Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Kommunikationstema: Fra sprognørd til værdiskaber

”Udfordringen for kommunikatørerne er, at ingen af de nye krav, der er blevet stillet til dem siden fagets begyndelse i 60’erne, er forsvundet igen.” Lektor i kommunikation Gitte Gravengaard sætter et historisk perspektiv på kommunikatørens rolle frem til i dag – og i morgen, hvor kvalifikationskravene kun vokser.

Kommunikatør

Jenz Koudahl

Kommunikation

PR-foto Gitte Gravengaard er kommunikationsforsker og lektor på Københavns Universitet. P.t. leder hun et forskningsprojekt om kommunikationsrådgivning.

DJ sætter fokus på kommunikation i en serie om faget og dets udvikling. Få indblik i, hvad kommunikatør i Institut for Mennneskerettigheder, Janne Bruvoll, og kommunikatør for Københavns Professionshøjskole, Katja Sebbelov, anser som deres kerneopgaver.  

Kommunikationsfaget har om noget fag udviklet sig siden dets grundlæggelse i 60’erne. Fra primært at være et lingvistisk job, hvor kunsten var at oversætte svært skrevne tekster fra offentlige instanser, så almindelige borgere kunne forstå, hvad der blev sagt. Til en jobfunktion, der kræver en bred pallette af kvalifikationer indenfor alt fra nye digitale tiltag til gedigen forretningsforståelse.

Lektor i kommunikation på Københavns Universitet Gitte Gravengaard har siden foråret 2017 ledet forskningsprojektet ”Fremtidens rådgiver”, der har til formål at blive klogere på kommunikationsrådgiverens rolle nu og i fremtiden. Hun deler her sin viden om fagets udvikling – og sin indsigt i, hvad en dygtig kommunikatør skal kunne i dag.

Skriv, så vi kan forstå det

Det kan syntes lang tid siden, vi havde behov for at ”oversætte” breve og meddelelser fra de offentlige instanser. Sætningsopbygningen kan ikke blive mere ligefrem, og de fleste beskeder kan skrives på Twitter.

Men sådan har det ikke altid været, og kommunikationsfaget opstod i 60’erne ud fra et behov om at forbedre kommunikationen mellem retslige- og offentlige instanser og borgerne. Ved blandt andet at minimere de juridiske sætningsopbygninger (vi i tidernes morgen har lånt fra Tyskland), hvor verbet først optræder i tredje linje, og når tråden er tabt.

Næste skridt i udviklingen henimod en bedre offentlig kommunikation var, at kommunikatøren også skulle skabe en forståelse for den (sociale) kontekst, teksterne blev afsendt og modtaget i. Teksten blev ikke længere set som et frit svævende dokument, men som en del af en sammenhæng.

”Fra at være meget fikseret på sproget, udvidede fokus sig til den sociale kontekst, der er omkring tekster. Både den teksterne bliver skrevet i, og den modtageren befinder sig i”, fortæller Gitte Gravengaard.

Intranettets storhedstid

Den tredje fase, kommunikatøren har været igennem, er den, hvor intranettet fik sin storhedstid. Intranet med vidensdeling, menuer, månedens medarbejder og projekter om, hvordan virksomhedens ansatte ”kommunikerer” internt til møder med hinanden.

”Fra en opmærksomhed på afsender-modtager forholdet kiggede man nu ikke længere kun på de skrevne tekster, hjemmesider og mails, men også på interaktionen i virksomheden. Mantraet blev ’organisationer er interaktion’, og det stillede nye krav til kommunikatøren. Nu handlede det også om, hvordan man for eksempel kunne skabe bedre møder.”

Den dagsorden kører stadig, fortæller Gitte Gravengaard. Nu omfatter opgaven så også bare, hvordan bare man skaber gode videomedierede måder at tale på. Som for eksempel på møder over Skype.

De nyeste kvalifikationskrav

Det allernyeste, der er kommet til, er alt det her med big data, kunstig intelligens og automation. En udvikling mod mindre menneskelig interaktion. Men som ikke desto mindre kræver nye menneskelige kvalifikationer.

”Udfordringen for kommunikatørerne i dag er, at ingen af de nye krav, der er blevet stillet til dem siden fagets begyndelse i 60’erne, er forsvundet igen. De skal stadig kunne skrive en god tekst, som rammer målgruppen i den rette genre og kanal. De skal have en solid forståelse for hele øko-systemet af medier. De skal kunne noget indenfor interaktion og på de sociale medier. De skal facilitere en hurtigt kørende netværksdialog. Og de skal også – som det nye – have indsigt i brugen af data, kunstig intelligens og automation.”

Heldigvis for de kommunikatører, der arbejder i store virksomheder, er opgaverne der splittet ud på flere mennesker. Men for de mange kommunikatører, som arbejder steder, hvor der sidder en 3-5 kommunikatører, skal alle i teamet typisk kunne løse de fleste opgaver.

Forretningsforståelse – et nyt vigtigt element

Udover de ovennævnte kvalifikationer er det også et uomgængeligt krav, at nutidens (og fremtidens) kommunikatører også skal have en god forretningsforståelse, fortæller Gitte Gravengaard og henviser til det forskningsprojekt og den undersøgelse, hun er i gang med.

”Forståelse for den organisation, man er i, og de megatrends i samfundet, der påvirker den, er meget vigtige kvalifikationer for en kommunikatør. Men det er klart, at som det gælder indenfor en masser andre brancher: jo højere du kommer op i hierarkiet, jo mere komplekst bliver dit job, fordi du kommer tættere på forretningen og strategien.”

En god forretningsforståelse afspejler sig blandt andet i, at du kan formidle virksomhedens strategi i et tweet.

”Strategien skal afspejle sig i ALT, hvad du foretager dig, og målet med kommunikation er at understøtte forretningen. Det handler ikke ’bare’ om at skrive noget, kommunikation er aldrig målet i sig selv”, slutter Gitte Gravengaard.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Peter Skeel Hjorth

tir, 11/13/2018 - 15:29

Hvor går grænsen mellem kommunikation og propaganda. Hvornår bliver "god forretningsforståelse" til vildledning og kommerciel propaganda. Den grænse er hårfin - og den skal defineres krystalklart.

Morten Terp

tir, 11/13/2018 - 22:59

Hej Peter

Spændende. Hvem skal definere den hårfine grænse? Og hvad skal sanktionerne være, hvis grænsen overskrides?

Bh Morten