Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Nå men, hva' så? Er du begyndt at arbejde igen?

Journalist Stine Skriver blev opsagt fra sit job i DR over en satellittelefon, mens hun sejlede jorden rundt med sin familie og var på orlov. Nu er hun hjemme igen, efter tre år på havet, og skal genoptage sit arbejdsliv i medie- og kommunikationsbranchen. Men hvad er det for et arbejdsliv, hun drømmer om? Få hendes personlige fortælling og overvejelser om sit jobliv her.

Stine

Jacob Nielsen

Opsagt og i gang med at skabe et nyt arbejdsliv?

DJ tilbyder både juridisk rådgivning i forbindelse med en opsigelse og karrieresparring på dit videre jobforløb. 

"Satellittelefonen ringede. Det var den ene af de fire-fem gange, den ringede på tre år. Og jeg vidste, at når jeg tog den, ville jeg blive fyret.

Godt et år forinden var vi sejlet fra Danmark. Vores familie på fire i en 42 fods sejlbåd. Nu lå vi for anker i Fakarava Atollen i Fransk Polynesien på den anden side af jorden.

Jeg vidste godt, at der var fyringsrunde i DR. En af de store. Alligevel tænkte jeg naivt, at de enten havde glemt, at jeg havde fået orlov, eller at jeg nok ikke ville ryge. Selvfølgelig røg jeg. Klokken var 21, og vi havde lige spist aftensmad. I Danmark var klokken 9 om morgenen, og cheferne begyndte at ringe rundt til dem, der skulle ud. 

At blive fyret var et chok. Et naivt et af slagsen. Jeg havde arbejdet 15 år i DR. Men et års tid tidligere havde jeg forladt huset på bevilget orlov, og i efteråret 2018 var jeg sammen med min familie nået derud i Stillehavet, hvor kun en satellittelefon rækker.

Jeg har aldrig før prøvet hverken at blive fyret eller ikke at have et arbejde. Jeg har heller ikke prøvet at sejle halvvejs rundt om jorden før, så på den måde kan man måske sige, at jeg selv havde truffet en del af valget. Men nu blev det i hvert fald slået fast, at jeg ikke længere havde noget arbejde. Heller ikke når vi igen kom til Danmark.

Og hjem kom vi. Vi landede d. 12. marts i år. Og fra jeg mødte de første bekendte på gaden, spurgte de, hvad jeg så skulle nu? ”Jeg er arbejdsløs”, svarede jeg - bevidst måske lidt for højt. Jeg havde brug for at fortælle, at det var situationen, og jeg havde brug for at fortælle mig selv, at jeg hvilede i tingenes tilstand.

Ret kort efter fik jeg tilbudt arbejde. Men på det tidspunkt var virkeligheden jo den, at jeg - ligesom de foregående tre år - skulle være skolelærer for vores unger. Min mand var allerede tilbage på arbejde, og hvis han på nogen måde skulle vise den arbejdsplads, der havde ventet næsten tre år på ham, at han var ventetiden værd, så var det ret vanskeligt for mig at tage et arbejde lige dér.

At blive fyret var et chok. Et naivt et af slagsen.

Stine Skriver, journalist

Jeg vil gerne have et arbejde, men jeg har også fået smag for selv at sætte retning, smag for oftere at tage stilling til, hvordan mit liv skal forme sig.

Jeg har været helt vild med at arbejde i DR. Jeg har fået alle de muligheder, jeg har bedt om. Men der er også det med at have et fast arbejde, at man nemt kan komme til at glemme at tage stilling til, om det egentlig er sådan her, jeg gerne vil leve? Laver jeg det sjoveste, jeg kan komme afsted med?

Jeg har haft arbejde siden jeg som 10-årig startede som advokatbud for min morbror i Skanderborg. Nu står jeg for første gang siden dengang uden et arbejde og uden en indtægt. Det er udfordrende, også på en spændende måde, og jeg overvejer hver dag, hvordan jeg gerne vil forsøge at skrue mit arbejdsliv sammen. Hvis jeg kan lykkes med det, vil jeg super gerne prøve at være selvstændig.

Hvad en sådan beslutning kræver, er jeg først for alvor ved at finde ud af. Men indtil videre har jeg, helt utroligt banalt, fundet ud af, at det kræver en proces, hvor jeg for alvor skal finde ud af, hvad det egentlig er, jeg gerne vil - og hvor jeg kan bidrage med de kompetencer, jeg har.

Det kræver også en afklaring af, om det kan lade sig gøre at sammensætte et arbejdsliv, hvor jeg dels bliver udfordret, men også forsøger at vælge opgaver, som jeg føler mig tryg i. Af kortere og længere varighed.

