”Medierne risikerer at skræmme de unge væk, hvis de ikke ændrer deres ledelsesstil”
Unge fra generation Z har en helt anden forventning til ledelse, end tidligere generationer har haft. Så når de møder den hårde tone og ledelsesstil, der stadig hersker på mange medier, bliver de demotiverede, opgivende og kan ende med at fravælge branchen, viser nyt studie blandt journalistpraktikanter.
Maria Tuxen Hedegaard Arkivfoto: Journaliststuderende på SDU
Er du praktikant?
Hvis du oplever dårligt arbejdsmiljø eller andre ting, der presser dig på arbejdet, skal du i første omgang tage kontakt til din praktikantvejleder - alternativt din tillidsrepræsentant.
Du kan også kontakte DJ, hvis du har det bedst med det.
Ledere i mediebranchen er nødt til at ændre deres ledelsesstil, hvis de vil sikre, at de nye generationer af journalister trives på arbejdspladsen og i sidste ende forbliver i branchen. Så klar er konklusionen fra journalist og tidligere redaktionschef og redaktør på blandt andet Politiken Mette Højbjerg på baggrund af et bachelorprojekt, som hun og en medstuderende har lavet på psykologistudiet på Københavns Universitet.
Undersøgelsen handler om generation Z’s (unge, som er født mellem 1995 og 2010) møde med arbejdsmarkedet og består - ud over en teoretisk gennemgang af netop generation Z og dennes forventning og relation til arbejdsmarkedet - af seks forskningsinterview med journalistpraktikanter fra seks forskellige mediearbejdspladser.
”Både fra min egen erfaring som journalist og leder i mediebranchen og fra mit netværk har jeg oplevet en frustration blandt chefer, der ikke aner, hvad de skal stille op med de nye unge journalister. Derfor besluttede jeg at kombinere min gamle viden med min nye viden som psykologistuderende og undersøge, hvad der sker, når unge fra generation Z møder mediearbejdspladserne som praktikanter,” forklarer Mette Højbjerg.
Det er der kommet en række interessant konklusioner ud af
Hvad kendetegner generation Z?
Mette Højbjerg og Eske Hjort har ud fra især international litteratur trukket fem generelle karakteristika for generation Z frem:
- Forringet mental sundhed
- Er ofte ikke helt klar til voksenlivets udfordringer
- Søger meningsfuldt arbejde, demotiveres af rutineopgaver
- Ønsker nære og tætte relationer til både kolleger og chef
- Har vedvarende behov for læring og udvikling
Kombineret med de seks interview med praktikanter har de trukket seks hovedkonklusioner ud om generation Z-praktikanters møde med mediearbejdsmarkedet:
- Samtlige praktikanter oplevede, i forskelligt omfang, manglende ledelsesfaglighed
- Flertallet af praktikanter søgte, men fik ikke den nødvendige opmærksomhed fra deres ledere. De udtrykte også behov for decideret omsorg.
- Manglende feedback og anerkendelse gjorde dem usikre på egne kompetencer
- Blev demotiverede af manglende indflydelse på egne opgaver og forståelse af deres rolle i organisationen
- Havde behov for at kunne aflæse og selv udtrykke følelser på job
- Pres på arbejdspladsen førte til reduceret trivsel og flere sygemeldinger.
Den oplevede mangel på feedback bakkes op af tal fra den seneste praktikantundersøgelse, som DJ har foretaget blandt sine studerende-medlemmer.
Her svarer 41 %, at de ikke får den feedback, som ellers er aftalt. Og flere giver i fritekstbesvarelserne udtryk for frustration over mangelfulde læringsdage og feedback, og skriver, at de føler sig som billig arbejdskraft, der indgår fuldt i mediets daglige drift.
”Alle de praktikanter, vi har talt med, oplever mangelfuld ledelsesfaglighed. Journalistik faglighed ja, men ikke ledelse. Flere af dem fortalte, at de har forsøgt at opsøge kontakt med lederen, men ikke har opnået kontakt. De følte heller ikke, at de fik feedback og anerkendelse. Og når denne generation så massivt er blevet opdraget til en feedback-kultur, bliver de demotiverede og kede af det, når de ikke får det på deres arbejdsplads,” fortæller Mette Højbjerg.
Konsekvenser på kort og langt sigt
Og den traditionelle ledelsesstil på medierne har konsekvenser, mener Mette Højbjerg. Både for den unge generation, men på længere sigt også for mediebranchen.
”I dag har medierne råd til at gøre det på den gamle måde og dermed ”spilde” folk og talenter i processen, fordi der er så mange andre. Men hvis man vil opbygge en arbejdsplads, hvor unge synes, der er rart at være, skal man gøre noget andet. Vi talte med praktikanter, der var meget i tvivl om, de ville blive i branchen, og det kan ende med at blive uattraktivt at arbejde på danske medier. Så medierne risikerer altså at miste talenter, og at det bliver sværere for dem at rekruttere arbejdskraft. Og det er vigtigt at påpege, at denne generation altså ER ærgerrige, entreprenante og ambitiøse. De vil bare også have det godt, når de går på arbejde, og ønsker et liv ved siden af deres karriere samtidig,” mener hun.
Men hvad skal man så helt konkret gøre, hvis man som leder i mediebranchen ønsker at opbygge en arbejdsplads, som kan rumme generation Z?
”Vores vigtigste råd vil være:Tal med dem. Lav grundig forventningsafstemning. Hvad fungerer for dig? Hvordan vil du gerne have feedback? Vær nysgerrig på deres verden. Bare det at tale med dem betyder meget. De er hele mennesker. De er vant til at tale om følelser, og det har de en forventning om også at kunne gøre på deres arbejdsplads. Og så skal chefer være langt mere fokuserede på processen end på produktet, når de har med de unge at gøre. Hvis man gør det, får man nogle super-motiverede og ambitiøse praktikanter og på længere sigt medarbejdere,” siger Mette Højbjerg, som sammen med Eske Hjort for tiden holder oplæg om generation Z og ledelsen af den på forskellige mediearbejdspladser.
Kommentarer