Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Hovedbestyrelsens beretning ved ekstraordinært delegeretmøde 2019

Tine Johansen, ekstraordinært delegeretmøde 2019

Jacob Nielsen Formand i DJ, Tine Johansen, fremlægger hovedbestyrelsens beretning.

For godt fire uger siden fik jeg en tidlig morgen en opringning. Det var Øjvind Hesselager i den anden ende. Han ville fortælle mig en god nyhed. ”Jeg skal være chefredaktør på Bornholms Tidende,” sagde han. Han var glad og stolt, kunne jeg høre.

Da jeg havde ønsket ham tillykke, og inden vi afsluttede samtalen, talte vi om en ting, som vi begge synes er vigtigt.

Vi skal begge videre. Både Øjvind og DJ.

Øjvind har taget hul på et nyt kapitel i sit arbejdsliv og vil gerne rette blikket fremad. Hans ønske er, at DJ gør det samme.

Han ønsker ikke, at vi bruger dette delegeretmøde på at se bagud og drøfte op og ned i noget, der for ham er fortid.

Det er skønt at kunne åbne denne beretning med en positiv fortælling om, at selvom sommeren i DJ har været usædvanlig, er der en ny start på den anden side.

Samtidig minder det os i hovedbestyrelsen om, hvor vigtigt det er, at vi i dag skylder de mennesker, som har været en del af dette forløb, stor respekt, og at vi skal holde os inden for rammerne af det, vi har aftalt med dem.

Jeg har op til dette delegeretmøde også taget kontakt til Lars Werge. Ham skylder vi alle en stor tak for det kæmpe store arbejde, han gennem mange år har lagt i DJ. Han har meddelt mig, at også han kigger fremad mod et nyt kapitel i sit liv.

Sagens hovedpersoner er på vej videre. Det er vores største håb i hovedbestyrelsen, at det samme gælder for resten af organisationen, når vi skilles igen efter dette delegeretmøde. Vi samles i dag om at sætte et punktum og kigge fremad.

Forventningsafstemning

Mange af jer, som er her i salen, har med rette efterspurgt en fyldestgørende forklaring på, hvad der er sket – og ikke mindst hvorfor, det er sket.

I hovedbestyrelsen forstår vi godt, at der er nogle medlemmer, som ønsker at komme til bunds. Vi anerkender, at medlemmerne har ret til og krav på at få at vide, hvad der sker, når en formand går af. Og så ligger det dybt i mange af os at stille kritiske spørgsmål, finde svar og blive ved med at spørge. Initiativtageren til underskriftsindsamlingen, kalder det i et interview i Journalisten ”journalistisk vedholdenhed.”

Kommentarerne i underskriftsindsamlingen viser også, at medlemmerne har mange forskellige begrundelser for, hvorfor de gerne vil have et ekstraordinært delegeretmøde.

I de to udtalelser, som hovedbestyrelsen er kommet med undervejs og i vores kommunikation med pressen i øvrigt har vi svaret så fyldestgørende som overhovedet muligt på de spørgsmål, der var og er. Det samme vil vi gøre i dag.

I DJ har vi en høj grad af åbenhed. Langt mere end i alle andre organisationer. Vi afholder for eksempel vores hovedbestyrelsesmøder for åbne døre med faste observatører til stede. Vi går langt for selv at leve op til vores egne idealer om åbenhed og transparens. Sådan skal det være.

Men selvfølgelig skal mødet i dag afvikles med respekt for ansættelsesretten, de aftaler, der er indgået mellem parterne, og de mennesker, som sagen handler om. For lige såvel som åbenhed er en værdi i DJ, så er ordentlig arbejdsgiveradfærd det også.  

To kasketter

Når man påtager sig hvervet som hovedbestyrelsesmedlem i DJ, får man to kasketter på hovedet på samme tid. Det meste af tiden er man politiker og arbejder for medlemmernes interesser ved at sætte politisk retning for forbundet.

En anden del af tiden er man arbejdsgiver. I DJ er det nemlig sådan, at bestemte medarbejdere, herunder fagbladets chefredaktør, er ansat direkte af hovedbestyrelsen.

