Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Nyt initiativ skal øge antallet af kvinder i topledelse – DJ deltager

Selvom det er gået fremad de senere år, halter Danmark fortsat bagefter vores nordiske nabolande, når det gælder kvinder i lederstillinger. DJ deltager i nyt initiativ, der skal sikre mangfoldighed på topledelsesniveau.

Jonas Ahlstrøm

Jonas Ahlstrøm

Nye opsigtsvækkende tal fra The Boston Consulting Group afslører et misforhold mellem mandlige topledere og kvinder på vej.

Mandlige topledere har fået det indtryk, at kvinder ikke er motiveret for at nå helt til tops. Men det er ikke rigtigt, viser undersøgelse. Kvinder vil gerne være topledere, de mangler blot muligheden for at nå dertil – og kvindelige rollemodeller, der kan vise dem vejen.

For at rette op på de faktorer, der holder kvinder fra topledelse, skal medlemmerne af det nyetablerede initiativ (Gender Diversity Roundtable Denmark) arbejde målrettet på at banen vejen indenfor hver deres respektive sektorer. Medlemmerne skal både agere som tænketank, vidensdelingscenter og bannerførere for nye konkrete værktøjer, der kan hjælpe kvinderne til tops i dansk erhvervsliv.

Formand i Dansk Journalistforbund Lars Werge er blandt de udvalgte medlemmer.

”Vi har selvfølgelig takket ja til at deltage med den viden og de erfaringer, vi har fra en mediebranche, hvor synligheden blandt kvindelige rollemodeller måske er tydeligere end mange andre steder”, siger Lars Werge og tilføjer:

”DJ’s arbejde for ligestilling gælder ikke kun i forhold til muligheden for at avancere. Vi arbejder for ligebehandling og repræsentativitet indenfor alle parametre. Deriblandt løn, barsel, uddannelse og beskæftigelse”.

Det første møde finder sted den 21. i FN-byen i København. Her skal medlemmerne blandt andet diskutere ny forskning på området og drøfte løsninger på de udfordringer, kvinder oplever i dag. Herunder blinde karriereveje, oversete ledelsesambitioner og mangel på reel fleksibilitet.

Læs mere på Gender Diversity   

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Jan Eskildsen

tor, 06/08/2017 - 20:54

Teksten kan forstås derhen, at Lars Werge skal sidde med ved bordet, hvor der skal tales om ligestilling.
Hvorfor er det ikke en kvinde?