Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Ombudsmand til Justitsministeriet: Hvordan vil I sikre reelle og varige forbedringer i svartiderne på aktindsigt?

Efter en undersøgelse har vist, at svartider i sager om aktindsigt langt overstiger offentlighedslovens syv arbejdsdage, har ombudsmanden valgt at bede om en redegørelse fra Justitsministeriet for de initiativer, der skal sikre reelle og varige forbedringer på området.

Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, som behandler klager over offentlige myndigheder, sendte mandag den 2. juli 2018 et 11 siders langt brev til Justitsministeriet. Her bad han ”venligst” om at få oplyst, hvad ministeriet vil gøre for at sikre ”reelle og varige forbedringer.”

Udgangspunktet for svartider i sager om aktindsigt er ifølge offentlighedsloven syv arbejdsdage. Anledningen til brevet kom efter en undersøgelse af ministeriets svartider foretaget af ombudsmanden, som viste, at svartiden i gennemsnit er på 29 arbejdsdage, og at knap hver femte sag har en svartid på mere end 40 arbejdsdage - noget Jørgen Steen Sørensen, set fra pressens side, sidestiller med afslag på aktindsigt. 

Undersøgelsen viste også, at otte procent af sagerne er mere end 100 arbejdsdage om at blive besvaret, og at tre procent af sagerne har været mere end 200 arbejdsdage om at blive besvaret. 

Ombudsmanden har bedt om en redegørelse fra Justitsministeriet for de initiativer, som ministeriet vil foretage på området senest den 1. september.

De lange svartider er også bemærkelsesværdige, når man sammenligner med eksempelvis Sverige. Her Kan journalister og borgere ofte opleve at modtage aktindsigten fra den ene dag til den anden. 

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

minion rush

ons, 07/18/2018 - 11:21

Thanks for your article! I have read through some similar topics! However, your post has given me a very special impression, unlike other posts. I hope you continue to have valuable articles like this or more to share with everyone!
- http://minionrush.online/