”Jeg skal betale dobbelt for efteruddannelse”

Mens ansatte på overenskomst ofte både får fri til en uges efteruddannelse om året, som samtidig betales af arbejdsgiveren, forholder det sig stik modsat for mange freelancere og selvstændige. De må selv både betale for selve kurset og desuden betale med deres tid, som de dermed mister i forretningen.

”Det er virkelig en rigtig stor udfordring for mig som selvstændige at få tid og råd til at efteruddanne mig,” siger Louise Lindhagen, der på egen krop har mærket konsekvenserne ved ikke at have de ”rigtige” uddannelser stående på sit CV.

”Særligt i begyndelse på mit selvstændige liv oplevede jeg at blive fravalgt til opgaver, fordi kunderne fandt ud af, at der hverken stod cand.komm. eller journalist på mit uddannelsesbevis. Det var som om, at mine ballast og kompetence som uddannet historiker ikke helt blev anerkendt på samme måde. Og det fik mig til at tænke over, hvilken videreuddannelse, jeg så skulle have, hvis jeg skal lykkes som selvstændig.”

100.000 kr. af egen lomme

I forhold til sine fastansatte kollegaer, som ofte har efteruddannelse skrevet ind i deres overenskomst, må Louise som selvstændig selv finansiere sin efteruddannelse. For Louise Lindhagen har det betydet, at hun selv har betalt over 100.000 kr. for at tage en diplomuddannelse i journalistik på DMJX.

”Når jeg som selvstændig skal efteruddanne mig, betaler jeg jo reelt set dobbelt, fordi jeg både skal betale kursusafgiften, men også selv betale med den tid jeg lægger i uddannelsen. Jeg kan jo ikke tage opgaver ind samtidig, for jeg har ingen kollegaer, der ville kunne tage opgaven, mens jeg er på kursus. På den måde er vi som selvstændige meget sårbare,” mener hun.

Og udfordringerne med at finansiere efteruddannelse ærgrer Louise Lindhagen.

"Jeg er generelt et meget viden-søgende menneske. Jeg har altid vidst, at jeg ikke var færdig med at uddanne mig, da jeg fik mit kandidatbevis. Og særligt inden for en branche, hvor udviklingen går så stærkt som i medie- og kommunikationsbranchen, er det vigtigt at følge med. Desuden giver det at tage på kursus et netværk, som man ikke kan omsætte i kroner og ører.”

Stod det til Louise Lindhagen kunne en løsning på udfordringen med dobbeltbetaling for efteruddannelse for selvstændige måske løses på samme måde, som man har forsøgt at understøtte selvstændiges mulighed for at gå på barsel; via en fond.
”Som selvstændig indbetaler jeg penge til en barselsfond. Måske kunne man også lave en form for uddannelsesfond, som vi indbetalte til, og som man kunne søge tilskud fra som selvstændig? Hvis vi som samfund virkelig mener visionen om livslang læring, kunne det være en vej frem,” mener hun.

DJ: Efteruddannelse bør være en fælles opgave

Efteruddannelse og opkvalificering er en central del af den fleksible danske arbejdsmarkeds­­­model. For de fastansatte er det helt primært staten og de kollektive aftaler, der finansierer efteruddannelseskurserne, og sådan bør det også være for freelancerne og de øvrige løsere tilknyttede, mener næstformand i DJ, Allan Boye Thulstrup:

”Louises eksempel her viser jo ret godt, at det er dobbelt-dyrt for freelancere og selvstændige at tage på efteruddannelse. Det mener vi i DJ er helt uretfærdigt. Derfor bør politikerne på Christiansborg være med til at tage ansvar for det generelle kompetenceløft af en arbejdsstyrke, som i højere og højere grad udgøres af freelancere, soloselvstændige, kombinatører og løsttilknyttede. Det kunne fx ske via en offentligt finansieret efteruddannelsespulje, som kunne administreres af A-kasserne,” mener han.

En anden mulighed for at finansiere efteruddannelse for de atypisk beskæftigede er via overenskomsterne.

”Med de nye retningslinjer fra EU har vi i DJ fået mulighed for at lave kollektive aftaler for soloselvstændige, og det vil vi naturligvis også forsøge at udnytte i forhold til at få lavet kollektive aftaler om mulighed for efteruddannelse,” sig han.