Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Pas på dig selv, når du arbejder i udlandet

Journalister og fotografer arbejder ofte i konfliktfyldte områder ude i verden. Det er bestemt ikke ufarligt. Derfor anbefaler DJ, at man både sørger for at blive klædt så godt på som muligt – både i forhold til kurser og forsikringer.

God forsikring til udlandet

International Federation of Journalists (IFJ) har lavet en forsikring, der dækker alle journalister/fotografer fra hele verden og i hele verden. Den er nem at overskue, hurtig at tegne, billig i forhold til andre sammenlignelige forsikringer og har en god dækning. Og så dækker den også rejser til krig og katastrofeområder. 

Husk at hvis du arbejder mens du er på ferie i udlandet, er det ikke sikkert at din almindelige rejseforsikring dækker, hvis uheldet er ude. Så start med at læse det med småt i den rejseforsikring og tegn en ekstra forsikring for dig og dit udstyr.

Hvis du har en aftale med en mediearbejdsgiver, så husk at spørg om de vil betale for din forsikring, eller om du evt. kan blive omfattet af deres forsikring.

Tilskud til sikkerhedskurser

Hvis du på forhånd ved, at du skal ud på en risikofyldt opgave eller specialiserer dig i risikofyldte regioner eller temaer, bør du overveje at uddanne dig i sikkerhed. Både for at mindske risikoen for at komme ud i farlige situationer eller bringe andre i fare, og for bedre at kunne håndtere, hvis du eller dine kontakter alligevel kommer i problemer. Hvis du er fastansat, bør din arbejdsgiver finansiere et sådant sikkerhedskursus.

Hvis du er freelancer og medlem af Pressefotografforbundet, FreelanceGruppen, DJ kommunikation eller TV-gruppen, kan du søge om tilskud til sikkerhedskurser

Hvis du har en aftale med en mediearbejdsgiver, så husk at spørg om de vil betale for dit kursus, eller om du evt. kan komme med på et af deres egne kurser, som de måske holder for fastansatte.

Det er vigtigt at du passer på dig selv, både mentalt, digitalt og fysisk når du arbejder i udlandet.

Hvis du skal arbejde i højrisikoområder så kontakt DJ. Du kan læse mere her https://journalistforbundet.dk/rejsesikkerhed-i-udlandet

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.