Influenter og bloggere: "AI giver mange muligheder for content creation"
Betragtninger fra DJ's andre specialgrupper og specialforeninger
Forbundet for Influenter og Bloggere
Hvad er jeres overordnede betragtninger om den eksplosive udvikling inden for kunstig intelligens?
Det er en spændende udvikling, som kommer til at kunne give mange muligheder inden for content creation. Samtidig er det stadig så nyt, at vi ikke har det fulde overblik over mulige konsekvenser for f.eks. ophavsret på blogs.
Hvad tror I, kunstig intelligens kommer til at betyde for jeres medlemmers faglighed/arbejdsliv?
På den positive side kommer det til at betyde, at der kommer endnu flere hjælpemidler til at skabe indhold. Hvilke negative konsekvenser, det kan have, er sværere at spå om. Så vores anbefaling vil være at vende mulighederne til sin fordel.
Hvad kan medlemmerne gøre for at forberede sig til udviklingen? Og hvad kan DJ gøre?
Vi kan lære om mulighederne ved AI og bruge det til at skabe nyt og spændende indhold. Det kunne være fedt, hvis DJ udbyder kurser inden for AI og kommunikation.
Kommentarer