Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Når praktik bliver en hæmsko

For studerende på universitetet, kan et praktikforløb være både uoverskueligt og enkelte gange direkte hæmmende for uddannelsesforløbet. Bedre struktur, fleksibilitet og løn under praktik ville få langt flere universitetsstuderende til at tage praktik, mener DJKU.

Jens Panduro

Frederikke Søe Dyhrberg troede egentlig, hun gjorde præcis, hvad studiet og regeringen ønskede af hende som studerende: Hun knoklede løs allerede tidligt på sin uddannelse, så hun kunne være sikker på at blive færdig på normeret tid – og samtidig tog hun i praktik, så hun kunne bruge sine teoretiske færdigheder i praksis. Men det endte i stedet med, at hun meldte sig syg med stresssymptomer og følte sig presset til at tage første del af sin kandidat på udveksling i Bergen. Alt sammen pga. Fremdriftsreformen og de dertil hørende ufleksible praktikregler.

Jeg er bange for, at hvis jeg bare kører igennem og tager kandidaten, som jeg bliver presset til nu, at så kommer jeg ud som færdig retoriker uden at have overskuddet til at være en ressource for en arbejdsgiver.

Frederikke Søe Dyhrberg

”Jeg fik en mulighed for at komme i praktik allerede på 2. semester og tog den, selvom det var tidligt i mit uddannelsesforløb. På introforløbet blev vi stærkt opfordret til at tage i praktik af alle gæsteoplægsholderne, som typisk var retorikere i job. For det ville være rigtig godt for CV’et. Derfor valgte jeg at tage chancen, da den opstod. Jeg vidste faktisk slet ikke, om det ville give ECTS point også,” fortæller Frederikke. Men det gjorde det. Frederikkes praktikforløb gjaldt for 15 ECTS point, og da hun samtidig også læste fuld tid på 2. semester – og havde 15 ECTS point med fra et andet studie, var hun pludselig langt foran sine studiekammerater. Og det skulle man jo tro var en fordel..

”Problemet er, at jeg – i forhold til Fremdriftsreformen – nu har samlet så mange ECTS point sammen, at jeg bliver presset til at gå i gang med kandidatdelen af uddannelsen tidligere, end jeg havde regnet med. Efter planene skulle jeg være startet på kandidatdelen i sommeren 2017, hvilket ville have givet mig lidt tiltrængt luft efter en meget hård bachelordel. Men fordi, retorik har vinteroptag på kandidaten – og fordi der er et retskrav på at komme ind på kandidaten umiddelbart efter, man har samlet de nødvendige ECTS-point sammen – og kun da – er jeg presset til at starte på kandidatdelen allerede vinteren 2017. Jeg har simpelthen for mange ECTS-point, og vil miste mit retskrav om optag på kandidaten, hvis jeg venter til sommeren 2017, hvilket på grund af få pladser reelt vil fratage mig muligheden for at tage kandidatoverbygningen,” forklarer hun den lidt indviklede situation, hun er havnet i.

Indviklede praktikforhold

Og ifølge DJs studenterorganisation på Københavns Universitet, DJKU, er de indviklede praktikforhold for universitetsstuderende skyld i, at mange studerende vælger praktikken fra. Og det er ærgerligt, mener både fungerende formand for DJKU, Lucinda Jagd Birk og Frederikke Søe Dyhrberg.

