Hvad kommer AI til at betyde for dit fag i fremtiden?

I den hastigt skiftende verden af kommunikation og journalistik er kunstig intelligens (AI) ved at revolutionere måden, vi indsamler, bearbejder og distribuerer information på. Den nærmeste fremtid tegner vil gøre os klogere på, hvor AI-teknologier forventes at spille en central rolle i både kommunikationsfaget og journalistikken. Vi har spurgt fire eksperter fra journalist- og kommunikationsbranchen om, hvordan de forventer, at AI kommer til at påvirke vores arbejdsmetoder og arbejdsliv.

Henrik Bjerring, tv-producent hos Boomshanka Productions:

Henrik Bjerring har udviklet og produceret en lang række tv-koncepter for DR og har i dag sit eget produktionsselskab. Han tror, at tv-branchen vil være fuldstændig forandret om 5-10 år, når AI bliver bredt udfoldet. 

“ALT kommer til at ændre sig. En stor del af os, der laver indhold, kommer til at være overflødige, fordi vi får maskiner, der kan gøre det bedre end os. Ligesom vi ikke kunne forestille os, hvordan internettet ville ændre verden, kommer der til at ske en masse ændringer på grund af AI, som vi ikke kan forestille os lige nu.”

Henrik Bjerring modtager nyhedsbreve fra forskellige medier og platforme, som beskæftiger sig med AI, og her præsenteres han dagligt for 2-3 nye AI-værktøjer.

“Meget af det er stadig noget hø - alle kæmper om at blive den tjeneste, man bruger. Men antallet af værktøjer er eksploderet på de seneste år, og det er begyndt at gå så stærkt, at jeg for første gang må sætte mig ned, fordi jeg ikke kan overskue alt det, der vil ske i branchen efter AI’s indtog, fordi det går så hurtigt.”

Henrik mener, at det potentielt kan overflødiggøre store dele af tv-branchen. Eksempelvis kan et tv-indslag eller et dokumentarprogram praktisk taget alene laves af kunstig intelligens:

“Jeg kan vælge, hvordan en vært skal se ud, hvilken stemme han vil have, det emne han skal tale om, og hvilket miljø han skal stå i. Jeg har som producent altså ikke brug for nogen, der skal være vært eller filme eller tilrettelægge programmet. Det er det samme med fiktion, hvor alt snart kan erstattes. Resultaterne fra AI er ikke super gode endnu, men det bliver de om lidt.”

AI er bedst i samarbejde med mennesket

Hvis du arbejder i tv-branchen og er nervøs for, om du kommer til at miste dit arbejde inden for en årrække, har Henrik nogle gode råd til dig. “Du kan starte med at finde ud, hvilke værktøjer der er, og hvordan man bruger dem. AI-værktøjerne gør dig meget mere effektiv, og du kan ikke komme udenom at skulle bruge dem. Og det næste er, at du skal kigge på, hvad du kan tilbyde, som AI ikke kan tilbyde. Hvor er vi som mennesker bedre end maskinen.”

Det nære og ægte, som kun kan produceres af mennesker, mener Henrik ikke udgår.

“Jeg kan forestille mig, at så længe folk vil have noget ægte, skal der nok være et marked for den slags produktioner, som eksempelvis dokumentarer med ægte mennesker. Udviklingen peger bare på, at der også kommer til at være rigtig meget AI-produceret indhold, som i stor stil ligner den ægte vare, og derfor er det det, der bliver udbredt. Hvis det er billigere at producere, kommer branchen også til at vælge det.”

Forandringerne vil ifølge Henrik ske i takt med, at maskinerne får mere data, større computerkraft og bedre algoritmer at arbejde med:

“Kunstig intelligens lærer af, hvad vi mennesker gør, og bygger på efterhånden afsindige mængder data, så vi vil mere og mere opleve at få produktioner, der minder om noget, et menneske med erfaring kunne have lavet. Verden og tv-branchen kommer til at se helt anderledes ud om fem år, fordi vi mister det monopol, som vi har haft på at lave indhold og formidle det.”

Peter Svarre, foredragsholder og digital strateg:

I kommunikationsbranchen går det ligeledes stærkt med udviklingen inden for kunstig intelligens. Digital strateg, Peter Svarre, underviser dagligt kommunikationsafdelinger i virksomheder og kommuner i at bruge AI-værktøjer, og han forklarer, at majoriteten her ser værktøjerne som en mulighed for at spare.

