Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Line Baun Danielsen efter stress: ”Der er noget strukturelt galt i mediebranchen, vi er nødt til at italesætte”

Line Baun Danielsen gik ned med stress og lagde sit arbejdsliv om. Hun turde ikke andet. ”De høje krav til omskiftelighed er den største udfordring i forhold til stress”, siger den tidligere nyhedsvært, der i dag er gået ind i kampen for at nedbringe antallet af stressramte i medie- og kommunikationsbranchen.

Line Baun Danielsen

Anja Ekstrøm Photography

3 gode råd fra Line Baun Danielsen til forebyggelse af stress

  1. Sluk arbejdsmobilen, når du går hjem.
  2. Indfør to dage om måneden, hvor du ikke producerer nyt, men rydder op i mails og bunker. 
  3. Fasthold et socialt rum ved siden af dit arbejde. Tag dig tid til at gå en tur og plej dine venskaber. Sæt et max antal dage, der må gå imellem dine gåture, så du ved, at det er tid til at kigge på dit liv igen, hvis planen skrider.

 

10. marts 2016 måtte studievært Line Baun Danielsen forlade sit arbejde på TV2 Lorry midt i den normale 10-timers vagt. Noget, hun aldrig havde gjort før. Hun havde netop interviewet sportschefen i Brøndby IF om en sag, der ryddede forsider den dag, men husker intet fra interviewet. En kollega bemærker over frokosten, at noget er helt galt, og en halv time senere bliver hun sendt hjem.

I ugerne efter ligger hun skiftevis på sofaen og går lange ture efter lægens anbefaling. To måneder senere er hun tilbage på redaktionen på næsten fuld tid, men det holder ikke, og hun bliver fuldtidssygemeldt resten af sommeren. Efter den forlængede sommer siger Line Baun Danielsen op på TV2 Lorry og forlader sin tilværelse som studievært igennem 28 år for at blive selvstændig.

”Jeg turde ikke binde an med at fortsætte som fast vært. Hverken i forhold til mig selv eller min familie. Jeg besluttede mig derfor for at sige op og udleve nogle af de drømme, jeg aldrig har nået at løbe efter. Det koster lidt på min opsparing, men det er fint. Volvoen er solgt, og forbruget sat ned.”

Hun elskede sit tv-job, og det var ikke nogen nem beslutning.

”Hvis ikke jeg var gået ned med stress, havde jeg stadig lavet det samme, det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg er kun 55 og nød at være en del af tv-branchen. Jeg traf bare en beslutning, som var bedst for mig i den situation, jeg var i.”

Skyld og skam

De lange arbejdsvagter, der ikke kunne halveres, og hensynet til kollegaerne fyldte også en del i beslutningsprocessen.

”Hvis jeg skulle sige fra på arbejdspladsen hver gang, jeg følte mig for belastet, ville det utvivlsomt gå udover mine kollegaer, fordi så belaster jeg jo bare en anden. Skyld og skam, skyld og skam. Den situation ville jeg ikke putte mig selv i. Når én går ned, er der jo altid en anden, som skal løbe hurtigere.”

Sådan er mediebranchen i dag, oplever hun. Et sted, hvor der bliver trukket meget store veksler på medarbejderne med omskiftelige arbejdstider og omskifteligt jobindhold.

”Tv-branchen er proppet med deadlines og vagtplaner, du får, 14 dage før en ny måned starter, og som gør det svært for dig at planlægge dit liv. Derudover er medieverdenen generelt så meget i forandring, at vi går rundt og er angste for, om vi har et job i morgen. Det sidste fylder ikke hos mig, men det ved jeg, det gør hos mange.”

Derfor valgte hun at gå offentligt med det

Line Baun Danielsen havde egentlig ikke planer om at tale i medierne om sit stressforløb. Tværtimod ville hun gerne holde det til kollegaerne, som i begyndelsen af hendes sygemelding fik besked på mail om, hvordan hun havde det. Og at hun ville være væk et stykke tid.

”Det har bestemt ikke været nogen mission for mig sådan at skulle tale offentligt om forløbet. Faktisk var jeg lidt bekymret for, at det skulle komme i medierne, at jeg havde været sygemeldt med stress. Det havde jeg ikke lyst til i tiden lige efter. Ikke fordi, jeg var flov, men jeg orkede ikke at tale med fremmede om det.”

Når hun så alligevel valgte at gøre det, her et års tid efter, skyldes det overraskelsen over, hvor tabuiseret emnet er, og hvor mange emnet berører.

”Det har altid undret mig, at man ikke får klar besked, når en kollega går ned med stress. Det er meget hemmelighedsbelagt. Man burde italesætte det og rulle ’den røde stressløber’ ud, når medarbejderen vender tilbage. Man har brug for al den omsorg og hjælp, man overhovedet kan få.”

Stress koster samfundet 14 milliarder om året. Det tal i sig selv burde gøre arbejdsgiverne interesserede i at knække koden, mener hun.

”Det er i den sidste ende billigere for samfundet at give folk frihed og tålelige arbejdsforhold frem for at betale dem en masse sygedagpenge. I mediebranchen er den jo helt gal. Jeg har set unge mennesker i 30’erne gå ned med stress, og det er alt for tidligt at brænde ud. Du kommer jo sjældent tilbage på fuld skrue igen …”

Hit med en plan

Noget så simpelt som en plan. Det er ét af de forebyggende tiltag, Line Baun Danielsen peger på, som mediearbejdspladserne med fordel kunne udarbejde og lægge på intranettet i forbindelse med forebyggelse og behandling af stress.