Den konstruktion sætter af og til hovedbestyrelsen i et dilemma. For I medlemmer oplever os først og fremmest som valgte repræsentanter, af hvem I kan kræve åbenhed om næsten alt og holdninger om næsten alt.

Derfor er det vigtigt at understrege, at de beslutninger, der er blevet truffet i hovedbestyrelsen igennem det seneste halve år, primært er truffet med arbejdsgiverkasketten på. Det er den kontekst, vi har arbejdet indenfor.

Det er fuldstændig afgørende for både mig og hele hovedbestyrelsen i denne fagforening, at DJ er et ordentligt sted at være ansat. Vi ønsker dygtige og engagerede medarbejdere, og det får vi kun, hvis de kan have tillid til, at DJ agerer professionelt, også når det er tid til, at et samarbejde skal ophøre.

”I gemmer jer bag en personalesag, det er for nemt,” har kritikken lydt i løbet af sommeren.

Nemt har det bestemt ikke været. Men det har været ordentligt at stå fast på, at der er forhold og situationer på en arbejdsplads, som ikke kan eller skal deles med omverdenen. Også selvom åbenhed er et bærende princip i vores fagforening. Den linje var et bevidst valg fra vores side. Det står vi fuldt ud på mål for.

Tillidshvervet

Når man påtager sig et hverv som politiker er en af hovedopgaverne at træffe beslutninger på andre menneskers vegne. Et tillidshverv, kalder vi det.

Ofte er de beslutninger, der skal træffes, fulde af dilemmaer. Der er fordele og ulemper, som skal vejes op imod hinanden. Der er følelserne mod fornuften. Der er drømmene mod den konkrete virkelighed.

Vi har godt været klar over, at vores beslutninger denne sommer ikke ville være populære hos alle. Og vi har også været uenige undervejs. Men vi har brugt uenigheden konstruktivt, og har talt os til rette. Fordi det er til forbundets bedste.

Det er vigtigt for os i dag at understrege, at de beslutninger, vi har truffet, står vi alle fuldt ud bag. Vi mener, at de har været til organisationens bedste. Og det er det, der har været det bærende argument – hver gang.

Fratrædelsesaftalen

Vi vil i denne beretning redegøre for fire begivenheder, nemlig: Fratrædelsesaftalen med Journalistens ansvarshavende redaktør, formand Lars Werges afgang, udpegningen af ny næstformand i DJ og opsigelsen af den nyansatte direktør i september.

Torsdag den 27. juni mødtes hele hovedbestyrelsen for at træffe en vigtig beslutning. Vi skulle tage stilling til, om vi skulle give daværende formand Lars Werge mandat til at forhandle en fratrædelsesaftale med den daværende chefredaktør.

Det var ikke nogen nem beslutning. Men der blev, som vi tidligere har fortalt, fremlagt en række forhold, som tilsammen betød, at en enig hovedbestyrelse gav Lars Werge det mandat.

På mødet indskærpede hovedbestyrelsen, at mandatet ikke handlede om Journalistens redaktionelle linje.

Hvad handlede det så om? vil I spørge. Og her er vi tilbage ved arbejdsgiverkasketten.

Baggrunden for ønsket om en fratrædelsesaftale kan vi ikke fortælle mere om. Det er omfattet af fortrolighed.

Frihedsbrevet

Ordlyden i den pressemeddelelse, som dagen efter gik ud fra Gl. Strand, og som fortalte om den indgåede fratrædelsesaftale, var forhandlet på plads mellem Lars Werge og Øjvind Hesselager.

Og den indeholdt desværre en formulering, som slet ikke flugtede med det mandat, der var givet, og som skabte forvirring og vrede blandt mange medlemmer. Det så fejlagtigt ud som om, at fagbladets chefredaktør fratrådte, fordi han havde bedrevet kritisk journalistik. Og samtidig såede det tvivl om Journalistens frihedsbrev.

Jeg vil gerne én gang for alle slå det helt fast, hvis der stadig er nogle af jer, der tvivler: Det har aldrig været på tale at fratage Journalisten frihedsbrevet. Der var og er fuld og utvetydig opbakning i hovedbestyrelsen til, at den ansvarshavende redaktør på fagbladet Journalisten har og fortsat skal have frihedsbrev.

