Lær dig at tænke kommercielt og luk op for et langt større freelancemarked

Som freelancer kan du ikke undgå at sælge, men der ligger et stort marked derude og venter, hvis du bevæger dig ud over de redaktionelle kunder, siger brandstrateg May Kjærsgaard, der selv har bevæget sig fra klassisk journalist til selvstændig i Mayday Media, hvor hun i dag primært har kontakt med marketingafdelinger.  

”Man kan ikke leve af kun at levere til dagbladene, for de betaler så lille en løn. Så man bliver tvunget til at blande noget kommercielt ind i mikset,” siger hun.

Som journalist har man sit eget sprog og er vant til at sælge idéer til redaktører, som taler samme sprog. De fleste freelancejournalister kan dog ikke leve af redaktionelle kunder og må tænke bredere i form af f.eks. kommunikation, og så kan det pludselig være en marketingafdeling, man skal sælge ind til uden at kunne deres sprog.   

Det skal man ikke lade sig skræmme af, for man kan i virkeligheden gå til det, fuldstændigt som hvis man skulle researche et hvilket som helst andet område som journalist, mener May Kjærsgaard.

”Man kan begynde at læse onlinemediet Markedsføring eller begynde at google en forkortelse eller et begreb. For er der noget, vi kan, så er det at researche, og det er jo bare endnu en researchopgave,” siger hun og opfordrer journalister til at parallelforskyde kompetencerne en anelse, så de kan bruges på nye måder. 

”Man ved jo godt, der er forskel på at sælge en historie ind til Politiken og Akademikerbladet, så det er et spørgsmål om at forstå det brand, man sælger ind til. Uanset om det er et klassisk medie eller en kommunikationsopgave for en marketingafdeling,” siger hun.  

Journalistisk kamæleon 

Det er mange år siden, May Kjærsgaard selv begyndte at bygge bro mellem marketing og indhold, og som tidligere redaktør og udvikler i magasinhuse som Egmont Publishing og Benjamin Media har hun været vant til at tale med alt fra den redaktionelle gruppe over it-afdelingen til salg- og marketingafdelingen. 

”Jeg føler mig som en kamæleon, for jeg føler mig ikke 100 pct. som kun én af faglighederne. Jeg har bevæget mig imellem de forskellige afdelinger og sprog,” siger hun. 

May Kjærsgaard anbefaler, at man begynder at tænke mere holistisk om, hvad man bidrager til – uanset om det er en kommerciel eller redaktionel kunde og undersøger, hvad kundens forretningsmodel er. 

”Mange journalister, der har siddet på print, er ikke vant til at blive målt på noget. Det er man helt vant til i en marketingafdeling, så det er en god idé at sætte sig ind i, hvad de, man skal sælge til, bliver målt på. Hvad skal de lykkes med,” siger hun. 

F.eks. bruger hun selv sine journalistkompetencer til at kunne skabe fortællinger og give folk billeder inde i hovedet, fordi det har en stor kommerciel værdi for brands. Ligesom hun udnytter sin evne til at skabe et trygt rum for en samtale i forhold til at holde oplæg eller være moderator. 

Forarbejde i fokus 

Uanset om man sælger redaktionelle opgaver, kommunikationsopgaver eller andet, så er det altid et spørgsmål om at have gjort sit forarbejde, siger karrierekonsulent i Dansk Journalistforbund Stine Daugaard.  

”Det sker desværre jævnligt, at jeg hører fra potentielle kunder, at freelancerne ikke har gjort deres forarbejde, så de ved, hvem de ringer op til, hvad de beskæftiger sig med, og hvem deres målgruppe, kunder eller brugere er,” siger hun. 

”Så lav din research og vær vedholdende,” råder karrierekonsulenten. 

Når man rækker ud til kunder, der ikke ligner en selv, skal man sørge for at ”gå til det med to kæmpestore, åbne ører og høre efter, hvad det er for et sprog, der bliver talt”.  

”Og være nysgerrig, når man hører nye ord og begreber og spørge ind til, hvad det betyder i deres verden,” siger hun og giver May Kjærsgaard ret i, at nysgerrigheden og de uddybende spørgsmål allerede er en del af journalistens værktøjskasse. 

”Vi har mange brancher og rammer, hvor vi har mange sprog for vores fagligheder. Så helt overordnet gør man klogt i at være bevidst om, om kunden overhovedet forstår, hvad man siger,” siger Stine Daugaard.  

I stedet for at være bange for at stille spørgsmål og se sig selv som et irriterende element, kan samtalen være en isbryder, når man taler sig ind på en ny kunde.  

”Man skal tænke på sig selv som en, der kan hjælpe kunden med sin faglighed og bidrage med en værdi,” siger hun.   

5 råd til det svære salg 

1. Vær ikke bange for et nej, for dem vil du få. Træn evt. at gå ud at få nogle nej’er, for det gør det mindre farligt. 
2. Lav din research, inden du rækker ud til folk. Hvad beskæftiger de sig med, hvem er deres målgruppe/kunder, hvad bliver de evt. målt på? 
3. Se dig selv som en hjælper. Du irriterer eller forstyrrer ikke, hvis du har sat dig ind i, hvordan du kan hjælpe kunden med dine kompetencer. 
4. Brug dine journalistiske værktøjer i processen. Du er vant til at sælge en idé til redaktøren eller til læseren gennem en rubrik. Du er også vant til at researche, hvis der er noget, du ikke ved. Brug det til at lære dine nye kunder og deres sprog at kende. 
5. Tag kurser eller lign., der kan hjælpe dig, så du ikke skal sidde og forsøge at løse det hele selv. Du kan også rådføre dig med folk, der kender branchen.