Hvad tager længst tid - at barsle et barn eller at få aktindsigt?
Et sagkyndigt udvalg er i gang med at kigge på mulige forbedringer af offentlighedsloven. Ved seneste møde havde DJ's formand inviteret fire journalister ind for at give deres input til udvalget. En af dem var graverjournalist Ronja Pilgaard, der gav et indblik i hastigheden på henholdsvis graviditet og fødsel af et barn samt af ventetiden på en aktindsigtsanmodning.
Regeringen nedsatte i starten af året et udvalg, der skal komme med forslag til ændringer af offentlighedsloven; ”så der bliver adgang til aktindsigt i de politiske beslutningsprocesser, herunder faglige vurderinger, i videre omfang end i dag”, som der står i kommissoriet.
Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation blev tildelt mulighed for at udpege et medlem af udvalget, og DJ’s hovedbestyrelse udpegede formand Tine Johansen til tjansen.
Tine Johansen har nu været med til tre møder i udvalget og gør sit allerbedste for at bringe journalisternes perspektiver og interesser ind i udvalget arbejde. For det er en af forbundets kerneopgaver at arbejde for et mere åbent og oplyst samfund.
Input fra journalister
Den første fase i udvalgets arbejde handler om at indsamle viden, kigge til udlandet og få input fra en lang række aktører. Derfor havde Tine Johansen på det seneste møde inviteret fire journalister med erfaringer og holdninger til offentlighedsloven med ind til mødet, hvor de alle fire kunne dele erfaringer og viden om, hvordan den nuværende lov spænder ben for åbenheden.
”Jeg havde inviteret Helene Kristine Holst, Jesper Tynell, Astrid Fischer og Ronja Pilgaard med til mødet, og de fortalte samstemmende om den lukkethed, vilkårlighed og de lange sagsbehandlingstider, de oplever i deres journalistiske arbejde. Det er så vigtigt for udvalgets arbejde at høre stemmer fra virkeligheden og se problemerne med loven illustreret,” siger Tine Johansen.
Processering af baby vs. processering af aktindsigt
Og Ronja Pilgaard gav i sit oplæg til udvalget et meget malerisk eksempel på, hvordan den ofte ekstremt lange behandlingstid på en aktindsigtsanmodning ødelægger journalistens arbejde og resulterer i mange spildte arbejdstimer for både journalister og embedsværk.
”Jeg sendte an aktindsigtsanmodning den 28. januar 2022. Senere samme aften fandt jeg ud af, at jeg var gravid. 18. september fødte jeg mit barn – og dagen efter fik jeg så som en slags barselsopgave svar på min anmodning. Det tog altså længere tid at behandle min anmodning om aktindsigt, end det tog mig at barsle og føde mit barn,” fortæller Ronja Pilgaard, som til daglig arbejder som undersøgende journalist på Berlingske Tidende.
Den lange behandlingstid betød, at den historie, Ronja Pilgaard arbejdede på, var blevet helt uaktuel – og desuden var hun også gået på barsel. Dermed var arbejdet spildt for både Ronja Pilgaard, men også for embedsfolkene i den styrelse, hun havde søgt om aktindsigt hos.
”Det er virkelig problematisk og et stort ressourcespild, at den lange ventetid rigtig tit medfører, at historier bliver lagt ned, fordi der i mellemtiden er sket en udvikling i sagen. Det betyder jo, at vigtige sager ikke kommer frem i offentligheden, fordi journalisterne må droppe dem undervejs,” siger hun.
Åbenhed avler tillid
DJ-formand Tine Johansen er helt enig i, at den nuværende offentlighedslov er fyldt med problemer:
”I ti år har den nuværende offentlighedslov lukket ned for indsigten i de politiske beslutningsprocesser.
I ti år er tusindvis af aktindsigter blevet afvist med henvisning til særligt §24 og §27, og i ti år har adskillige kommissioner og ekspertudvalg anbefalet, at offentlighedsloven lempes for at skabe ægte åbenhed i Danmark. Åbenhed avler nemlig tillid og gør os i stand til at holde øje med, hvordan magten forvaltes,” mener hun.
Det sagkyndige udvalg mødes efter planen en gang om måneden hele 2024.
Kommentarer