Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Nu kan du få udbetalt dine indefrosne feriemidler

Folketinget har vedtaget, at det nu er muligt at få udbetalt op til tre ugers indefrosne feriepenge. Se hvordan her

Fra oktober 2020 og frem til udgangen af november 2020 kan du vælge at få op til tre uger af dine indefrosne feriepenge udbetalt. Pengene har du selv optjent fra 1. september 2019 til 31. marts 2020.

Du skal søge via borger.dk, og udbetalingen sker op til to uger efter du har ansøgt til din NemKonto. Lønmodtagernes Feriemidler arbejder på at udvikle en teknisk løsning, så du let kan se og få udbetalt beløbet senest oktober 2020. Du skal derfor ikke gøre noget lige nu.

Hvis du ikke foretager dig noget, så bliver pengene stående hos Lønmodtagernes Feriemidler, og du får dem udbetalt sammen med de resterende indefrosne feriemidler, du optjente i perioden 1. april 2020 – 31. august 2020, når du når folkepensionsalderen eller af andre grunde trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Udbetalingen bliver ikke modregnet i dine evt. offentlige ydelser (f.eks. kontanthjælp, dagpenge, folkepension eller boligstøtte). Beløbet bliver beskattet som almindelig indkomst.

Det er din arbejdsgiver, der indberetter de feriemidler, du optjener i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020 til Lønmodtagernes Feriemidler. Nogle arbejdsgivere indberetter løbende, og andre vil først indberette lige inden indberetningsfristen den 31. december 2020.

Du får et brev fra Lønmodtagernes Feriemidler i starten af 2021, når de kan oplyse den endelige opgørelse fra din arbejdsgiver. Du skal tjekke om de oplysninger, som din arbejdsgiver har indberettet til fonden, er korrekte.

Er du kunde i Lån & Spar? Så kan du få udbetalt dine penge allerede nu.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.