som vi havde håbet og troet på”, siger formand i DJ Lars Werge.

flemming leitorp

Flemming Leitorp

Der er faldet en dom i sagen mod pressefotograf Martin Lehmann. Politikens pressefotograf blev anholdt den 9. september 2015 for ikke at efterkomme politiets ordre om at fjerne sig fra en motorvej i Sønderjylland, hvor en gruppe flygtninge kom gående til fods.

Martin Lehmann blev tiltalt ved retten i Sønderborg med krav om en bøde på 1500 kroner for at have modsat sig politiets ordre. Forsvaret ønsker frikendelse med den begrundelse, at begivenheden var af stor offentlig interesse, og pressen derfor skulle have fri og uhindret adgang til at dække den.

Sagen imod Martin Lehmann har, til kritik fra DJ’s politiske ledelse, været udskudt to gange af forskellige omstændigheder.

Formand i DJ Lars Werge udtrykker stor tilfredshed med frifindelsen:

”Det var den frifindelse, som vi havde håbet og troet på. Det er slået fast, at befolkningen har krav på, at fotograferne og journalisterne kan være til stede og være vidne til disse skelsættende begivenheder – hele vejen, bogstaveligt talt.”

Læs dommen i sin fulde længde

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.