Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Nye arbejdsrammer i Gellerups gamle ghetto

I Gellerups nedrivningstruede bygninger har en iværksætter og en arkitekt startet et virksomhedsfællesskab, hvor en håndfuld af DJ’s medlemmer arbejder fra. DJ har besøgt Kollektivbyen, hvor de tidligere beskyttede boliger i dag fungerer som kontorlejligheder for selvstændige.

gellerup

Soffi Chanchira Larsen

Så betydningsfuld er dine arbejdsrammer for din trivsel

Læs også artiklen, hvor arbejdslivsekspert Christina Schnohr argumenterer for, hvorfor du skal tage dine fysiske arbejdsrammer alvorligt.

Da jeg tjekker ud af 4A i Gellerup, er jeg ærligt talt lidt lost. Jeg skal møde iværksætteren Paw Simon Krogh, der sammen med en arkitekt har startet virksomhedsfællesskabet Kollektivbyen i Gellerups nedrivningstruede beton, hvor blandt andet en lille håndfuld af DJ’s medlemmer har indrettet sig.

Jeg går lidt rundt i området omkring storcentret City Vest, finder indgangen til Gellerup Bibliotek, men desværre ingen bibliotekar. Det er et af den slags biblioteker, hvor du selv skal logge ind med sygesikringsbeviset og en selvopfunden pinkode. Det opgiver jeg på forhånd og ringer.

Det viser sig, at indgangen til Kollektivbyen er den samme som til biblioteket, og to minutter efter kommer han ned med en elevator fra femte sal. Vi træder ind på en af de svalegange, der kendetegner Gellerups, hvor et pastelgrønt stålgelænder og en orangefarvet markise, står i fornemmeste 70’er kontrast til den grå beton.

Frokosten er i fuld gang i det store fællesrum, hvor gulvet er nymalet skriggult, som et anerkendende nik til de tanker, arkitekterne Knud Blach Petersen og Mogens Harbo havde for stedet tilbage i slutningen af 60’erne, hvor byggeriet begyndte.

Vi går rundt i et klassisk svalegangs-u, der forvirrer de fleste, og ender på Paw Simon Kroghs kontor. Han fortæller, at han rykker rundt, som kontorpladserne bliver lejet ud. Lige nu huser Kollektivbyen 21 virksomheder, hvor af mange af dem er enmandsvirksomheder, og der er få ledige ”boliger” tilbage. Fagligt spænder arbejdsfællesskabet bredt fra kommunikatører, fotojournalister, designere, forskere, arkitekter, spiludviklere og så videre ud i kreative retninger.

”Lige nu søger vi en bogholder, der gerne vil flytte ind. Mange af dem, der sidder her i dag, har forskellige bogholdere uden i byen. De kunne lige så godt bruge en, der sad her. Jeg har netop lejet et lokale ud til en advokat, han kan jo også vise sig at blive nyttig for nogen”, siger han.

Kollektivbyen

Soffi Chanchira Larsen Middag i kollektivbyen

Vokset op i Gellerup

”Min motivation for at drive det her virksomhedsfællesskab op sammen med arkitekt Anna Mette Exner bunder i, at jeg er vokset op i Gellerup, og har en stor kærlighed til de her betonbygninger. Jeg synes både stedet har en historisk værdi og fremtidige muligheder – og vil med det her initiativ gerne vise, at du sagtens kan trække erhvervslivet ud til Brabrand.”

Paw nævner ofte arkitekten Anna Mette Exner, som jeg senere skal møde, i sin fortælling om Kollektivbyen.

”Anna Mette er en af de første, de flytter sin tegnestue herud, og hun bliver helt vild med stedet! Hun vil gerne sammen med mig kæmpe for at vise kommunen, at det er bedre at renovere og genstarte end rive det hele ned og bygge nyt – potentielt dårligere arkitektur. Så vi kæmper en kamp, der både er set fra mine historiske argumenter, Anna Mettes arkitektoniske blik og et fælles hensyn til miljøet.”

Med udgangspunkt i et fælles mål om at kæmpe imod nedrivningen af hele Gellerup danner de to en forening. Men det er op ad bakke bogstaveligt talt. Da Anna Mette offentliggør sine argumenter for at bevare Gellerup i en kronik i Politiken, mener de fleste, at betonblokkene kun er et symbol på dårligdom og et mislykket integrationsprojekt, der helst skal jævnes med jorden i en fart.

”Vi vil med Kollektivbyen bevise overfor kommunen, at Gellerup sagtens kan spille en aktiv rolle i fremtiden og trække erhvervsdrivende til området. Så i takt med, at kommunen langsomt tømmer bygningen for beboere og erhvervsdrivende, flytter vi flere ind og bygger op.”

Virksomhedsfællesskabet har hele tiden haft en udløbsdato. Kontrakten med kommunen gælder frem til den 31. december 2021, og det gør lejernes kontrakter dermed også. Men som tiden er gået, og nedrivningen rykker tættere på, har flere gode kræfter meldt sig på det hold, der forsøger at bevarer stedet.

Af forskellige årsager, men af en fælles kærlighed til Gellerup.