Lars Werges afgang

Det er velkendt, at overskridelsen af mandatet vakte stor frustration i hovedbestyrelsen. Vi krævede en forklaring fra Lars Werge. Han indkaldte herefter til et lukket hovedbestyrelsesmøde søndag, hvor han som det første meddelte, at han havde valgt at trække sig som formand.

Kritikken fra både medlemmer og hovedbestyrelsen oplevede han som om, at der ikke længere var tillid til ham som formand. Det blev vi i hovedbestyrelsen meget overraskede over. For trods hård kritik, blev tilliden til ham aldrig afprøvet. Han drog selv sine konklusioner.

Men hvorfor? har flere af jer spurgt igen og igen. Det spørgsmål kan kun Lars Werge svare på.

Som jeg indledningsvis sagde, så har Lars Werge fokus på at komme videre i sit arbejdsliv, og har ikke ønsket at deltage her i dag, selvom han naturligvis er blevet inviteret.

Formandsskifte

Når en formand går i utide, overtager næstformanden hvervet med det samme. Det siger vores vedtægter.

Søndag den 30. juni overtog jeg derfor meget pludseligt formandsposten i DJ. Jeg var to dage forinden draget på sommerferie og sad denne søndag formiddag i en meget lille campinghytte på Ålandsøerne iført nattøj, morgenhår og headset til mobilen, da jeg til min egen store overraskelse blev forbundsformand.

Jeg var ikke bare overrasket, men også trist, for jeg overtog hvervet fra et menneske, som jeg længe havde været nærmeste makker med, og som jeg har stor respekt for.

Lars Werge ringede til mig en lille time før det ekstraordinære HB-møde for at meddele mig sin beslutning. Den kunne jeg ikke tale ham fra. Samtalen var ikke lang, men jeg fik heldigvis sagt ordentlig tak for et godt samarbejde og en stor indsats for DJ, før vi lagde på.

Herfra gik det stærkt, og jeg fik øjeblikkeligt min ilddåb som formand. Et HB-møde via Skype, som efterlod mødedeltagerne rystede og mundlamme og derefter en masse interviews med både danske og svenske medier og bilaterale samtaler med HB-medlemmer, ansatte i DJ og ekstern advokat.

Og så selvfølgelig et helt uoverskueligt antal kommentarspor, tweets og Facebook-tråde om sagen. Pling, pling, pling sagde min telefon, når notifikationerne varslede om nye tags, nye spørgsmål, nye konspirationer og nye fantasifulde analyser om det skete.

Min sommerferie blev meget kort, for der var en stor opgave, der ventede på mig og resten af hovedbestyrelsen herhjemme. Jeg måtte bogstaveligt talt ud af nattøjet og ha’ en kam gennem håret.

Som næstformand ved man godt, at man skal gribe ansvaret som formand, hvis denne af den ene eller anden grund nedlægger sit hverv. Men jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle blive formand på en måde, som var både hovedkulds og på så ærgerligt et grundlag.

Men jeg har gjort det med selvfølgelighed, for jeg var den, der kunne stå i spidsen for at løse den store opgave, som i første omgang gik ud på at genvinde medlemmernes tillid og dernæst få organisationen godt videre.

Medlemmerne fik selvfølgelig straks besked om formandsskiftet. I en mail og en nyhed den søndag slog vi også fast, at frihedsbrevet ikke var til diskussion. Men der var naturligvis brug for at sætte flere ord på forløbet.

Det tog et par dage, inden vi i hovedbestyrelsen havde de juridiske rammer helt på plads og kunne komme med flere detaljer om det tumultariske forløb. Om aftenen den 3. juli og natten til den 4. juli mødtes vi og skrev i fællesskab en redegørelse, som blev sendt ud til alle medlemmer. Heri beskrev vi forløbet og den videre proces.

I mellemtiden var der blevet taget initiativ til den underskriftsindsamling, som gør, at vi er samlet her i dag.

Ekstraordinært delegeretmøde?

Mandag den 8. juli mødtes vi igen til et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde. Her var den faste observatørkreds, altså repræsentanter fra kredse, grupper, foreninger samt Journalisten, også til stede.

