Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Ny undersøgelse af medlemmernes brug og tilfredshed med DJ

Torsdag den 29. september sender DJ elektronisk medlemstilfredshedsundersøgelse ud til alle medlemmer. Formålet er at få vigtig viden til det faglige arbejde, så medlemmerne fortsat har stor loyalitet og tilfredshed med DJ.

I dag dumper en undersøgelse fra DJ ind i alle inboxe hos medlemmer, der har deres e-mailadresse registeret hos DJ. Det er en stor medlemsundersøgelse, der foretages af MSI Research / Ennova på vegne af DJ. Mailen kommer fra afsenderen "svold@ennova.com" og kan altså roligt besvares. 

Undersøgelsen, der blandt andet spørger til medlemmernes brug og tilfredshed med forbundet, skal bruges til at evaluere om DJ har de services man skal have, og om medlemmerne bruger dem. På den måde er svarene i undersøgelsen med til at kunne forbedre værdien af medlemskabet for det enkelte medlem.

Undersøgelsen kan fordi den laves af MSI Research bruges til at sammenligne DJ med andre faglige organisationer ud fra en særlig model, der kortlægger en række faktorer, der er vigtige at måle på for en moderne fagforening.

Svarene på undersøgelsen foreligger til offentliggørelse i start december, og skal både behandles politisk og administrativt i DJ.

I DJ håber vi på, at mange medlemmer prioriterer at deltage i undersøgelsen. Deltagelse er anonym.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.