"Kort og godt kan kommunikationsmedarbejderne løse flere opgaver på kortere tid ved hjælp af AI. Min undervisning er meget praktisk i forhold til, hvad AI kan bruges til, og vi taler også om, hvad AI kan betyde for deres fremtidige arbejde. Det mest interessante for dem, jeg underviser, er, at AI kan bruges til at skrive. AI kan ikke skrive en undersøgende artikel om handicappede i kommunen, men robotten kan skrive opslag til SoMe, en marketingplan eller en pressemeddelelse. Den kan skrive de ting, hvor der findes faste formater for, hvordan det her skal skrives, og hvor man måske ikke skal fodre så meget mere information ind i det. Derfor er AI rigtig god til idégenerering. En øvelse kan være at spørge ChatGPT om at give mig forslag til 10 podcastepisoder inden for et relevant emne, plus bud på værter. Det kan godt være, at alt, AI kommer med, ikke kan bruges - men så er du kommet i gang, og det er det, som AI er super god til. Du kan få nogle gode input fra AI, men der skal stadig menneskelige øjne på resultaterne, før det kan bruges.”

AI skal altid faktatjekkes

Peter forklarer, at virksomhederne er meget mere opmærksomme på AI, end man var, da de sociale medier kom i starten af 00’erne. Det betyder, at langt de fleste allerede nu er i gang med at bruge AI-værktøjer, og hans fornemmelse er, at det kommer til at gå rigtig stærkt de kommende år:

“Allerede nu kan du få ChatGPT til at læse en tung rapport og generere et par opslag til LinkedIn. Du kan også få den til at lave oversættelser og tekstning for hørehæmmede, transskribering af interviews og den slags. Og inden for den nærmeste fremtid kan du slippe for at lave nogle virkelig kedelige ting, som er mere rutinemæssige - og chefen er glad for, at du bliver mere effektiv. De fleste vil nok blive glade for at slippe for de kedelige tjanser i hverdagen. Der er blot det men, at der altid skal faktatjekkes, når AI laver indhold. Vi skal være opmærksomme på, at eksempelvis MidJourney er super biased og laver kommunikation som om, den lever i 1950'erne. Beder man eksempelvis om et billede af en læge, giver den et billede af en mand, og spørger man om et billede af en sygeplejerske, får man en kvinde.”

Effektiviteten - og måske efterspørgslen - vil stige

Det behøver ikke at betyde massefyringer, når AI virkelig folder sig ud de kommende år. Det mener Peter ikke:

“Vi mennesker kan ikke undværes, som det ser ud nu. Til gengæld kommer AI til at kunne overtage nogle af de mest generelle opgaver i kommunikationsafdelingerne, såsom referat, opsummering af rapporter og oversættelser, og der kan det godt være, at vi vil opleve opsigelser. Effektiviteten kan gøre, at vi ikke har brug for så mange mennesker til at lave kommunikationsarbejde længere. Hvis efterspørgslen er den samme, så bliver de overflødige mennesker skåret fra. Men efterspørgslen kan også stige, fordi du kan få mere for pengene, og så vil der bare blive produceret mere.”

Kristine Korsgaard, redaktionschef hos Altinget

Kristine Korsgaard er redaktionschef hos Altinget, hvor man ikke er nervøs for AI’s fremkomst. Tværtimod glæder hun sig til at få ordentligt gang i robotterne:

“Foreløbig er jeg begejstret og håbefuld og ikke bekymret. Jeg tror på, at AI primært kommer til at betyde for os, at vi kan bruge mere tid på det vigtigste, det sjove og det originale - og mindre tid på rutineopgaver. Jeg ser, at AI vil gøre vores originale journalistik bedre,” siger hun.

"AI kan nogle vilde ting"

Altinget er ikke en særlig udsat forretning i forhold til AI, fortæller Kristine. Her bruger de flest kræfter på deres egne historier frem for citathistorier. Derfor skal deres journalister ikke føle sig truede:

”Hvis jeg sad på et nyhedssite og udelukkende skrev citathistorier eller små nyheder baseret på information, man kan finde på nettet, ville jeg måske være usikker, for den slags kommer AI fint til at kunne levere - så længe mennesker tjekker resultatet efter. AI kan nogle vilde ting, vi mennesker aldrig kommer til at kunne, for eksempel overskue gigantiske mængder data og udpege interessante mønstre eller skrive resuméer af lange tekster på et sekund. Men mennesker kan også vilde ting, som AI aldrig kommer til at kunne, og det er dem, vores journalister dyrker,” siger Kristine Korsgaard og giver nogle eksempler:

”En robot kan ikke mødes med mennesker og få dem til at fortælle, følge en partileder rundt i valgkamp og koge tusindvis af indtryk og baggrundsviden sammen i en reportage eller lave et spændstigt interview, hvor man fornemmer humor eller bidskhed mellem parterne. AI laver intet originalt, så det er der, vi mennesker skal lægge vores kræfter.”

Robotterne tager kun det ‘kedelige’ arbejde

På Altinget glæder de sig til, at AI kommer og tager arbejdet fra dem - det, med Kristines egne ord, kedelige arbejde; transskribering, referater, resumer, lister og overblik, som også er vigtigt for brugerne af Altinget. De har faktisk brugt robotjournalistik i mange år, eksempelvis ved valg, hvor robotten efter valget skriver en artikel om hver kandidat. Derudover eksperimenterer de lige nu på deres nyeste site, Altinget Maritim, hvor de med hjælp fra AI får engelske resumeer på alle artiklerne.

