Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Nyt formandskab i Danske Mediestuderende

På deres årlige efterårsseminar har Danske Mediestuderende (DMS) valgt nyt formandskab. Ny formand bliver Sara Rud og ny næstformand bliver Mie Hovmark Christensen. De overtager efter hhv. Thilde Høybye og Astrid Louise Jensen.

Nyt formandsskab i Danske Mediestuderende

Thilde Høybye Mie Hovmark Christensen, Sara Rud og Oliver Jøhnk Boel.

Danske Mediestuderende er en paraplyorganisation i Dansk Journalistforbund, der organiserer alle studerende. DMS har 6 lokalforeninger – Kaj, KajO, DJ RUC, KSR, DJ KU og andrea. Ledelsen i DMS består af en formand, næstformand og landskasserer. Disse vælges hvert år på et seminar i november af bestyrelsesmedlemmerne i de 6 lokalforeninger. Formandskabet i DMS henter deres mandat til det dagligt arbejde i Samarbejdsudvalget, som består af formand og næstformand fra alle lokalforeninger. Der er næsten 3.000 medlemmer af DMS.

Sara Rud fra DJ’s største studenterorganisation, Kredsen af Journaliststuderende (KaJ) på DMJX Aarhus blev valgt efter kampvalg mod Catherina Andersen, der er bestyrelsesmedlem i Kommunikationsstuderende på RUC (KSR).

Sara begrunder sin motivation for at stille op som formand således:

“Det, der ligger mig mest på sinde, er, at trivslen skal forbedres for alle mediestuderende. På den ene side har vi en ny praktikantaftale, som langt fra er slået igennem ude på praktikstederne. Det er ganske enkelt ikke godt nok. Vi skal have meget mere trivsel for det, der er givet afkald på. Men på den anden side er trivsel ikke kun for dem der er så heldige at være en del af praktikantaftalen. Vi skal generelt have sat fokus på trivslen for alle mediestuderende i hele deres studieliv praktik, som på studiet.”

Ny næstformand i DMS bliver Mie Hovmark Christensen, der det seneste år har været formand for andrea – DJ’s studenterorganisation for studerende på DMJX i Emdrup.

"Jeg stillede op som næstformand for DMS, fordi vi i højere grad skal skabe plads til forskelligt engagement. Vi skal give alle studerende muligheden for at deltage i det daglige politiske og organisatoriske arbejde - hvad end du er i en lokalforening eller bare er helt almindelig studerende. Og organisationen skal tilpasses til den faglige mangfoldighed blandt medlemmerne: Grafikere og retorikere, som kommunikatører og journalister."

Udover formandskabet blev der også valgt ny landskasserer, og den post overtager Oliver Jøhnk Boel efter Lasse Strüwing Hansen.

Endelig blev der også valgt en ny kritisk revisor. Den post vil det næste år blive varetaget af Simon Freiesleben, der er tidligere formand i DJRUC – DJ’ studenterorganisation for journaliststuderende på RUC.

Det afgående formandsskab har skrevet sin sidste beretning. Hent den som word-dokument.

Det nye formandskab træder til 1. januar. 18. januar vil der være overdragelsesreception med portvin og bobler

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.