Her redegjorde vi mundtligt for forløbet og fortalte hver især om vores oplevelse af situationen. Vigtigst af alt diskuterede vi, om vi på baggrund af underskriftsindsamlingen skulle indkalde til et ekstraordinært delegeretmøde.

Der var bred enighed om, at hvis 300 medlemmer ønskede et delegeretmøde, så skulle de naturligvis have det. For det står i vores vedtægter, og det sikrer en mindretalsbeskyttelse. Men der var også bred enighed om, at stemmen fra de mange tusinde medlemmer, som valgte ikke at skrive under, også skulle høres.

Det største spørgsmål var i virkeligheden: Hvad skal vi bruge et ekstraordinært delegeretmøde til? Hvad forventer underskriverne at få svar på, når vi gang på gang har understreget, at vi har sagt alt det, vi kan og må sige?

Den største bekymring var, at det fokus på vores politiske arbejde, som knap nok var gået i gang, skulle overskygges af interne slagsmål og diskussioner. Derfor besluttede vi at gøre status igen på den anden side af sommerferien.

Udpegning af næstformand

Den 29. august traf hovedbestyrelsen endnu en vigtig beslutning. Der skulle nemlig udpeges en ny næstformand i DJ.

Tre personer kandiderede til posten forud for HB-mødet. Men én person trak sig på dagen. Derfor stod det reelle valg mellem to kandidater. Valget faldt på Jakob Ponsgård. For første gang nogensinde indtrådte en person med kommunikationsbaggrund i DJ’s formandskab.

Der har været rejst kritik af denne udpegning. Fordi vi er vant til noget andet. Vi er vant til, at en næstformand i DJ vælges af de delegerede på delegeretmødet.

Men vores vedtægter fortæller os, at det er hovedbestyrelsen, der skal udpege en næstformand i sin midte, hvis næstformanden går eller som i dette tilfælde, hvis formanden går.

Alt er foregået i overensstemmelse med vores vedtægter, som netop giver hovedbestyrelsen mulighed for ikke at være nødsaget til at indkalde til delegeretmøde, hvis der sker et formandsskifte i utide.

For at åbne så meget op for processen som muligt, kunne I alle sammen følge med i udpegningen på livestream.

Ny direktør opsiges

Den 1. juni, altså kort tid inden chefredaktørens og den daværende formands afgang, tiltrådte en ny direktør i DJ. Det var en person med et imponerende CV, og som i ansættelsesprocessen virkede som en kompetent profil til at løfte den svære ledelsesopgave som direktør i DJ.

Selvom vi havde tillid til, at vi havde haft en grundig ansættelsesproces sammen med et eksternt bureau, blev vi kort tid efter hendes ansættelse klar over, at der var tale om et dårligt match.

Vi måtte erkende, at forbundets behov og direktørens profil ikke passede sammen. Hun var ikke den rette til de ledelsesopgaver, som forbundet nu og fremover har brug.

For alle parters skyld handlede vi hurtigt på den erkendelse. I september måned opsagde en enig hovedbestyrelse direktøren med en måneds varsel.

Det afledte forståeligt nok en række nye spørgsmål blandt jer medlemmer. Og dem vil I muligvis om lidt komme herop på talerstolen og stille. Men her er vi tilbage ved arbejdsgiverkasketten. Vi kan ikke nødvendigvis svare på dem.

Men vi kan igen love jer, at vi traf det valg, fordi vi mente, at det var det bedste for organisationen. Og vi traf det valg velvidende, at det var dårlig timing set i lyset af det, der gik forud.

Ser det kønt ud? Nej.

Var det rigtigt? Ja.

Efter udløbet af sin fratrædelsesperiode skrev direktøren et indlæg på K-forum. Her omtaler hun nogle af DJ’s udfordringer, som hun ser dem.

I hovedbestyrelsen er vi altid klar til at tale om DJ’s retning og organisation. Men det er en samtale, vi først og fremmest tager her - sammen med jer og i øvrigt sammen med de ansatte i DJ.