“Vi ser frem til, at AI bliver endnu bedre, så vi i højere grad kan bruge dem til opgaver som at omsætte informationer til talgrafikker og måske give feedback på vores journalistik – for eksempel hvordan det går med balancen mellem mandlige og kvindelige kilder”.

Fremtiden ser altså lys ud for journalistikken, men det kræver, at man som journalist forstår AI-værktøjerne:

“Mit råd er at bruge robotterne som assistenter, der kan lave udkast til visse typer indhold og hjælpe os med at idéudvikle og systematisere ting. Det afgørende bliver at være dygtig til at bruge AI-værktøjerne til det, de er gode til - de bedste medier kommer til at være dem, der også er gode til at bruge AI,” siger Kristine.

Gert K. Nielsen, grafiker og underviser: 

I den grafiske del af branchen er tingene allerede vendt op og ned de senere år. Grafiker og underviser Gert K. Nielsen mener dog ikke, at det i stor stil vil gøre grafikerne arbejdsløse i fremtiden. Ikke de dygtige i hvert fald.

“AI kommer til at krybe ind alle steder i det grafiske arbejde, og det skal ikke forstås negativt. Jeg tror, at det kommer til at blive del af enhver grafisk produktion, men det betyder ikke, at grafikerne erstattes af robotterne, som nogle måske frygter. AI vil bare løfte kvaliteten og giver os grafikere muligheder, som vi ikke havde før. Og det sker allerede nu - jeg kan tilbyde nogle illustrative ting til mine kunder, som jeg ikke kunne for bare få år siden,” fortæller han.

Gert bruger blandt andet AI til at blive inspireret og udvikle ideer, hvor han tidligere brugte Google Image Search:

“AI-værktøjet er sjovere end at se nogle måske halvdårlige løsninger, som andre har lavet. Her skriver jeg nogle ord, og så bliver jeg inspireret til, hvad jeg skal lave grafisk. Værktøjet kan være enormt inspirerende og bringe ting frem, som jeg ikke selv ville have tænkt på. Resultaterne, som jeg får fra AI, skal dog altid redigeres efterfølgende. Der er selvfølgelig noget professionel stolthed, men det sker aldrig, at jeg tager resultater direkte fra AI, og når jeg selv redigerer det, har jeg også copyright på det.”

Det er svært at komme uden om den menneskelige del

AI’s store styrke er altså at give inspiration og komme med udkast til det arbejde, som grafikeren laver, og det er svært at komme uden om den menneskelige del af arbejdet i mange projekter. Dog vil visse arbejdsområder stille og roligt forsvinde og blive overtaget af robotterne:

“Simple grafer udgik allerede før AI-bølgen, og jeg vil tro, at illustrationer til de billigste børnebøger kommer til at få det svært. Moodboards vil man måske heller ikke hyre nogen til at lave længere, fordi AI kan tage sig af det. AI er nemlig god til at forestille sig alt det, der ikke findes, og det gør den bedre og hurtigere end mennesker kan,” fortæller han og tilføjer: “Men ved større opgaver, som kreativt skal skille sig ud, kan mennesket ikke undværes.”

Det vigtigste for grafikeren er allerede nu at sætte sig ind i, hvad de forskellige software kan:

“Første gang, du prøver det, kan du blive overrasket over, hvor fedt det er - men det er vigtigt at komme igennem den første dag og få prøvet nogle forskellige ting af, så du ikke laver alt det, som alle andre også har lavet. Det kommer du kun ud af ved igen og igen at afprøve mulighederne, som AI tilbyder. Og de fleste grafikere, jeg taler med, har en stor lyst til at lære AI-værktøjerne at kende.”

"AI-toget er slet ikke kørt"

Gert mener også, at AI-værktøjerne ikke kun giver flere mennesker mulighed for at lave grafik, men også at mange mennesker kommer til at tage stilling til, hvad det er for noget visuelt materiale, vi omgiver os med.

“Jeg er ikke nervøs for, at AI tager arbejde fra grafikere, for den kan ikke det, som mennesker kan. Men det er naturligvis vigtigt, at man som grafiker hopper med på udviklingen. AI-toget er slet ikke kørt, du kan sagtens nå at blive dygtig til det, og det er ikke svært at lære. Hvis man ikke bryder sig om AI. kan man måske sætte en ære i ikke at bruge det og så markedsføre sig på det,” siger han.

“Jeg tror, at man på et tidspunkt i den nærmere fremtid vil opleve flere kunder, der er tilfredse med AI-generede billeder, men vi mennesker vil i lang udstrækning være bedre til det konceptuelle, så jeg er ikke nervøs for at blive arbejdsløs de kommende år.”

DJ's Specialgrupper og Specialforeninger svarer:

Hvad betyder kunstig intelligens for lige præcis vores faglighed?