Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Kim Bildsøe om dækning af Brexit: ”Det er ret vildt”

DR-korrespondenten Kim Bildsøe Lassen har boet i London de seneste tre år. Her forsøger han at sætte ord på den historiske forandring, England står midt i. DJ har mødt ham til en snak om journalistik, arbejdsliv – og tilværelsen som korrespondent.

Kim Bildsøe

Privatfoto

Jeg skal mødes med den danske korrespondent for DR i London til en snak om hans arbejdsliv, der i store dele af hans karriere har foregået udenfor Danmark. Først som korrespondent for Dagbladet Information i Mellemøsten, og derefter af to omgange som korrespondent i USA – og nu som DR’s udsendte i London, hvor historieskrivningen har alles opmærksomhed i de her år.

Hvordan er det at befinde sig midt i den engelske historieskrivning? Hvilke historier finder han vigtigst at formidle til danskerne? Og hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud for en korrespondent?

Jeg ankommer til South Kensington en halv time for tidligt og går forbi cafeen, hvor vi skal mødes, og videre mod en lille park et par blokke længere fremme. Jeg kan se folk derinde, siddende på bænke med bøger og kaffe i hånden, men jeg kan ikke finde en åben indgang. Det må være en af den slags private parker, som Hugh Grant viser Julia Roberts i ”Notting Hill” efter en del britiske Whoopsie Daisy’er.

Da jeg ikke føler for at hoppe over hegnet her ved højlys dag, sætter jeg mig på cafeen, og kigger mig lidt omkring. Her er virkelig pænt. Store herskabslejligheder med blomstrende altaner og britiske hoveddøre i forskellige farver. Mennesker med skødesløs påklædning og tid foran sig, der ikke afslører, hvor meget de har lagt bag sig.

Han kommer til tiden. Korrespondenten, som jeg så ofte har lyttet til, når verden har stået i flammer, og parykkerne har siddet skævt. Indtil videre er dagen ikke en af dem, der puster til ilden, for ”The Supreme Court har tidligst en afgørelse på fredag”, fortæller han. Den højeste dømmende instans i Storbritannien skal i skrivende stund afgøre, om landets leder har forbrudt sig mod loven ved at suspendere parlamentet lige op til det officielle Brexit.  

England fremfor USA

Så lad os da bare lægge ud med det emne, der optager det meste af Europa lige nu, og som var grunden til, at Kim Bildsøe Lassen og hans partner, korrespondent Divya Das, valgte London til for godt tre år siden.

”Det var faktisk Divya, der foreslog, at vi tog til England for at dække det her historiske spring, som England stod overfor. Jeg havde aftalt med min arbejdsgiver, at jeg gerne ville ud én gang mere, og planen var sådan set, at jeg skulle tilbage til USA. Men så skete Brexit.”

Dengang de tog beslutningen i 2016, kunne de ikke forestille sig, at det ville udvikle sig i så dramatisk en retning, som det har gjort. Og det er på trods af, at det engelske parlament jo ikke just er kendt for at være en flinkeskole, hvor man tålmodigt lytter til hinandens argumenter. Men de dramaer, der udspiller sig bag murerne i Westminster for tiden, er af historisk karakter.

”Det er ret vildt. Jeg boede i USA under den 11. september og var korrespondent i tiden efter, hvor ikke alene USA forandrede sig, men verden forandrede sig – på alle mulige måder. Men jeg har ikke dækket en historie, der i sin grundessens er så interessant som Brexit”, siger han og fortsætter:

”Den handler kort fortalt om, at et af verdens ældste demokratier skal redefinere, hvem de er på relativt kort tid – uden at have en klar plan for, hvordan de vil gøre det. Der er så mange dimensioner i den historie, så udover at være hårdt arbejde, er det også ret sjovt at dække.”

”Jeg har ikke dækket en historie, der i sin grundessens er så interessant som Brexit."

Hvad med danskernes interesse for Brexit? Gider de på fjerde år stadig høre om briternes forsøg på at bryde med EU?

”Det er min oplevelse, at danskere har en ekstrem stor interesse for Brexit. Jo mere, jo bedre. Jeg tror, at folk i perioder følger det som en tv-serie. Vi mangler bare et mord.”

Nej, Brexit mangler hverken dramaturgi, fjendebilleder eller points of no returns. Men hvad synes han, er det vigtigste at formidle til danskerne, der står tilbage sammen med de andre europæiske lande, når Storbritannien trækker sig?

”Det vigtigste for mig er at forklare, hvad der sker – og samtidig holde fast i de bagvedliggende årsager til udviklingen. Man kan nemt sætte sig tilbage i stolen og tænke, at de er tossede alle sammen, fordi sådan kan det lidt godt se ud, det medgiver jeg. Men der er jo nogle historiske og ideologiske årsager til, at Storbritannien er endt her, og dem vil jeg hellere fokusere på og forsøge at forklare.”