Lønniveauet skal beregnes - hvordan skal jeg lægge mig, for at være sikker på at kunne overleve perioder uden arbejde. Og så kræver det, indtil videre i hvert fald, en bevidst og kraftig justering af egne materielle behov. Derudover har det været en gave at have en tålmodig mand og nogle veninder, som gerne låner deres kjoler ud. godt at have med!

Selvstændig har ikke været noget, jeg har overvejet tidligere, men de erfaringer, jeg har fået ved at sejle halvvejs rundt om jorden, har gjort, at jeg har mere lyst til selv at sætte retning. Og så tør jeg i hvert fald godt forsøge at få det til at lykkes.

Modet, hvis det er det, der er tale om, har jeg samlet op ude i verden, hvor langt flere lever på den måde. I Fransk Polynesien, hvor vi var i mere end et år, har de fleste familier har skruet deres liv sådan sammen, at der typisk er én fra hver familie, der arbejder for staten - en lærer, en sygeplejerske eller en der arbejder i militæret. De sikrer sig med én indtægt, og så er der plads og økonomisk sikkerhed til, at den anden kan være selvstændig.

Noget af det kunne jeg godt tænke mig at prøve af herhjemme. Jeg har lyst til at tage bevidst stilling til mit arbejdsliv. Og fordi min mand har et fast arbejde, kan det godt lade sig gøre at forsøge.

”Det må være hårdt at være selvstændig”, siger mange. Det tror, jeg det kan være. Helt sikkert. Men måske er det også en mulighed for oftere at tage sit arbejde op til overvejelse – og til at tage stilling til, om det jeg laver, er sjovt og givende.

Indtil videre er det mere hudløst at være freelancer, selvstændig, løsgænger - hvad det nu end hedder - end det er at tage i DR-Byen hver dag. Jeg tager oftere end nogensinde før mit arbejdsliv op til overvejelse. Det er interessant og lærerigt. Det er også svært. 

Jeg er jo ikke den første i verdenshistorien, der gør den erfaring, men det er bare en smule angstprovokerende at starte noget selv. Ikke mindst i et samfund som Danmark, hvor antallet af selvstændigt erhvervsdrivende, i forhold til det samlede antal lønmodtagere, ifølge Dansk Erhverv ligger på en sidsteplads i EU. For slet ikke at tale om, hvor stor en del af danskernes identitet, der er bundet i vores arbejde. Vi er vores arbejde i Danmark. Og hvis du ikke har et arbejde, hvad er du så?

Jeg siger stadig ofte og meget højt, at jeg er arbejdsløs, men jeg er også begyndt at svare, at jeg gerne vil være selvstændig, når folk spørger, som de har gjort fra første gang, de så mig efter tre år: ”Nå men, hva så - er du så begyndt at arbejde igen?”

Ja, kan jeg ærligt svare. Jeg er bare ikke begyndt at få nogle penge for det. 

Det kommer nok. Det med pengene. Og hvis ikke, så må jeg jo finde ud af det også.”

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Birgit Jensen

ons, 09/23/2020 - 18:22

Skønne Stine.
Jeg ønsker dig bare alt godt og at du kommer et skridt videre på denne fantastiske stige du står på. Personer som dig, er hvad Danmark har brug for.
Spørg bare din mor. Jeg har hele tiden sagt, at når du kommer hjem blir’ det dit næste skaktræk “selvstændig”. Glæder mig til at her dig holde bl. a. Foredrag om jeres rejse.
Jeg kan kun anbefale det. Har været selvstændig næsten hele mit liv, bestemt ikke kedeligt.
Optimistiske og positive knuser fra Stuttgart. Børgit

Allan Nielsen

fre, 09/25/2020 - 19:40

Kære Stine, vores sejltur var ikke så lang og vild som jeres, men der var tid nok til at overveje det arbejdsliv der ville komme efter vi kom hjem. Jeg fejrer hver dag som selvstændig freelancer og nyder det frie liv. Mit motto er: "Man altid kan søge et fastlønnet job" ,med AL respekt for dem der arbejder for andre. Uden dem ville det heller ikke gå. Du har mange muligheder og jeg ved at du er en vinder! Go go go. KH. Allan

Allan Nielsen

fre, 09/25/2020 - 19:41

Kære Stine, vores sejltur var ikke så lang og vild som jeres, men der var tid nok til at overveje det arbejdsliv der ville komme efter vi kom hjem. Jeg fejrer hver dag som selvstændig freelancer og nyder det frie liv. Mit motto er: "Man altid kan søge et fastlønnet job" ,med AL respekt for dem der arbejder for andre. Uden dem ville det heller ikke gå. Du har mange muligheder og jeg ved at du er en vinder! Go go go. KH. Allan