Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Næstformand i Dansk Journalistforbund trækker sig

DJ’s næstformand trækker sig fra sin post efter længere tids sygemelding. Ny næstformand forventes på plads efter sommerpausen.

Gl

DJ

Næstformand Jakob Ponsgård tiltrådte posten i september sidste år, men har været sygemeldt siden januar i år, og har nu valgt at trække sig fra posten.

Det er en ulykkelig situation, men jeg synes, at han har truffet den rigtige beslutning. Det har været nogle hårde måneder for både næstformanden og DJ, hvor vigtige politiske opgaver ikke er blevet løftet med den styrke, som de skal. Jeg ser frem til, at DJ igen kan udvise den handlekraft og det politiske fokus, som medlemmerne har fortjent”, siger formand Tine Johansen.

Næste skridt er, at hovedbestyrelsen skal udpege en ny næstformand i sin midte, så DJ efter sommerpausen kan have et fuldtalligt formandskab på plads til at løfte de opgaver, der venter forude. Næstformanden fratræder officielt den 31. juli.

”Den nye næstformand skal tiltræde til august, men jeg håber, at hovedbestyrelsen kan udpege en ny på den her side af sommerferien”, siger Tine Johansen.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.