Gå til hovedindhold

Optimisme: Kvalitetsmedier kan godt nå de unge

Hvordan sikrer vi, at fremtidens mediebrugere får danske nyheder og medier, der gør dem til oplyste samfundsborgere? Det var hovedspørgsmålet da DJ lagde folkemødetelt til debat om unges medievaner med kulturministeren og andre branchefolk. Hør kulturministeren uddybe sine synspunkter fra debatten.

Rasmus Degnbol

Rasmus Degnbol

Nedslag: Medieforbruget hos Niklas Thomsen fra 10.X på Rønne Privatskole

Hvad skal et tv-program eller et opslag indeholde, hvis du skal bruge din tid på det?

”Vi skal nok over i noget lidt Facebook-agtigt, og det skal være sjovt og spændende”.

Følger du med i nyheder, og hvor får du dem fra?

”Jeg får først og fremmest mine nyheder på Instagram, hvor jeg både følger CNN og BBC. Danske nyheder følger jeg ikke så tæt, men dem jeg ser i mit Facebookfeed er fra TV2 News.”

Hvilke medier har du størst tillid til?

”DR og TV2. Jeg tror også, det handler om, at jeg er vokset op med DR og TV2 … de har ligesom altid været der.”

Hvilke medier har du mindst tillid til?

”De medier, der mere går efter at skabe opmærksomhed end at formidle fakta.”

Hvad får dig oftest til at surfe videre eller slukke for et program?

”Langtrukne artikler eller programmer, hvor der bliver fortalt for mange irrelevante ting. Jeg kan bedst lide ting, der holder sig til pointen og som er fortalt på en sjov og spændende måde.”

Debatten om, hvordan fremtidens medier skal se ud, tog sit udgangspunkt i en undersøgelse af de unges medievaner, som Epinion har lavet for DJ. Undersøgelsen viser blandt andet, at public service-medierne DR og TV2 er dem, de unge har den største tillid til. Den viser også, at YouTube er de unges foretrukne platform. Nyheder ses en del, mens fiktion er topscorer og debatter er bundskrabere.

”Jeg er ikke så bekymret for medieudviklingen”, lagde chefredaktør for Altinget, Jacob Nielsen, ud på spørgsmålet om, hvad medierne gør ved det store skift i unges medieforbrug som ses i disse år. Han fortsatte:

”De unge ved utrolig mange ting, de får bare deres informationer af andre kanaler. Set fra en producents synspunkt er mulighederne for at lave fede fortællinger jo større, end de nogensinde har været”, fastslog han og blev bakket op af mediedirektør i DR Henriette Marienlund:

”Først var det bøgerne, så fjernsynet og senere videoen. Der har altid været bekymring. Jeg er ret sikker på, at interessen for ordentligt indhold ikke forsvinder.”

Tillid og kendskab til DR og TV2 er stor

Til undersøgelsens resultat om, at de danske public service-institutioner blandt unge ligger højest i forhold til tillid, begrunder Henriette Marienlund det ud fra, at hun selv mener, at DR er dygtig til at fastholde og lede de unge rundt i deres indhold.

”Man kan gå ind og se nyheder, dokumentarfilm og historieprogrammer på kryds og tvær af DR’s platforme. DR’s store satsning ’Historien om Danmark’ er eksempelvis blevet fremhævet som et program, der har fået unge ind på kanalen, og givet dem lyst til at dele deres viden med andre”.

Kulturminister Mette Bock gav hende ret i, at DR indimellem og som med ’Historien om Danmark’ formår at fange de unge med det, hun kaldte ”godt indhold, der hjælper unge til en demokratisk myndiggørelse”. Og hun så gerne, at der ikke går ”35 år inden den næste store historiske satsning fra DR’s side” og henviste til DR’s sidste sammenhængende historiske program fra 1982 'Danmarks Historie – fortalt af Erik Kjersgaard'.

Udfordringer med uddannelse og distribution

Formand i DJ Lars Werge er positivt overrasket over, at de danske public service-institutioner ligger så højt i forhold til tillid. Han erkender samtidig, at der er en fælles arbejdsopgave i at fastholde målgruppen. Blandt andet ved at kigge på om uddannelsen af mediearbejdere opfylder tidens kvalifikationsbehov.

”Det er vigtigt, at vi som journalister og indholdsproducenter til medierne hele tiden udvikler vores kompetencer. Vi skal både kunne producere stærkt indhold af høj kvalitet og vide, hvordan indholdet distribueres, så det når de unge. Vi skal se på, om vores uddannelser er gode nok til at uddanne til de nye platforme, og vi skal sikre os, at journalister og andre forstår den nye medievirkelighed”, siger Lars Werge.

Henriette Marienlund er på linje med Lars Werge. Den opgave skal løftes, hvis de danske medier skal fastholde de unge.

”Vi bliver nødt til at sætte turbo på uddannelsen af journalister med nye kompetencer, der kan levere til den nye medievirkelighed, de unge lever i, og de nye platforme, de bruger. Indholdet og teknologien smelter mere og mere sammen, så kreativiteten ligger på fremtidens mediepladser i høj grad også i, at du er teknisk dygtig”.

Udover det uddannelsesmæssige påpegede kulturministeren også, at DR har en udfordring i forhold til distribueringen:

”Vi bliver nødt til at se i øjnene, at DR har en kæmpe udfordring i, at få indholdet skubbet ud til de unge der, hvor de er”, sagde Mette Bock og perspektiverede:

”Det grundlæggende greb, der skal gøres, er, at vi ikke skal tænke fra afsender og ud, men fra medieforbrugerne og ind. Det betyder, at i stedet for som producent at være optaget af at holde fast i indholdet, skal vi vende blikket mod den fælles dagsorden, der ikke handler om institutioner, men om dansk kvalitetsindhold, som kan bidrage til, at vi får en voksen myndig befolkning, der forstår at træffe valg”.

Ønske om nuancer i debatten om medieaftalen

Til kulturministerens ønske om, at fokus bliver rettet på modtager fremfor på afsender, svarede chefredaktør for Altinget, Jacob Nielsen, at politikerne selv har et medansvar for, at debatten om medieaftalen, ikke bliver en sort-hvid diskussion for og imod public service-institutioner.

”Hvis efteråret byder på debatter mellem politikerne, Danske Dagblades Forening og DR i sådan et trekantsslagsmål om, hvor mange penge, der skal gå til DR, så putter jeg mig under dynen og kommer ikke ud igen, før I er færdige”, sagde Jacob Nielsen og modtog klapsalver fra publikum.

”Det vi skal diskutere i efteråret er indhold, produktion og distribution. Det med pengene, det kommer vi først til i den tredje fase”, svarede Mette Bock. Og tilføjede alligevel:

”Vi kommer ikke til at fjerne støtten i det kommende medieforlig. Men vi kommer til lave nogle greb, der går dybere, end vi har set tidligere”.

Se hele den repræsentative undersøgelse, DJ har fået lavet af Epinion, og som ligger til grund for debatten om fremtidens medieforbrug, der blev afholdt i DJ’s telt på årets folkemøde.

Rasmus Degnbol Hør Mette Bock uddybe sine synspunkter fra debatten

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.