Gå til hovedindhold

KOM-priserne til k-branchens bedste

På den nye store kommunikationskonference, KOM17, uddeles KOM-priserne for første gang. DJ og Kforum uddeler sammen priserne, der hylder stærk faglighed i kommunikationsfaget. I alt uddeles tre priser i forbindelse med KOM17. Der er nu åbnet for indstillinger til både prisen for årets bedste kampagne og selve KOM-prisen.

KOM-prisen
Prisen gives til en person, der ved en særlig indsats har sat fokus på eller styrket kommunikationsfagets udvikling. Prisen gives til en ildsjæl, der med faglig styrke er gået nye veje for at kvalificere resultater og metoder i kommunikationsbranchen.

Motiveret forslag til prisen skal sendes til  KOM@journalistforbundet.dk senest den 23. april 2017. Skriv ”Kom-prisen” i emnefeltet. 

Årets bedste kampagne
Prisen for årets kampagne gives til en virksomhed, organisation eller andre, der har opnået særlig opmærksomhed og resultater med en kampagne solidt funderet i kommunikationsfagets metoder. Prisen kan gives for vovemod, kreativitet, resultater eller bred faglig anerkendelse.

Forslag til prisvindere med præsentation af kampagnen, resultater og arbejdet bag, skal sendes til KOM@journalistforbundet.dk senest den 23. april. Skriv ”kom-kampagne” i emnefeltet.

På KOM17 uddeles også Specialeprisen til et udvalgt akademisk kommunikationsspeciale. Læs mere om Specialprisen her.


Priskomiteen består af:

  • Timme Bisgaard Munk, Redaktør Kforum
  • Anna Rørbæk, kommunikationschef, Børnefonden
  • Anders Monrad Rendtorff, Associate Partner, RelationsPeople, medstifter af K1
  • Sine Nørholm Just, associate professor at CBS
  • Troels Johannesen, kommunikationschef, DJ

HER KAN DU TILMELDE DIG KOM17

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.