Offentlighedsloven: Et fortroligt politisk rum eller kontrolleret markedsføring af politik?

Kan man gøre Offentlighedsloven underholdende? Hvis man spørger folkene bag forestillingen Frank og Mørklægningsloven, så ja. Kreds 4 Østjylland havde forleden inviteret medlemmerne gratis i teateret, og trods silende regn troppede over 30 tilhørere op på Svalegangen midt i Århus til et par timer i selskab med offentlighedsloven i form af en såkaldt debat-performance.

Her blev filmsekvenser fra den oprindelige teaterforestilling ’Det fortrolige rum’ kombineret med en slags live-explainer på scenen i form af journalist Sofie Buch Hoyer. Til sidst var der debat med journalist Jesper Høberg, leder af gravergruppen på Jyllands-Posten FINANS.

Stor debat om loven

Handlingen i teatersekvenserne er henlagt til 2068 og illustrerer igennem den fiktive journalist FRANK, hvordan offentlighedsloven i en ekstrem form bliver brugt som et redskab til effektiv og strømlinet politisk markedsføring, og hvor de forskellige paragraffer bliver brugt til at forhindre alle vigtige spørgsmål fra journalisten.

Selvom forestillingen er satirisk og sætter tingene på spidsen, så var der alligevel en vis form for genkendelse hos mange de fremmødte, hvor de fleste var journalister.

”Den almindelige dansker er jo nok lidt ligeglad med loven, men problemet er, at man kan bruge den til at kringle sig ud af, at andre får indblik i sagerne”, siger Søren Jul Pedersen.

Han er som mange kolleger optaget af debatten om loven. Ikke mindst den omdiskuterede ministerbetjeningsparagraf, og generalklausulen om hensynet til offentlige eller private interesser.

”Det kan være berettiget, men det kan også udnyttes til at forsøge at holde noget skjult, så det er en interessant debat”, siger han.

Teater om politiske møgsager

Og lige præcis muligheden for nærmest total mørklægning af en sag er også baggrunden for, at skuespiller og projektleder Ina-Miriam Rosenbaum har grebet fat offentlighedsloven som den seneste forestilling i rækken i Projekt Glemmebogen. Her har hun gennem flere år skabt en række teaterforestillinger om politiske møgsager.

Lige siden sin vedtagelse i 2013 har offentlighedsloven været genstand for heftig debat. Især ministerbetjeningsparagraffen, men også om der egentlig var behov for en revidering af loven fra 1985, eller om det i virkeligheden handlede om at holde nysgerrige journalister væk fra det politiske maskinrum.

Som Jesper Høberg fra Jyllands-Posten pegede på i den efterfølgende debat, så er det hans oplevelse, at loven betyder, at embedsværket lukker sig om sig selv. Hvor man før kunne få en uformel baggrundssnak med en embedsmand, så bliver journalister i dag nærmest pr automatik mødt med kravet om at anmode om agtindsigt, også når det gælder faktuelle og bagatelagtige spørgsmål. På den måde er procedurerne blevet formaliseret i en grad, hvor det indimellem ikke giver mening, mener han.

Og det er den absurditet, som forestillingen griber, forklarer Ina-Miriam Rosenbaum. Hun mener, at scenekunsten kan byde ind med en særlig slags formidling om en kompliceret sag som offentlighedsloven, til gavn for både journalister og almindelige mennesker.

”Det handler om demokratiet og den demokratiske samtale. Den kan borgerne ikke deltage i, hvis journalister ikke får adgang til de informationer, der kvalificerer til samtalen”, forklarer hun.

Viden og underholdning på en gang

Blandt flere af de fremmødte journalister handlede det især om at få mere viden om offentlighedsloven og gerne på en underholdende måde, siger Gert Lynge Sørensen, der er tidligere journalist og i dag arbejder som rejseleder.

”Det er en anderledes måde at debattere på. Jeg kan godt lide, når man bruger satire. Lidt a la Tæt på Sandheden med Jonathan Spang. Det kan man både blive klogere og underholdt af”, siger han.

Og netop den underholdende og brede tilgang til emnet er styrken i en debat-performance, forklarer Sofie Buch Hoyer, som er journalisten på scenen

”Det er ikke en forestilling kun for journalister – det er folkeoplysning. Min ambition er at bringe det her ud til menigmand på tværs af samfundsskel. Det er ret vigtigt for det, vi laver. Vi gør os umage for at flest mulige skal forstå, selvom loven er meget kringlet og svær tilgængelig”, forklarer hun.

Hun har optrådt på højskoler og uddannelsesinstitutioner med FRANK og Mørklægningsloven, og forestillingen kan også snart ses på DMJX i Århus.

”Vi eksperimenterer meget med, hvordan man rækker ud til publikum og får dem til at forstå en så nørdet lov som offentlighedsloven. Vi har gjort os mange tanker om det. Men hvis vi skal i debat med publikum om en lov, som også har uendelig stor betydning for samfundet og den måde, vi indretter os på – så er vi nødt til at gå nye veje og mikse de gængse formater”, forklarer Sofie Buch Hoyer.

Loven kan blive meget diffus for almindelige danskere

Men eksperiment eller ej. Selvom de fremmødte fandt forestillingen interessant og underholdende, så kan journalist Lene Ravn godt have sin tvivl om, det kan lykkes at fange ikke-journalisters opmærksomhed.

”Selvom det har stor betydning for demokratiet, så kan jeg godt frygte, at loven kan blive meget diffus at forstå for almindelige danskere. Jeg er i tvivl om, man kan lykkes med at fange deres interesse”.

Journalisten på scenen, Sofie Buch Hoyer, håber alligevel at folk tager et eller andet med sig.

”Vi håber, at debatten afføder en nysgerrighed, sund skepsis og en eller anden reaktion. Om det så er forargelse - i hvert fald håber vi på en undren i forhold til, hvordan systemet er indrettet”.

En af de få ikke-journalister til forestillingen, Asger Aagaard, kunne sagtens få øje på problematikken.

”Offentlighedsloven og koncentrationen af magt på få hænder, der træffer beslutninger i smalle fora, hvor offentligheden har svært ved at få adgang. Det finder jeg meget væsentligt”.