Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Interesserer du dig for fremtiden for dit fag og dit forbund?

Fagligt Forum handler om netop det: Fagenes Fremtid og Fremtidens Forbund. Så hvis du vil have indblik i og indflydelse på de emner, skal du blive valgt som delegeret og deltage i Fagligt Forum 2018.

Uffe Gardel modtager Carsten Nielsen legatet i 2016

Jakob Carlsen Uffe Gardel modtager Carsten Nielsen legatet på Fagligt Forum 2016.

Fagligt Forum 2018


Læs mere om tid, sted og program

Sådan kommer du med:
Du skal vælges som delegeret igennem din medarbejderforening, din specialgruppe eller din geografiske kreds. 

Se dato for generalforsamlinger i kredse og grupper

Fagligt Forum er DJ’s forum for politik-skabelse

Fagligt Forum holdes hvert andet år i april – i de år, hvor der ikke er Delegeretmøde.
Og formålet med Fagligt Forum er at bruge halvanden dag på at debattere og lytte sig
frem til, hvad der bør være DJ’s holdninger og politikker på forskellige aktuelle
fagpolitiske emner.

Det er DJ’s hovedbestyrelse, der beslutter, hvordan programmet skal se ud.
I år har man besluttet sig for to store temaer:

Fagenes fremtid

Medie- og kommunikationsbranchen forandrer sig med rivende hast. Hvad betyder det for de fagligheder, som medlemmerne af DJ har? Og hvad betyder det for de uddannelser, som de kommende mange års medlemmer af DJ skal gennemgå? DJ har nedsat en arbejdsgruppe, som skal studere dette vigtige emne nærmere. På Fagligt Forum vil nogle af arbejdsgruppens medlemmer fortælle om de foreløbige resultater. Og Fagligt Forums deltagere skal give sit besyv med til arbejdet igennem oplæg, gruppearbejde mv.

Fremtidens forbund

Hvordan skal fagforeningen DJ Medier & Kommunikation se ud i fremtiden? Hvordan skal vi hjælpe medlemmerne? Og hvordan skal organisationen indrettes? I forlængelse af Delegeretmødet sidste år blev der nedsat en arbejdsgruppe, som vil fremlægge sine forslag og diskutere dem med Fagligt Forums deltagere.

Carsten Nielsen legatet

Det er også på Fagligt Forum, Carsten Nielsen legatet uddeles Har du en kandidat til legatet, kan du indstille vedkommende her

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.