Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Ledelsen i Danske Mediestuderende er genvalgt

Søndag blev ledelsen i Danske Mediestuderende genvalgt: Thilde Høybye, Jacob Mouritsen og Lasse Strüwing Hansen skal lede studenterorganisationen i endnu et år.

DMS ledelse genvalgt

Jonathan Hadberg Stephansen

Søndag holdt Danske Mediestuderende (DMS) efterårsseminar på Metalskolen i Jørlunde, hvor temaet var demokratisering. Udover besøg af to frivillige fra Ungdommens Røde Kors, der holdt oplæg om, hvordan man engagerer og organiserer medlemmerne hos foreningen, skulle DMS' ledelse for det næste år vælges. Afstemningen resulterede i et genvalg af den nuværende ledelse:  

Thilde Høybye fortsætter som formand, Jacob Mouritsen som næstformand og Lasse Strüwing Hansen tager endnu et år som landskasserer.

På sin Facebookside skrev Thilde Høybye søndag aften, at hun glæder sig til endnu et år som formand for Danske Mediestuderende:

"Tusind tak for tillidserklæringen. Jeg har været så stolt over at få lov til at være formand og varetage mediestuderendes interesser det forgangne år - og jeg glæder mig til et år mere! Udgangspunktet for vores arbejde i 2018 blev i år diskuteret og udviklet på Metalskolen, der med sin historie som fagforbundets uddannelsessted satte nogle af de bedste rammer - både ude og inde. Det er sgu med et smil på læben, at jeg kryber i seng her søndag aften efter et fantastisk efterårseminar 2017. Knus ud til jer fra en meget glad Thilde!"

Se et udpluk af billedserien fra DMS' efterårsseminar her:

  • Jonathan Hadberg Stephansen
  • Jonathan Hadberg Stephansen
  • Jonathan Hadberg Stephansen
  • Jonathan Hadberg Stephansen
  • Jonathan Hadberg Stephansen

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.