En af de vigtige opgaver, der venter hovedbestyrelsen efter dette delegeretmøde, er en afklaring af den fremtidige ledelsesstruktur i DJ. Vi ved, at noget skal gøres anderledes, men diskussionen om, hvilke ændringer der skal til, har vi endnu til gode.

Indtil da har vi stor tillid til, at den konstituerede ledelse sammen med medarbejderne sørger for, at organisationen hver dag leverer den hjælp og service, som medlemmerne forventer.

Det har vi lært

Set i bakspejlet var der da noget, vi kunne have gjort anderledes? Selvfølgelig er der det.

Vi burde have informeret medlemmerne bedre undervejs. Især vores bagland i kredse og specialgrupper, som fik mange spørgsmål fra deres medlemmer om forløbet. Vi burde have brugt husets ansatte og deres fagligheder bedre. Og så burde vi have sendt vores redegørelse ud hurtigere. Det tager vi på os.

Men grundlæggende, har de valg, vi har truffet, været i overensstemmelse med det, vi hver dag kæmper for i DJ – arbejdspladser, hvor ansatte og arbejdsgivere har så stor respekt for hinanden, at der kan findes mindelige løsninger.

Hvor man selv efter et turbulent forløb får et telefonopkald med gode nyheder om, at nu går arbejdslivet videre i nye rammer.

Tak til hovedbestyrelsen

Dette er hovedbestyrelsens beretning: Men jeg har helt personligt brug for at sige netop hovedbestyrelsen en stor tak. På delegeretmødet i april stillede I jer til rådighed, fordi I ville være med til at skabe fagpolitiske forandringer. Seks af jer blev valgt ind for første gang og stod klar til at komme i gang med at løfte de opgaver, I havde lovet i jeres valgtaler.

Så ramte virkeligheden. Ét ordinært møde nåede vi at holde med hinanden, før I blev bedt om at træde ind i ledelsesrummet og træffe svære beslutninger for organisationen.

Det har ikke været sjovt. I har skullet leve i et krydspres, hvor I var underlagt tavshedspligt og med baglande og kolleger, som har presset på for svar.

Samtidig har I brugt megen ekstra tid på hovedbestyrelsesarbejdet. Tid, som I kunne have brugt sammen med jeres familie eller i jeres eget arbejdsliv. Vi har hele vejen igennem været enige om, at dette forløb ikke måtte gå ud over det politiske arbejde i øvrigt. Derfor har I taget en ekstra tørn.

Så derfor: Tak, fordi I har taget det på jer at træffe svære beslutninger. Også når de gav uro. Jeg er glad for, at I har påtaget jer ansvaret. Jeg håber, vi kan fortsætte det gode samarbejde.

Tak til medarbejderne

Der skal også på hele hovedbestyrelsens vegne lyde en stor tak til alle DJ’s medarbejdere. I har hele vejen igennem dette forløb handlet hurtigt og professionelt på de politiske beslutninger, der er blevet truffet.

Selvom der har været både politisk og administrativ uro en stor del af sommeren, har I sørget for, at organisationen har fungeret. I har rådgivet, afholdt kurser, forhandlet og kommunikeret. Alt det, I plejer at gøre for at hjælpe medlemmerne og få hjulene til at snurre rundt.

Det er vi taknemmelige for. I en svær tid har I været der både for medlemmerne og for os.   

Arbejdsmarked under pres

Der er sket væsentlige forandringer i vores forbund. Det er der også i vores branche.

I den seneste tid har hundredvis af DJ-kolleger mistet deres arbejde. Kolleger på Jysk Fynske Medier, Nordjyske, Aller, Radio 24Syv, DR og en lang række andre arbejdspladser på medie- og kommunikationsområdet er blevet hårdt ramt.

Nogle gange opleves det, som om det arbejdsmarked, som vi kendte, er godt i gang med at erodere.

På de private medier afløses den ene sparerunde af den anden. Public service-medierne beskæres voldsomt under politiske sværdslag.

Faste stillinger veksles til løse tilknytninger, og freelancehonorarerne er nogle steder i frit fald.

På dele af kommunikationsarbejdsmarkedet er arbejdstider et udflydende begreb, og i film- og tv-branchen arbejder vores kolleger solen sort i korte projektansættelser. Arbejdsmiljøet blinker rødt.

