Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

"Jeg søgte et lille medie for ikke at blive en del af spillet med forhåndsaftaler"

Om lidt lyder startskuddet til praktiksøgningen. Perioden er ofte fyldt med nervøsitet, frygt og spænding. Hvordan forbereder man sig bedst? Hvad hvis man ikke havner det rigtige sted? Tankerne er mange – og skrækhistorierne kryber ofte ind. DJ har talt med to nuværende praktikanter om deres oplevelser med praktiksøgningen.

Nikola Jovic

Privat

"Du skal ikke være bange for at skille dig ud"

Nikola Jovic, 23 år, praktikant på P3

Vil du fortælle lidt om din praktiksøgning?
Det var en lidt skør proces. Jeg vidste allerede på forhånd, at jeg rigtig gerne ville på P3 og lave noget med underholdning. Efter mine samtaler med P3 ville jeg gerne høre, hvor jeg cirka lå og om jeg havde en chance, så jeg prøvede i et par dage at kontakte P3, men fik aldrig svar. Dagen før vores matchdag fik jeg så et opkald fra praktikantvejlederen fra P3, der fortalte, at de havde en håndfuld, der lå i toppen af deres liste - og at jeg lå lige uden for den håndfuld. Efter samtalen var jeg lidt demotiveret og tænkte “øv nu ender jeg et sted, hvor jeg ikke rigtig gider at være”. Jeg kan huske, at jeg senere stod og sang en Minds of 99 sang, der hedder “Som Fluer” for mig selv i badet. Så begyndte jeg for sjov at ændre teksten til “alle mine praktiksteder falder ligesom fluer”, da idéen så opstod med at jeg godt kunne lave et eller andet sjovt ud af det. Efter badet gik jeg ind på mit værelse og begyndte at indspille nummeret. Det var egentlig mest for at få hovedet væk fra praktiksøgningen og hygge lidt. Sangen handlede om, at praktikstederne ringer til en og siger “du er super fed, men vi har også nogle andre kandidater, men send en ansøgning alligevel”. Da sangen var færdig tænkte jeg “ej jeg vedhæfter sgu’ sangen til min praktikansøgning og ser om det kan noget”. Dagen efter får jeg en sms 10 minutter inden matchtidspunktet, hvor der står “hvor er du vild”. Der står intet andet end det. Så tænkte jeg “hvem er det fra”, da jeg finder ud af, at det er praktikantvejlederen fra P3. Der begynder mit hoved at gå fuldstændig amok. 5 minutter senere ringer praktikantvejlederen til mig og siger, at jeg har fået pladsen - og så gik jeg helt amok.

Hvad gjorde du for at forberede dig?
Jeg ringede til én af de praktikanter, der var hos P3. Det var en af mine bekendte fra studiet og så snakkede vi sammen om hvordan samtalen var, da han søgte og hvad de måske kunne finde på at spørge om. Jeg gad ikke at bruge alt for meget tid på at forberede mig, da jeg gerne ville tage det som det kommer og vise, hvem jeg er fremfor at vise en persona, der slet ikke var mig.

Hvad frygtede du?
Man frygter jo bare, at man ender med ikke at få en plads. At man ender i matchroom og skal sidde og vælge noget, som man egentlig ikke har lyst til. Og at det ligger et sted, hvor man ikke har lyst til at være. Jeg havde lidt en drøm om at komme til København, da jeg ikke har boet her før og gerne ville prøve det. Jeg frygtede mest, at havne et sted, hvor jeg ikke havde lyst til at være. Jeg ville gerne lave noget med underholdning, så det tiltalte mig ikke, at havne et sted, hvor jeg skulle producere artikler hver dag.

Hvordan er praktikken så?
Jeg har det fedt - det skal jeg ikke lægge skjul på. Jeg er tilknyttet et program, der hedder påstand mod påstand. Jeg kan godt lide, at det nogle gange er satirisk og sjovt. Vi skal selvfølgelig stadig lave journalistik, men får mulighed for at få en sjov vinkel på det. Vi har for eksempel i dag været ude og prøve at give en medalje til forsvarsministeren.

