Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Kan du få tilskud til din Fagfestival-billet?

Flere kredse og grupper yder tilskud til enten billet eller transport til Fagfestival. Se her, om du kan få tilskud

I boksen nedenfor kan du se, om din gruppe eller kreds yder tilskud til Fagfestival. Du kan kun opnå støtte ét sted fra.

Programmet for Fagfestival '18 er ved at blive finpudset og vil blive afsløret løbende fra nu af.

Læs mere og køb din Fagfestivalbillet her

Følgende yder tilskud:

Kreds 1

  • Ledige, pensionister og studerende (kun studerende i praktik på en arbejdsplads i Kreds 1) kan søge om tilskud på kr. 1000, når medlemmet ikke opnår støtte fra anden side.
  • Medlemmer på fuldt kontingent kan ansøge om tilskud på op til kr. 500, når medlemmet ikke opnår støtte fra anden side eller får betalt billetten af arbejdsgiver.
  • Der gives ikke tilskud til dagsbilletter og evt. transport.

Ansøgning sendes til kreds1@journalistforbundet.dk . Tilskud udbetales på Fagfestival.

Kreds 3

Ledige, pensionister og studerende kan ansøge om tilskud på op til kr. 350, når medlemmet ikke opnår støtte fra anden side.

Medlemmer på fuldt kontingent kan ansøge om tilskud på op til kr. 700, når medlemmet ikke opnår støtte fra anden side.

Ansøgning om tilskud sendes til kasserer: Karsten Himmelstrup, Gl. Kongevej 40, 6200 Aabenraa eller på kah@landbosyd.dk.

Kreds 4

Medlemmer af Kreds 4, der er berørt af ledighed (egentligt ledige medlemmer og medlemmer på supplerende dagpenge) kan ansøge kredsbestyrelsen om tilskud på 500 kr. Henvendelse til formand Helle Veel

Kreds Fyn

Medlemmer af kredsen kan få dækket deres transportudgifter, svarende til billigste, offentlige transport. Tilskuddet udbetales på Fagfestival.

Distriktsbladsgruppen

Distriktsbladgruppen yder et tilskud på 1.000 kr. til10 medlemmer af Distriktsbladsgruppen. Ansøgning sendes til Henrik Rath Paulsen

Pressefotografforbundet

Der ydes et tilskud på 50 % af billettens pris til medlemmer, der ikke kan opnå støtte andetsteds. Tilskuddet fratrækkes automatisk ved tilmelding.

Danske Bladtegnere

Der ydes et tilskud på 20% af billettens pris til medlemmer af Danske Bladtegnere.

Tilskuddet fratrækkes automatisk ved tilmelding.

KaJ

Der ydes et tilskud på kr. 300, der fratrækkes ved tilmelding.

KSR

Der ydes et tilskud på kr. 300, der fratrækkes ved tilmelding, til max. 10 medlemmer af DJ KSR.

DJRUC

Der ydes et tilskud på kr. 300, der fratrækkes ved tilmelding, til max. 20 medlemmer af DJ RUC.

DJKU

Der ydes et tilskud på kr. 300, der udbetales ved henvendelse til skranken på Fagfestival.

andrea

Der ydes et tilskud på kr. 300, der fratrækkes ved tilmelding. 

DJ:Kommunikation

Der ydes støtte til medlemmer af DJ Kommunikation, der er ledige eller studerende.

Der ydes et tilskud på kr. 300 eller dækning af dokumenterede transportudgifter med billigste offentlige transportmiddel i Danmark.

Tilskuddet udbetales ved henvendelse til Kassen på Fagfestival.

DJ:Fotograferne

Der ydes et tilskud på 50 % af billettens pris til medlemmer, der ikke kan opnå støtte andetsteds. Tilskuddet fratrækkes automatisk ved tilmelding.

Freelancegruppen

Der ydes et tilskud på 50% af billetprisen til de O-medlemmer af Freelancegruppen, der er på fuldt kontingent. Tilskuddet fratrækkes automatisk ved tilmelding.

Tilskud til ikke-medlemmer

Fotografer, der ikke er medlem af DJ, kan søge om støtte fra Ophavsretsfonden. Der kan opnås 1.000 kr. i støtte til en fuld Fagfestival billet, eller 500 kr. til en dagsbillet. Ikke-medlemmer kan søge om tilskud her

Visuelt Forum

Medlemmer af Visuelt Forum får dækket transportudgifter efter VIF's retningslinjer.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.