”Det har overrasket mig, hvor lidt organiserede mediearbejdspladserne tilsyneladende er på det her område. Vi har jo planer for ALT på arbejdspladsen – undtagen stress. Der burde være en guide til, hvordan man gør i forhold til stress, og den burde ligge fremme på alle arbejdspladser. Der hænger hjertestarter, guides til brandulykker og alt muligt andet. Hvorfor hænger der ikke også en seddel om, hvad man skal gøre, hvis man oplever en kollega være ved at gå ned med stress? Og hvad man gør, når en kollega er gået ned?”

Hun var selv så heldig at have en kollega, der hjalp hende igennem den første tid. Desværre ud fra erfaring på egen krop. Kollegaen sørgede for at lukke mailen ned på Line Baun Danielsens mobiltelefon, fjerne unødvendige SOME-apps og indføre telefontid, så hun kun havde den tændt på to faste tidspunkter om dagen, de nærmeste kendte til.

I den ideelle verden organiserede arbejdspladsen rengøringsordning og indkøbshjælp til de medarbejdere, der er sygemeldt, mener hun.

”Det kommer ikke til at ske, det ved jeg godt, men jeg kan godt lide tanken. Måske det er mere realiserbart blandt kollegaer? Man kunne have en stressgruppe, man på skift var medlem af, og som du kunne kontakte, hvis du følte dig stressramt?”

Umulige mulighedserklæringer

I den ideelle verden skulle man som stressramt heller ikke udfylde en såkaldt mulighedserklæring lige efter, man har ramt sofaen og ikke engang kan finde ud af spise og drikke regelmæssigt. I erklæringen skal du tage stilling til, hvornår du er parat til at arbejde igen. Noget man, ifølge hende, ikke har en anelse om på det tidspunkt.

 ”Det er helt forkert. Du er slet ikke i stand til at tage stilling til, hvornår du er klar igen. Du overlever bare dag for dag, indtil du begynder at komme dig igen.”

Et andet tiltag kunne være at gentænke den måde, vi arbejder på i mediebranchen, og give mediemedarbejdere med faste lange arbejdsdage mere fri imellem vagterne.

”Hvis man skal tage en vagt på 12 timer og levere det bedste med fire deadlines om dagen, bør man have færre arbejdstimer på en uge end andre mennesker. Det er ikke naturligt for nogen at arbejde så mange timer i streg uden tid til rekreation imellem. Jo, måske i 10 eller 20 år, men så kan vi heller ikke mere.”

Som en tidligere studieværtskollega udtrykte det for nylig, har hun det dagen efter en 10-timers vagt som om, hun har tømmermænd. Den følelse kan Line Baun Danielsen godt genkende. Hun har bare ignoreret den, spist lidt ekstra hovedpinepiller og ’taget sig sammen’.

Omskiftelighed og ubetalte arbejdstimer

”De høje krav til omskiftelighed er den største udfordring i forhold til stress, og der er noget strukturelt galt i lige præcis mediebranchen, vi er nødt til at italesætte. Vil man have mennesker til at omstille sig i et hurtigt tempo, må man også give dem mulighed for det. Måske med nogle månedlige fridage, hvor man får tid til at fordøje og rense ud i hjernen? Kommer du hjem lige før midnat og skal møde næste formiddag - hvor er friheden så? De timer hjemme ligger du jo mere død en levende og forsøger at rekreere.”

Line Baun Danielsen kender ikke kun det mønster fra sit eget voksenliv, men også fra sin barndom.

”Min far var også journalist, og hvis ikke han havde haft en have, sin rive og en kone, der i øvrigt sørgede for alt det, der var derhjemme, havde hans liv ikke hængt sammen. Og det er jo ikke blevet bedre med tiden, tværtimod. Jeg har selv været journalist i 28 år og kan se en meget stor forskel fra 1988 og til nu. Det er ikke for at ynke eller klage, det er bare en konstatering.”

Et tredje tiltag kunne være at få bugt med de ubetalte arbejdstimer, de fleste i mediebranchen bruger på at holde sig orienterede i fritiden.

”Vi har mobiltelefoner og tablets, og de fleste af os arbejder også, når vi går hjem fra arbejde, fordi arbejdsgiverne forventer, at vi også holder os opdaterede, når vi har fri. Det er et problem. Både fordi vi ikke bliver betalt for det, og fordi vi er nødt til at kunne holde helt fri engang imellem. Vi kan ikke skrue ned for ambitionerne, men vi kan godt skrue ned for presset.”

DJ rådgiver både på kurser og individuelt om forebyggelse og håndtering af stress. DJ tilbyder blandt andet to dages træning i at passe på dig selv i medie- og kommunikationsbranchen under store forandringer. Du får redskaber til at forebygge og håndtere stress, viden om, hvad forandringer gør ved dig, og træning i at forstå og håndtere konflikter i arbejdslivet. Se kalenderen for næste ”Pas på dig selv” kursus og bliv klogere på stress.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Dorte Larsen

tor, 04/06/2017 - 05:47

Når Line kan gå ned med stress, er alle andre i fare for at gøre det!
Kh Dorte Larsen, efterlønner