Jeg er hverken for eller imod Brexit

Kim Bildsøe Lassen har ingen holdning til, om EU eller Brexit er gode ideer eller ej. Og det er et ståsted, han værner om.

”Det er ret vigtigt at holde fast i. Ikke mindst i den her situation, vi befinder os i, hvor presset fra den ene side er så stort, som det er. Men det er helt afgørende for mig, at min formidling ikke er præget af holdninger, men dækker begivenhederne fra flere vinkler.”

Indimellem støder han læserne og lytterne, når han i sin formidling udfordrer den gængse holdning om, at Brexit-afstemningen var en dårlig idé, men generelt er danskere ret gode til at forstå andre lande, er hans oplevelse.

 ”Det handler nok om, at vi er så små. Vi er nødt til at interessere os for det, der sker udenfor vores eget land.”

Netop den erkendelse af, at vi er nødt til at samarbejde for at få en plads ved bordet, hvor magten befinder sig, adskiller danskerne fra briterne, ifølge Kim Bildsøe Lassen.

”Briterne opfatter sig selv som et lille USA, der kan klare sig selv, og de bliver meget fornærmede, hvis andre europæere udfordrer det syn på deres land. Det til trods holder det britiske parlament sig bestemt ikke tilbage for at kritisere EU og andre lande.”

Den britiske presse skuffer

En af største skuffelser for Kim Bildsøe Lassen har været at lære den britiske presse at kende.

”Den er så ringe. Jeg er vokset op med både ideen om og troen på, at der var nogle journalistiske forbilleder i Storbritannien, man kunne kigge efter, men det er der ikke. Du har de to store tv-stationer, Sky og BBC, som gør det rimeligt, men alle dagblade – uden undtagelse – er holdningsaviser” siger han og fortsætter:

”Det er ikke journalistik, man laver her. Der er journalistiske elementer, men overordnet set, så leverer aviserne kun holdninger. Selv en gammel hæderkronet avis som The Telegraph er blevet til en peptalk for de konservative i Storbritannien, og den mere venstreorienterede avis The Guardian skriver stor set aldrig kritisk om EU.”

Hvad tror du, det skyldes det?

”Det skyldes blandt andet, at aviserne er blevet overtaget af folk, der ikke har et publicistisk udgangspunkt, men et magtudgangspunkt. Avisernes mål er ikke at oplyse og informere, men at få magt. Og hvis du skal bruge journalistikken til at få magt, skal den have en særlig karakter – som ikke nødvendigvis er at vise begge sider af en sag objektivt.”

Synes du, det adskiller sig fra markant fra den danske presse?

”Ja, det er anderledes end i Danmark, men jeg synes godt man kan se tendenser i den danske avisbranche på, at tingene bliver mere og mere blandet sammen. Hvorfor det sker, det er der sikkert mange forklaringer på, men det er dårligt for journalistikken, og det er dårligt for journalistikkens evne til at oplyse folk om, hvad der sker.”

"Aviserne er blevet overtaget af folk, der ikke har et publicistisk udgangspunkt, men et magtudgangspunkt", udtaler Kim Bildsøe Lassen i sin kritik af den engelske presse.

En almindelig arbejdsdag

Hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud for en korrespondent, hvis en sådan findes, og hvad laver Kim Bildsøe Lassen, når han ikke sender direkte?

”Jeg står op halvseks, og så arbejder jeg i primetime om morgenen med indslag til P1 Morgen. Derefter skal jeg typisk tale med nogle folk eller et eller andet sted hen … jeg rejser jo en del. Hvis jeg er i London, skal jeg måske i parlamentet, og så har jeg en times tid eller halvanden over middag, hvor jeg kan holde fri eller træne, og så arbejder jeg igen til klokken 21.-21.30-tiden om aftenen, hvor jeg ofte bruger tid på optagelser til Horisont, 21 Søndag og TV-Avisen.”

Hvad er dine opgaver i dag, efter du har talt med mig?

”I dag er jeg nødt til at bruge en del tid på at forstå, hvordan The Supreme Court fungerer, som skal afgøre, om Boris Johnson har ret til at suspendere parlamentet eller ej. Hvem er dommerne? Hvordan har domstolen tidligere fungeret? Derudover har David Cameron lige udgivet en ny bog, jeg skal have læst hurtigst muligt.”

Det lyder ikke som et arbejde, der levner meget tid til andre ting. Hvordan har du det med det?

”At være korrespondent er jo vidunderligt, fordi du har en masse frihed i dit job, men alt den frihed betyder også, at du ikke har så meget fri. Der er altid noget, jeg skal læse eller bør sætte mig ind i. Men når det er sagt, trives jeg enormt godt med den her selvtilrettelæggelse af min arbejdsdag, og føler mig meget privilegeret. Mit arbejde har altid fyldt meget og har altid haft en stor grad af uforudsigelighed over sig.”

