Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

"Offentlige kommunikatører er langt fra at være højtbetalte spinfolk"

DJ-formand Lars Werge tager til genmæle over for debatredaktør, der i et debatindlæg kaster sig over de offentlige kommunikatører og kalder dem "højtbetalte spinfolk".

Lars Werge

Jacob Nielsen Offentlige kommunikatører leverer masser af værdi, mener Lars Werge.

"Antallet af skattekroner, som landets kommuner, stat og regioner brænder af på kommunikation, er eksploderet til over 670 mio. kr. på få år. Tænk hvor mange sygeplejersker og læger, man kunne få for de penge."

Således indleder debatredaktør på Finans.dk, Magnus Barsøe et debatindlæg på sit eget medie 25. april. Et debatindlæg med det budskab, at offentlige kommunikatører ikke skaber reel værdi, men udelukkende "fordamper skattekroner på kommunikation".

En påstand, der ifølge DJ-formand Lars Werge er meget langt fra den virkelighed, som mere end 1000 DJ-medlemmer i det offentlige hver dag knokler i.

"Magnus Barsøe, blander forkerte indtryk og vrangforestillinger sammen og skaber en parallel virkelighed, der synes at være præget af mangel på kendskab. Jeg skal gerne formidle kontakt til nogle af vore tillidsfolk på det offentlige område, så debatredaktøren kan komme i erhvervspraktik og derved erhverve sig viden om de fagligheder og de visioner, der præger den dagligdag, som de arbejder i. Så vil han opdage, at der så langt fra er tale om, at ”i den offentlige sektor svulmer laget af højtbetalte spinfolk i disse år,” skriver Lars Werge i et modsvar til Magnus Barsøe på Finans.dk

Læs også:

Hvad laver en kommunal kommunikatør egentlig?

Borgmester: Klar kommunikation gør borgerne trygge