Har du nogen gode råd til dem, der snart skal søge praktik?

Uha det helt store spørgsmål. Sørg for at vise interesse og sørg for at være forberedt. Snak med de praktikanter, der lige nu er de steder, som du gerne vil være - og hør dem om, hvordan det er at være der og hvordan deres samtale var. På den måde viser man både interesse, men også at man er forberedt. Er det nu, at man skal være helt fløde og sige “vær dig selv”? De skal ikke være bange for at skille sig ud - og så behøver man altså ikke at skrive en sang, men hvis man får en god idé, så gå med det! Det viser bare hvem du er - og hvis det så ikke er noget, som de er interesseret i, så er det måske heller ikke det sted man skal være.

Emil Birk Jensen

Privat

"Jeg søgte et lille medie for ikke at blive en del af spillet med forhåndsaftaler"

Emil Birk Jensen, 32 år, praktikant på A4

Vil du fortælle lidt om din praktiksøgning?
Jeg tror, at jeg har hørt til dem, der var lidt kritiske omkring selve setuppet - særligt, hvordan det fungerer i praksis. Jeg synes, at det var hårdt - og særligt spillet, der blev lidt pseudo-Paradise Hotel-agtigt, blev lidt overvældende med forhåndsaftaler. Hvad er cool og hvad er ikke cool? Hvor langt vil man selv gå? Hvornår skal man sige fra? Alle de ting gik igennem mit hoved. Lige nu er der jo flere praktikpladser end der er praktikanter, hvilket har gjort, at jeg hele tiden har bevidst om, at jeg nok skulle få en plads. Jeg ville rigtig gerne i praktik hos en NGO, hvilket der ikke var særligt mange af den her gang. Så jeg søgte også hos nogle arbejdsmarkedsmedier, hvor jeg så endte hos A4, hvilket jeg er rigtig glad for.

Hvad gjorde du for at forberede dig?
Jeg prøvede på at forberede mig, ved at sætte mig ind i hvem de forskellige medier var, så jeg var forberedt til mine samtaler. Jeg søgte primært mindre medier, hvor jeg til åbent hus-samtalen fik et indtryk af, at især de mindre medier forsøgte, at sælge sig selv.

Hvorfor valgte du et lille medie?
Jeg tror, at det kunne være lige så fedt, at være et stort sted - men jeg var lidt skræmt af hele spillet med forhåndsaftaler, så jeg ville hellere søge hos et mindre medie, så jeg ikke blev en del af det kaos.

Hvad frygtede du?
Jeg havde en snak med en af praktikkoordinatorerne på DMJX, hvor jeg nævnte, at der er noget helt galt med praktiksøgningen. Det jeg især frygtede var de her forhåndsaftaler. Der er jo et regelsæt, men alle ved, at der bliver lavet underhåndsaftaler. Jeg synes, at det er et super svært at navigere i det - og der savner jeg noget mere transparens.

Hvordan er praktikken så?
Jeg har virkelig oplevet, at det er fedt at være et lille sted. Der hvor jeg er bliver man virkelig taget godt imod som praktikant - og man bliver hurtigt en del af hverdagen, det faglige og det redaktionelle. Der er en masse ting, som man skal vænne sig til.

Har du nogen gode råd til dem, der snart skal søge praktik?
Jeg tror, at hvis man kan - og det ved jeg godt er meget lettere sagt end gjort - at man skal sige fra, hvis der er nogen der prøver på at rekruttere for hårdt. Hvis man har mod på det, så synes jeg også, at man skal være tro mod sine overbevisninger. Tag det hele lidt oppe fra og ned - man behøver ikke have styr på det hele på ens første dag.

Kommentarer