Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Medlemsrabat til festival for nye medier

Dansk Journalistforbund har, i samarbejde med Prauda og Google, skabt en endagsfestival for nye medier. Vær med den 22. september.

Prauda.dk

Mathias Skafte Andersen

Endagsfestivalen afholdes i Bremen teater i København den 22. september. Billetter kan findes på conferencemanager.dk. Billetten inkluderer middagsmad og forfriskninger.

Prauda er en organisation for startup-medier i Danmark, der dækker alt fra podcasts til kultur- og samfundsmedier. Og til festivalen vil der være mulighed for at møde og snakke med Praudas mediemedlemmer: Mød blandt andre Netudgaven, Korrespondenterne, Baggrund, Qvark og Atlas - og mange flere.

Se Facebook-begivenhed for festivalen her

Tilmeld dig festivalen her

Tag med, når Dansk Journalistforbund i samarbejde med organisationen for nye medier, Prauda, og Google, holder endagsfestival for nye medier i Bremen teater d. 22 september. Festivalen samler en række nye medier. Det vil blandt andet være muligt at møde Alex Blumberg, KIT.se, Føljeton og mange flere. Læs om deltagerne hver især lige her:

Alex Blumberg
Den verdenskendte radiostjerne Alex Blumberg var en del af holdet bag de enormt populære shows This American Life og Planet Money. Men Blumberg ville mere og derfor besluttede han sig for at etablere et podcastmedie. Denne proces dokumenterede han i podcasten Startup, og i dag leder han Gimlet Media - et succesfuldt podcastfirma med flere shows på repertoiret - heriblandt Startup, som absolut er et lyt værd.
www.gimletmedia.com

KIT.se
Siden etableringen i 2015 har det svenske nyhedsstartup KIT lynhurtigt etableret sig i det svenske nyhedslandskab. Med en stærk visuel profil og en redaktionel linje, der forklarer og perspektiverer sammenhænge, trends og begivenheder i samtiden, er KIT’s rejse kun netop begyndt.
www.kit.se

Føljeton
Føljeton har startet deres eget nyhedsbrevsfirma i krydsfeltet mellem mobiladfærd og engageret læsning. Føljeton vil være en naturlig del af alle danskeres hverdag - ligesom en kop kaffe om morgenen.
www.foeljeton.dk

Aslak Gottlieb
Aslak Gottlieb, undervisningskonsulent og SDU Fellow. Gottlieb har undersøgt, hvordan man laver nyheder til unge og har defineret fem engagement-kriterier, som øger interessen for nyheder hos målgruppen. Dem vil han præsentere for os.
www.aslakgottlieb.dk

Google
Google har dedikeret en milliard kroner til at støtte den digitale udvikling af nyhedsmedier i Europa med deres Digital News Initiative.. Eero Korhonen, Head of Strategic Relationships, interviewes om Googles fremtidige samarbejde med Europas fremmeste medier - både store og små.

Korrespondenterne
Det danske netmedie Korrespondenterne har Danmarks største netværk af udlandsjournalister og vil bruge dette netværk til at skabe journalistik, der skal gøre det nemmere for danskere at studere, arbejde og kommunikere i en globaliseret verden.
www.korrespondenterne.dk

Dossier
Det dansk magasin Dossier skriver om business-, startup-profiler og kulturpersonligheder. De skiller sig redaktionelt ud fra lignende magasiner med deres skarpvinklede fortællinger, hvor de medvirkende udelukkende fortæller om emner, de ved eller føler særligt meget om og for. Visuelt er Dossier en fornøjelse, så glæd dig til en flot præsentation om tankerne bag og fremtidens muligheder for magasinet.
www.aller.dk/vores-brand/dossier

The Lake Radio
The Lake er en non-profit, 24/7 online radiostation, hvor alle sange bliver valgt tilfældigt. Hver uge har de længere programmer, liveshows og mixtapes. Kom og hør om principperne bag den tilfældige onlineradio.
www.thelakeradio.com

Center for Podcasting
Center for Podcasting er en interesseorganisation, der har samlet et broget og bredt felt af podcasts i Danmark. Center for Podcasting kommer og fortæller om vilkårene for små podcasts i Danmark og præsenterer nye, danske podcasts.
www.centerforpodcasting.dk

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.