Medlemmerne i Grønland stemmer ja til ny overenskomst
Urafstemningen blandt de berørte medlemmer om en ny overenskomst mellem DJ og det grønlandske selvstyre endte med et klart ja.
I slutningen af maj måned lykkedes det forhandlingsdelegationen DJ og det grønlandske journalistforbund, TP, at blive enige med det grønlandske selvstyre om en ny overenskomst for offentligt ansatte samt for ansatte på det statslige nyhedsmedie KNR.
Aftalen blev derpå sendt til urafstemning blandt de berørte medlemmer, og næsten halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer valgte at stemme. Af dem stemte 85,7 % ja, 4,8 % stemte blankt og 9,5 % stemte nej.
Overenskomsten er dermed vedtaget.
Kommentarer