Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Ny strategi for freelancere, selvstændige og projektansatte i høring

En arbejdsgruppe, nedsat af DJ’s hovedbestyrelse, har udarbejdet et forslag til en ny strategi for freelancere, selvstændige og projektansatte. Nu kan du komme med input til den.

freelancer

Jakob Carlsen

DJ’s nuværende strategi på området blev vedtaget i 2013. Der er sket meget på arbejdsmarkedet siden, og der er behov for at evaluere og gentænke strategien.

Arbejdsgruppen har identificeret de væsentligste udfordringer og behov for DJ’s freelancere og selvstændige og opsat en række mål for, hvordan DJ kan arbejde for at løse disse udfordringer - og understøtte konkrete behov.

DJ’s freelancere og selvstændige skal opleve, at DJ er en fagforening med en tydelig stemme i den offentlige debat om arbejdsmarkedets udvikling. En af de største udfordringer for freelancere, selvstændige og projektansatte er den voksende prekarisering, hvor arbejdsgivere kan få udført arbejdet billigere, på skiftende tidspunkter – og under forringede vilkår.

Den udarbejdede strategi har følgende tre fokusområder:

  • Modtræk mod prekarisering
  • Styrket organisering og bedre arbejdsvilkår
  • Fokus på forretningsudvikling og egen markedsværdi.

Giv input til strategien

Undervejs i arbejdet har både medlemmer og arbejdsmarkedseksperter været inddraget, men vi vil meget gerne høre fra flere. Har du input til arbejdet, har du mulighed for at komme med kommentarer til arbejdsgruppens forslag.

Du kan gøre det ved at skrive en mail til adressen dj@journalistforbundet.dk. Input skal være sendt til DJ senest mandag den 18. februar 2019.

Skriv ”Freelance-strategi” i emnefeltet.

Læs strategien for freelancere, selvstændige og projektansatte 

Læs alle DJ's politiske strategier 

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.