”Gellerup Kirke kunne pludselig godt se, hvad der ville ske, hvis beboere og erhvervsdrivende forsvandt, så de har skabt en højskole, de gerne vil have til at ligge her. Vi forsøger at stå sammen om at bevise overfor beslutningstagerne, at Gellerupplanen godt kan blive et fedt sted. Nej, at det er et fedt sted allerede.”

”Gellerup har ikke brug for flere sociale projekter”

På spørgsmålet om hvilke profiler, Paw Simon Krogh har forsøgt at trække til stedet, svarer han ret hurtigt, at det skal være selvstændige, der tjener sine egne penge. Og at det meget gerne må være en blandet landhandel, så folk kan bruge og sparre med hinanden.

”Gellerup har ikke brug for flere sociale projekter, dem er der masser af. Derfor har jeg bevidst forsøgt at tiltrække virksomheder med eget CVR-nummer, en travl hverdag og en økonomi, de skal skrabe sammen. Derudover skal det selvfølgelig være mennesker, som synes, det er fedt at få en rustik lejlighed til deres rådighed – og som selv har lyst til at sætte sit eget præg på den.”

Kontor med udsigt så langt øjet rækker

En af dem, der har flyttet sit arbejdsliv til Gellerup, er selvstændig kommunikatør Dorte Burhøi. Hendes ”lejlighed” er moderne indrettet i nordisk stil med grundtoner i grå, sort og hvid mikset med et pastelgrønt malet gulv.

Hun har været selvstændig i mange år og har siddet i flere forskellige kontorfællesskaber. Vi kender hinanden fra en fælles fortid som tekstforfattere på et stort Aarhus-bureau, og hun inviterer mig til et glas fredagsportvin. Her sidder vi så med udsigt over Aarhus på en af de terrasser, der følger med en kontorplads.

”Jeg synes, det lød som et fedt initiativ, og jeg bor i hus i Brabrand ti minutter herfra. Huslejen er billigere, end hvad jeg tidligere har betalt for kontorpladser i Aarhus C, og folk er søde og inspirerende at dele arbejdsdag med. Vi går da en del rundt til hinanden og sparrer – og flere samarbejder om projekter her. Måske betyder det også noget for iværksætterånden, at vi kun har en midlertidig kontrakt. Vi skal ligesom have noget ud af det.”

soffi

Soffi Chanchira Larsen Fotojournalist Andreas Bang Kirkegaard på sit kontor i Kollektivbyen.

Huslejen i Kollektivbyen ligger mellem 1000-2000 kroner for et enkelt kontor. Udover at dele frokoststue, printer og wifi har lejerne også en række fælles opgaver, der skal løses.

”Der skal købes toiletpapir, vandes blomster og organiseres rengøring. På den måde er det et kollektiv, hvor alle opgaver er delt ud til fællesskabet. Derudover har vi et par årlige fester og en del spontane fredagsbarer”, fortæller Paw Simon Krogh.

Tidligere på eftermiddagen går vi forbi et par fotojournalisters lokaler, hvor der er rigeligt med arbejdsplads. Fotojournalist Soffi Chanchira Larsen hilser, mens hun sidder og redigerer billeder med frokosten på sidelinjen. 

”Det er et rigtig godt sted at arbejde fra, og jeg nyder mine dage her. Folk er søde og inspirerende. Jeg har lige gjort min altan ren for fugleklatter, og sat en stor plastikugle fra Harald Nyborg ud på den for at skræmme duerne væk. Det virker faktisk, kom med ud og kig”, siger hun og åbner døren til endnu en vild udsigt fra toppen af Aarhusområdet Brabrand, hvor du har flere af byens signaturbygninger i dit synsfelt.

Efter en rundtur, hvor jeg både får stukket hovedet ind hos et nystartet kommunikationsbureau, en forskergruppe fra Aarhus Universitet, tre unge udviklere, der ikke helt kan bestemme sig for, hvem af dem, der er chefen – og hos arkitekten Anna Mette Exner, der har indrettet sig med både ansatte, en lille hund og en stor vilje til at renovere fremfor at rive ned – forlader jeg Kollektivbyen med fornemmelsen af at have besøgt et arbejdsfællesskab, hvor forskellige fagligheder bindes sammen af en fælles historie. En historie om et sted, som ikke er forbi endnu.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Jo Falk Nielsen

ons, 09/16/2020 - 19:18

Dejligt at læse denne fortælling om Gellerupparken, som jeg, der bor i Århus, ikke fatter, at en borgmester og et byråd skal smadre endnu seks-syv blokke i. Det er et rigtigt smukt område. Jeg forstår heller ikke, at journalister på de store dagblade, i DR og TV2 ikke tager fat på nedrivninger eller salg, jvf. ghettopakken. Politikerne er i gang med at privatisere de almene boliger, så vi i stedet for at kunne få billige boliger skal finde dyre lejligheder i private ejendomme eller bruge penge (hvis vi har dem) på at købe huse. Det er et mareridt og ovenikøbet er nedrivning af blokke lig mere CO2.
Jeg er vred.