Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

John Jäger er Årets Leder 2020

Specialforeningen Ledere i Dansk Journalistforbund kårer chefredaktør på TV2 SPORT som Årets Leder i medie- og kommunikationsbranchen 2020.

John Jäger, Årets Leder i DJ 2020

Ebbe Rosendahl / TV 2

John Jäger
John Jäger, 48 år, bachelor i forvaltning fra Roskilde Universitetscenter. Siden 1998 er han ansat på TV2, hvor han i dag er chefredaktør for cykelsport og håndbold.

Afholdt, uegennyttig, engageret, empatisk, betænksom, og alfaderlig er nogle af de ord, som hæftes på Årets Leder i Medie- og Kommunikationsbranchen 2020 – en pris som for andet år i træk uddeles af specialforeningen Ledere i Dansk Journalistforbund.

"Årets Leder 2020 er en usædvanlig mand. John Jäger er ansat på en mandsdomineret redaktion, men alligevel ikke bleg for at vise sine følelser, han viger gerne podiepladsen for andre og forsøger at inddrage medarbejdere, når det handler om at løse udfordringer og konflikter. Han tager lederskabet på sig, men er ikke hævet over hverdagens driftsopgaver og trækker selv i arbejdstøjet, når Tour de France ruller hen over skærmen, eller når VM i håndbold nagler danskerne til sofaen", siger Via Christensen, formand for Ledere i DJ.

Med prisen ønsker Ledere i DJ at sætte fokus på ledelse. Ikke på lederen som en person med stjerner på skuldrene, men på ledelse som fag. Et vanskeligt fag, som kan læres, og en færdighed, som konstant skal passes og plejes.

"Lederen spiller en vigtig rolle i arbejdet med at styrke de medie- og kommunikationsfaglige arbejdspladser Især fordi vi har en mediebranche, der i disse år står overfor mange, nye udfordringer", slutter Via Christensen.

Årets Leder
Prisen gives til en leder, der har markeret sig som leder, som indenfor sit felt – medier eller kommunikation – har opnået særlig opmærksomhed ved at skabe resultater i form af økonomisk, strategisk eller organisatorisk succes, og som fremstår som et forbillede for andre ledere i branchen.

Det kan være en leder med økonomisk indsigt, som har udviklet et nyt levedygtigt medie eller sikret et eksisterende medie overlevelse. Det kan også være en leder, der har haft visioner og mod til at udvikle en kommunikationsvirksomhed eller medie i en ny retning. Eller det kan være en empatisk og motiverende leder, som har fået medarbejdere og organisation til at blomstre.

Sidste år modtog Erik Harr prisen som Årets Leder 2019

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.