Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Hvorfor skal du på Fagfestival '22?

Mød nogle af fagenes klogeste og mest inspirerende hoveder på Fagfestival. Louise, Anne, Mads, Julie, Brian og Malte kommer alle til Fagfestival '22. Gør du?

Fagfestivaldeltagere

Diverse fotografer / Mikkel Inumineq

Fagfestival er din chance for at møde kollegaer fra branchen og skabe nye netværk. Vi har spurgt 6 medlemmer om, hvorfor de kommer til Fagfestival '22.

 

Anne Poulsen

WFP

Anne Poulsen

Direktør og talsperson for det nordiske kontor i FNs fødevareprogram WFP

Hvad er den primære årsag til, at du kommer til Fagfestival '22?
Det er verdens bedste fætter-kusine fest og så ovenikøbet sammen med nogle af fagets klogeste og mest inspirerende hoveder

Hvad regner du med eller håber på at få ud af festivalen?
Jeg håber at få viden og inspiration til at blive en bedre formidler af det mandat, jeg er sat til at forvalte.

Julie Asmussen

Kasper Løftegaard

Julie Asmussen

Freelance layouter og illustrator og partner i Sekundant.

Hvad er den primære årsag til, at du kommer til Fagfestival' 22?
Netværk, inspiration og temperaturtagning.

Hvad regner du med eller håber på at få ud af festivalen?
Art direction og design af magasiner er omdrejningspunktet i mit arbejde, som er lige dele grafiker og visuel redaktionssekretær. På Fagfestival plejer jeg at blive klogere på både journalistik og forretningsudvikling, så jeg kan fortsætte med at være en relevant sparringspartner for mine redaktionelle kunder.

Mads Korsager Nielsen

Privat / Thomas Vestergård Sørensen

Mads Korsager Nielsen

Forsvarskorrespondent og journalist, DR Nyheder

Hvad er den primære årsag til, at du kommer til Fagfestival '22?
Det gør jeg, fordi det på samme tid er en god mulighed for at få udvidet sin journalistiske horisont, blive inspireret til at sætte nye, faglige mål samt selvfølgelig møde gamle kolleger og venner fra branchen.

Hvad regner du med eller håber på at få ud af festivalen?
Jeg håber, at jeg også denne gang får en konkret idé eller tanke med hjem til et projekt, som jeg kan inspireres af i hverdagen eller arbejde på selv at udføre indenfor mit felt.

Louise Gadeberg

Justine Høgh/Bornholm

Louise Skøtt Gadeberg

Indehaver af Passion Kommunikation

Hvorfor kommer du til Fagfestival '22?
Som selvstændig kommunikatør med en travl hverdag glemmer jeg desværre lidt for ofte at få dyrket mit faglige netværk og få tanket op med ny inspiration og viden. Alle tre ting får jeg på Fagfestival.

Malte Pedersson

Selvportræt

Malte Pedersson

Storyteller. Ejer af Morfar Produktion, der laver film og tv

Hvad er den primære årsag til, at du kommer til Fagfestival '22?
Jeg er til Fagfestival for at møde de fagfolk, jeg ikke nødvendigvis møder, når jeg går på arbejde.

Hvad regner du med eller håber på at få ud af festivalen?
En fornemmelse af, hvordan det går med fællesskabet.

Brian Karmark

Casper Dalhoff

Brian Karmark

Fotochef, Jyllands-Posten

Hvorfor kommer du til Fagfestival '22?
Jeg er totalt svenskofil, så da jeg så Jan Guillou på programmet, så var jeg solgt. Det sidste nøk var de 3 super dygtige fotografer, der skal fortælle om deres projekter. Så jeg har tilmeldt mig på grund af det faglige. At der så formentlig kommer til at være en masse socialt med gamle kolleger, det er så bare et plus oveni.

Kommentarer