Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Netværk for kommunikatører

DJ har i efteråret oprettet en række netværk for kommunikatører. Fire netværk har opstartsmøder i januar, og du kan nå at melde dig til.

I løbet af efteråret er der blevet startet 10 netværk for kommunikationsfaglige medlemmer af DJ. To i Jylland, et på Fyn og syv på Sjælland. Dertil har der været sat gang i yderligere fire netværk på Sjælland/København, som har opstartsmøde i januar. Du har altså stadig chancen for at blive en del af et fagligt netværk med andre kommunikations-medlemmer:

Opstartsmøde på netværk for kommunikations-dimittender

Opstartsmøde på netværk for kommunikatører i organisationer

Opstartsmøde på netværk for kommunikatører i det offentlige

Opstartsmøde på netværk for kommunikatører, der arbejder med AI

DJ's netværk er selvkørende, så det er deltagerne, der selv faciliterer og planlægger møderne. Opstartsmøderne vil dog blive faciliteret af en konsulent fra DJ.

I løbet af 2025 forventer vi at oprette flere nye netværk flere steder i landet.

Kommentarer