Der er brug for en stærk fagforening, som arbejder fokuseret for medlemmernes vilkår. Der er brug for, at vi rykker sammen nu og i fællesskab finder svarene på de voldsomme omvæltninger.

Fokusområder i tiden, der kommer

Ekspertgruppen bag rapporterne om Fagenes Fremtid gav os i foråret en klar retning for vores arbejde i DJ. Siden er der blevet arbejdet videre med mange af hovedpointerne i DJ’s forskellige udvalg. Især fire vigtige indsatsområder udspringer af ekspertgruppens analyser og anbefalinger.

For det første skal vi i den kommende tid udvikle nye initiativer, der kan løfte vilkårene for freelancere og selvstændige. Det er en fælles sag på tværs af ansættelsesvilkår. Vi ser nemlig, hvordan faste stillinger nedlægges og konverteres til mikrojobs for lavestbydende.

Bliver det for billigt og for uforpligtende at hyre en freelancer, er det ikke alene en trussel mod freelancernes livsgrundlag, men også mod de fastansattes.

En del af løsningerne skal findes på Christiansborg. Derfor skal vi blive ved med at lægge pres på, for at lovgivningen også følger med udviklingen på vores arbejdsmarked.

Når flere arbejder fleksibelt, skal lovgivningen om for eksempel dagpenge, sygedagpenge og barsel også skrues fleksibelt sammen. Vi kan og vil ikke levere fleksibilitet, uden at sikkerheden også følger med.

For det andet skal vi arbejde benhårdt på at få mange flere af vores kolleger til at tage efteruddannelse og udvikle deres kompetencer. Hvis der er noget, vi alle har til fælles i vores branche, så er det et stigende krav om nye kompetencer og opdateret viden.

Den sikkerhed, mange af os efterspørger på arbejdsmarkedet kommer også af, at vi hver især har kompetencerne i orden. Vi skal hele tiden være klar til at tage det næste job.

Sikkerheden kommer af, at vi øver os i at se de mange muligheder, som arbejdslivet byder på, hvis vi flytter os ud af vores vante gænge og søger nye udfordringer. Hvis vi sætter os ind i, hvad arbejdsmarkedet har brug for. Og forstår at fortælle, hvad vi kan bidrage med, og hvilken værdi det skaber. Det skal DJ støtte medlemmerne i. 

DJ er heldigvis et fællesskab med mange forskellige fagligheder, som bindes sammen af et fælles arbejdsmarked. Som det tredje skal vi dyrke og styrke vores fagligheder i vores grupper, kredse, foreninger og på arbejdspladserne.

Vi skal ikke forsøge at tænke os ens, og vi skal ikke konkurrere på vigtighed. Vi skal til gengæld dyrke vores forskelligheder og udvikle vores fagligheder i deres egen ret.

Og endelig skal vi blive ved med at udvikle vores medlemsdemokrati. Det skal være let og meningsfyldt at engagere sig i de sager, man som medlem brænder for i DJ. Og det må faktisk også gerne være sjovt at være med.

Det er den fagforening, vi ser for os. Det er de store og vigtige opgaver, vi skal videre med. Det er den retning, vi arbejder for. Og som organisationen - til trods for al den politiske ballade - hver dag gør sig umage for at omsætte til konkrete initiativer for medlemmerne.

Lad os få en god debat

Vi er ved at være ved vejs ende i denne beretning.

Da vi sidst var samlet ved delegeretmødet i april, var der ingen af os, der havde forestillet os, at vi ville stå her i dag.

Men nu er vi her. Og vi vil alle sammen det samme. Nemlig skabe en stærk og relevant fagforening.

Vi kan være uenige om vejen dertil. Vi kan have brug for at genbekræfte tilliden til hinanden efter en hektisk tid. Men jeg er sikker på, at vores mål er det samme:

Et DJ på vej videre.

Vi ser frem til en god og konstruktiv debat.

Tak.

Beretningen blev holdt af DJ’s formand Tine Johansen ved det ekstraordinære delegeretmøde
den 24. november 2019.

Det talte ord gælder.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.