Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Ny indsigt i danskernes opfattelse af nyheder

De to store public service-medier kan stadig samle mange danskere, og der er en høj grad af tillid til medierne sammenlignet med andre lande. Men der er en markant forskel mellem ældre og yngres brug af medier, fortæller ny undersøgelse af befolkningens opfattelse af nyheder.

Aviser

Jakob Nielsen

DR og TV 2 spiller stadig en stor rolle i danskernes mediehverdag, ifølge ny undersøgelse af befolkningens opfattelse af nyheder fra DMJX, som er udarbejdet for Slots- og Kulturstyrelsen.

”Rapporten viser heldigvis, at danskernes medieforbrug ikke er helt så fragmenteret, som man kunne frygte. Der er generelt tillid til medierne – især public service. Det er godt nyt for vores demokrati og den offentlige samtale, som vi skal værne om”, siger Tine Johansen, formand i DJ.

Men rapporten peger også på nogle tendenser, som stiller nye krav til medierne, mener Tine Johansen:

”De unge har et helt andet forhold til nyheder end de ældre generationer. Og så er der en gruppe, der føler sig overvældet af alle de dårlige nyheder. Det betyder, at medierne er nødt til at finde på nye måder at være relevante for folk på – og spejle dem på.”

Nye perspektiver og bedre debatkultur

Slots- og Kulturstyrelsen præsenterer rapporten ved en konference i dag, hvor Tine Johansen deltager. Et af hendes vigtigste budskaber er, at medierne kan sikre deres relevans ved at være mangfoldige og bidrage til at skabe en ny debatkultur.

”En bekymrende tendens i undersøgelsen er, at folk afholder sig fra at deltage i den offentlige debat, og måske overhovedet at læse nyheder, fordi tonen er for rå, og nyhederne for ensidigt negative. Her mener jeg, medierne har en vigtig opgave, hvis de vil være relevante i fremtiden. Der skal nye perspektiver til og mere fokus på at skabe et ordentligt debatmiljø”, siger Tine Johansen.

Danskerne orienterer sig bredt

En af hovedpointerne er, at der er en markant forskel i meningsdannelsen mellem yngre og ældre mediebrugere. Hvor den ældre befolkningsgruppe primært orienterer sig via tilstræbte objektive og klassiske medier, de stoler på og deler mening med, har de yngre mediebrugere et mere personligt og netværksorienteret forhold til nyheder – og orienterer sig mod personer, blogs og podcasts.

Sociale medier spiller ikke så stor en rolle i forhold til meningsdannelse, som vi hidtil har antaget, fortæller rapporten. De sociale mediers lidt mindre markante rolle betyder dog ikke, at de unge bruger penge på den trykte presse. Her bekræfter undersøgelsen blot tendensen til, at de unge i stort antal fravælger trykte medier, de skal betale for.

De klassiske kategorier er i opbrud

Mediebrugerne kategoriserer ikke nødvendigvis historierne på samme vis, som medierne selv gør i dag. Nyhederne har mistet sin særstatus, og en velfortalt feriehistorie på en social platform kan have samme status, som en redigeret nyhed fra et etableret medie.

Rapporten bekræfter derudover, at det er historier, som taler til følelserne, der har den største adfærdsændrende effekt. For eksempel er ofte dramatiske og følelsesladet stofområder som amerikansk politik (Donald Trump) og klimaudfordringerne blandt de emner, de unge interesserer sig mest for indenfor nyhedsgenren.

Nyheder skaber stadig adfærdshandlinger, men snarere personlige fremfor politiske.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Rasmus Degnbol

TENDENSER I FAGENES FREMTID

Ekspertgruppen for 'Fagenes Fremtid' har peget på 11 tendenser, der påvirker alle medie- og kommunikationsbranchens faggrupper i fremtiden.

RAPPORTER OM FAGENES FREMTID

Projektet Fagenes Fremtid havde til opgave at klarlægge hovedtendenser, der påvirker medie- og kommunikationsbranche, og hvilke udfordringer og mulighed det giver - både for fagprofessionelle og aktører. 
 
Resultatet af ekspertgruppens arbejde er samlet i fire rapporter;
11 tendenser, journalistfagets fremtiden, kommunikationsfagenes fremtid og de visuelle fags fremtid.

Jacob Nielsen

EKSPERTGRUPPE FOR FAGENES FREMTID

Ekspertgruppen bestod af 11 personer, med forskellige faglige profiler og erfaringer fra medie- og kommunikationsbranchen.