Hvordan fungerer det for dig og Divya Das at være korrespondenter for hver sin danske tv-station? Kan I godt lade være med at dele historier, når I har fri?

”Det fungerer upåklageligt. Vi taler aldrig arbejde derhjemme. Selvfølgelig taler vi om Brexit, men ikke om de historier, vi laver. Vi har også kontor hvert sit sted.”

Ikke uden omkostninger

Selvom korrespondenttilværelsen er et tilvalg og en livsstil, som Kim Bildsøe Lassen befinder sig godt med, har det ikke været et omkostningsfrit valg.

”Mine børn er vokset op med, at de først vidste, at ferien blev en realitet, når familien sad i flyet. De har prøvet så mange gange, at vi skulle et eller andet, og jeg så har sagt, at det ikke kunne lade sig gøre alligevel. Det tror jeg, alle familiemedlemmer til korrespondenter har prøvet. Det betyder også, at når folk spørger, om jeg kan komme til det ene eller andet, så svarer jeg: ’Ja, det håber jeg’.”

Hvordan har du det med det?

”Det har jeg det fint med, og jeg har fundet ud af, at det ikke er det, der afgør, om jeg er lykkelig og tilfreds med mit liv – eller ikke er. Jeg tror indimellem mine omgivelser synes, det er en lille smule anstrengende, men at de også godt kan se, at det er sådan, det er med det arbejdsliv, jeg har valgt.”

Det er ikke kun udrejsen, og det at være væk fra venner og familie hjemme i Danmark, han finder udfordrende ved det at være korrespondent, men også det at flytte hjem igen.

”Det er meget sværere at komme hjem end at rejse ud. Meget sværere.”

Hvad skyldes det?

”Du oplever så meget, når du er ude. Tingene forandrer sig i et hurtigt tempo, og du gennemlever en del ting, som udvikler og forandrer dig som menneske. Det kommer du hjem med, og det vil folk rigtig gerne høre om … i cirka halvandet minut. Og så snakker I videre om vejret, og hvad der sker lige rundt om hjørnet. Det kan være ret vanskeligt, og jeg skal mentalt forberede mig hver gang.”

Det lyder som en proces, han allerede er i gang med at forberede sig på. Og han tilføjer efter en kort pause:

”Vi har besluttet, at vi skal hjem næste år. Så har vi været her i knap fire år, og det er min erfaring, at hvis du er væk mere end det, bliver venskaberne reduceret til ’kan du huske dengang’. Det bryder jeg mig ikke om. Jeg synes, mit arbejde er både interessant, sjovt og vigtigt, men forholdet til mine børn, venner og kæreste, det er vigtigere.”

Briterne vil blive savnet i EU

Humoren og kærligheden til sproget er de to ting, som Kim Bildsøe Lassen vil savne mest, når han vender hjem til Danmark næste gang.

”Briterne kan lære os noget om kærligheden til sproget og fortællingen. Det er de eminent gode til. De dyrker sproget på et helt andet plan, end vi gør derhjemme, men som vi ville have rigtig godt af at lære noget af”, siger han og fortsætter:

”Jeg synes jo, vi taler for dårligt dansk. Vi har sjældent den her diskussion, men når vi har den, bliver det hurtigt et for eller imod at være moderne. Her i Storbritannien er der en anden respekt for, at det at tale godt og varieret er en kunstform i sig selv. Som er værd at sætte pris på.”

Og så er briterne jo ekstremt morsomme, fortæller han, og humoren er en vigtig del af det at være brite.

”Humoren er også en af grundene til, at danskere og britere ofte har det fint med hinanden, fordi vi minder om hinanden på det punkt”, siger han og tilføjer afsluttende:

”Uden at forholde mig til, om Brexit er en god idé eller ej, så kommer vi til at mangle briterne i EU. De melder sig selvfølgelig ikke ud af Europa, men i EU-diskussionerne om, hvordan vi kommunikerer på tværs af kulturforskelle, og hvilke bureaukratiske traditioner, vi er drevet af, kommer Storbritannien til at mangle. Danmark har samarbejdet med briterne om mange ting i EU-regi ... der er nogle andre bureaukratiske traditioner i Centraleuropa, end der er i Danmark og England. Vi har en god forståelse imellem os.”

Vi starter og slutter ved Brexit. Alt andet ville vel også være ignorant - taget de engelske omgivelser i betragtning. Og nu skal han videre med dagens opgaver, der spænder fra kendskabet til 11 dommere i Supreme Court til David Camerons skriftlige eftermæle.

Arbejdsdagen er kun lige begyndt i den engelske hovedstad.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.