”Vi kan se, at mange føler, det er uoverskueligt at søge praktik, fordi praktikken på universitetet er meget udefinerbar. Den er ikke beskrevet grundigt, så man ved ikke, hvor meget man skal arbejde, hvilke opgaver, man kan få osv. Mange vil gerne i praktik på bachelordelen, og de fleste vil rigtig gerne lægge noget arbejde i det for at få så meget som muligt ud af praktikken. Men samtidig er folk nødt til at have et studiejob ved siden af – og det kan være meget svært at få til at gå op. Desuden giver praktikken kun halv tid – altså 15 ECTS point, og man får altså ikke så meget ud af at være på en arbejdsplads 10-15 timer om ugen – det kan være svært at få tid til at lave ordentligt arbejde – og samtidig skal man læse halv tid på universitetet”, siger Lucinda. Frederikke supplerer: 

”Det var virkelig fedt at være praktik, og det var meget gavnligt. Jeg fandt ud af, at jeg rent faktisk kunne meget – at de ting, jeg lærer på studiet, kan være gavnlige for en arbejdsplads – jeg kunne se, hvor glade de var for min arbejdskraft. Og bagefter havde jeg større selvtillid i mit fag. Jeg havde fået en anerkendelse, som giver selvtillid, hvilket er vigtigt, da man ofte ender som selvstændig rådgiver efter uddannelsen,” siger hun.

Vi kan se, at mange føler, det er uoverskueligt at søge praktik, fordi praktikken på universitetet er meget udefinerbar

Lucinda Jagd Birk, fungerende formand for DJKU

Tegn på stress

Men det meget pressede 2. semester begyndte at sætte sine spor i Frederikke. Hun havde svært ved at sætte tempoet ned i løbet af 3. semester, og da hun begyndte at udvise tegn på stress – fx at hun glemte at indregne transporttid imellem sine forskellige aftaler – sygemeldte hun sig i 2 uger.

”Og jeg er ærlig talt en kende træt efter at have presset mig selv med både praktik og fuldtidsstudie. På 3. semester har jeg været på grænsen til at knække. Det kan være svært at sætte tempoet ned, når man kommer fra et 2. semester med fuld knald på, og jeg har været tæt på at få stress. Jeg er bange for, at hvis jeg bare kører igennem og tager kandidaten, som jeg bliver presset til nu, at så kommer jeg ud som færdig retoriker uden at have overskuddet til at være en ressource for en arbejdsgiver. Altså at jeg vil have kørt mig selv for meget ned. Min løsning på problemet er, at jeg tager på udveksling i starten af kandidaten. Simpelthen for at få luftforandring. Jeg håber, det kan give mig et nyt frisk pust og kan give mig en form for pause.”

Kritik af universiteterne

For Lucinda Jagd Birk og DJKU er der flere ting ved den nuværende praktikordning for universitetsstuderende, de er utilfredse med. Og de retter blandt andet kritikken mod universiteterne.

”Man kunne sætte praktikdelen op til fuldtid – altså svarende til 30 ECTS-point på et halvt år. Det ville gøre praktikken mere fokuseret. Og så skal der selvfølgelig være mulighed for at modtage løn under praktik. Det ville få mange flere til at tage i praktik, fordi de ikke ville være nødt til at have et studiejob ved siden af. Samtidig ville det ændre den diskurs, der i dag er på praktik, at det primært er for arbejdspladsernes skyld. Vi vil gerne have mere opmærksomhed på, at praktikken også er for de studerendes skyld – de er den fremtidige arbejdskraft – og arbejdspladserne vil også nyde godt af, at flere studerende kom ud i meningsfyldt praktik. Og praktik ville være mere attraktivt for de studerende, hvis det var en god ting på andre fronter, end bare for CV’et,” Siger Lucinda.

”I DJKU prøver vi at gøre en del ved problematikken – selvfølgelig praktiklønskampagnen sammen med de andre studenterorganisationer – og så prøver vi også at tilbyde hjælp til studerende, der oplever stress.
Det giver en skævvridning, når journaliststuderende får løn – der er mange eksempler på arbejdspladser, hvor der både er en journalistpraktikant og en universitets-praktikant. Og de laver det samme – men kun den ene får løn, mens den anden arbejder gratis. Vi må også rette kritikken mod universiteterne, som jo er dem, der godkender praktikaftaler, hvor der ikke er løn. Universiteterne bærer et ansvar, for de kunne stille krav om bedre aftaler,” mener hun.

Jens Panduro

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.