Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Kommunale kommunikatører prioriterer information og dialog med borgerne højest

Det er borgerne, der bør være i centrum for kommunikationen i kommunerne, mener 71% af de kommunale kommunikatører, som har besvaret DJ’s rundspørge i landets kommuner. Undersøgelsen viser overordnet set, at kommunale kommunikatører skal kunne kommunikere i mange retninger, mener kommunikationsekspert.

Kommunale kommunikatører

Montgomery Kommunikationsafdelingen i Skanderborg Kommune.

TEMA: Kommunale kommunikatører

Hvad laver kommunikationsfolk i kommunerne? Hvad bidrager de med? Og hvorfor er de vigtige? DJ sætter de kommende uger fokus på de kommunale kommunikatører.

Læs også:

Hvad laver en kommunal kommunikatør egentlig?

Om undersøgelsen:

DJ har sendt et spørgeskema rundt til alle kommuner. Vi har fået svar fra godt halvdelen.

Hent undersøgelsen som pdf

Sikre rettidig information til borgerne. Sikre dialog mellem borgerne og kommunen. Sikre at budskaber når borgerne gennem pressen. Det er ifølge hovedparten af de 54 kommunale kommunikationsfolk, der har svaret på undersøgelsen, de vigtigste mål for kommunikationsarbejdet i kommunerne. Kommunikationsfolkene er blevet bedt om at svare på, hvordan de prioriterer deres opgaver i dagligdagen. Og over 70% prioriterer kommunikationsopgaver, der drejer sig om at kommunikere med og til borgerne i kommunen. Hvis de kommunale kommunikatører havde flere ressourcer til rådighed, ville de derudover bruge dem på at styrke den interne kommunikation, samt brug af sociale medier og strategisk kommunikationsarbejde og udvikling. Undersøgelsen viser ifølge kommunikationsrådgiver Rasmus Jønsson dermed, at kommunikatørerne i kommunerne skal mestre mange forskellige faglige kompetencer.

”De skal kunne håndtere en bred pallette af kommunikationsdiscipliner. Og så understreger denne undersøgelse, at kommuner er nogle af de mest kommunikerende organisationer i landet,” siger han.

Rasmus Jønsson fremhæver også, at kommunikatørernes svar peger på et stort ønske om at kommunikere direkte med borgerne.

”De har et enormt fokus på borgerrettet kommunikation – og regner med at det stiger fremadrettet. Det pressearbejde, der er tale om, handler om at få ting ud over rampen igennem pressen – det er altså også meget borgerorienteret pressearbejde, der bliver lavet. Generelt må jeg sige, at kommunikatørerne har enormt fokus på borgerkommunikation i deres arbejdsfunktion – og de vil gerne blive endnu stærkere,” siger han.

Intern kommunikation, sociale medier og strategi

På spørgsmålet om, hvad de kommunale kommunikatører ville prioritere, hvis de havde flere ressourcer til rådighed, er de tre topscorere Intern kommunikation, Sociale medier og Strategisk kommunikationsarbejde og udvikling. Og det hænger fint sammen med deres generelle ønske om at ville styrke kommunikationen med borgerne, vurderer Rasmus Jønsson.

”Jeg tolker det som et ønske om at klæde medarbejdere rundt om i kommunen på til at være med til at formidle og udføre budskaber, kampagner og tiltag fra kommunen. Jo stærkere man kommunikerer internt – jo bedre kan man i sidste ende trænge igennem ude hos borgeren. Generelt er der en tendens til, at man er mere dialogorienteret – tiden med ”Mads Skjern-kommunikation” (envejskommunikation) er forbi. Nu diskuterer og debatterer man mere direkte med målgruppen, og man får historier hjem den anden vej – kommunikation gælder både om at bære historier ud og hjem.”

Kommunikationens rolle i udviklingsprojekter

De kommunale kommunikatører er også blevet spurgt, hvordan de selv føler, at de bliver inddraget i vigtige processer internt i kommunen. Her svarer 44%, at de i høj grad bliver inddraget, mens andre 44% kun i nogen grad bliver inddraget – og 11% føler sig i mindre grad inddraget. Forskelle, der bliver tydeliggjort i fritekstbesvarelserne:

”Tendensen er, at man i mindre grad involverer kommunikationsfunktionen i udviklingsprojekter. Der er indført en ny struktur, og kommunikationschefen er dermed ikke længere en del af chefforum.”

”Kommunikationen kommer for ofte som rosinen i pølseenden…”

”Vi er med i udviklingen af dialogen og dialogværktøjer og -metoder digital såvel som personlig – til og med borgere, erhvervsliv, internt i organisationen hver gang, altid”

En tendens, som Rasmus Jønsson kan genkende.

”Jeg tror, de mener, at de vil tidligere ind i projekterne. I nogle kommuner er de gode til at vende lidt op og ned på traditionerne. I gamle dage var det meget oppe fra og ned-kommunikation, nu indlejres kommunikationen meget tidligt i udviklingsprocesser. Der er meget mere borgerinddragelse i udviklingsarbejde i kommunerne, og der kommer kommunikatører ind og får en stor rolle – og måske endda mere i fremtiden. Hvis man vil åbne kommunen op og inddrage borgere i processer, handler det i høj grad om at få lavet en god kommunikation mellem borgere og kommune,” vurderer han.

Klassisk information i en moderne tid

Helt overordnet mener Rasmus Jønsson, at kommunikationsarbejdet i kommunerne er blevet mere strømlinet og mere borgerrettet.

”Det er almindelig klassisk informationsarbejde bare sat ind i en moderne tid. I gamle dage lavede man måske et uforståeligt brev og sendte ud, eller en stor kampagne. I dag er det mere et moderne informationsarbejde på forskellige platforme, hvor man søger at møde borgere, som i forvejen går rundt i et over-kommunikeret samfund. Der er masser af kommunikationsstøj, og rigtig mange afsendere hiver og flår i folk. Derfor kan det være meget svært at møde borgerne med budskaber fra kommunen, og da er det rart at se, at kommunikatørerne forsøger at følge med tiden og ramme borgere på de platforme, hvor borgerne er.”

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.