Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Hjælp dine kollegaer – udfyld DJ’s lønstatistik 

DJ laver hvert år en lønstatistik for de medlemmer, der sidder i et lønmodtagerjob. Statistikken giver DJ en helt essentiel viden om lønudviklingen og lønforholdene i medie- og kommunikationsbranchen. Viden, som DJ’s forhandlere og rådgivere bruger til at hjælpe dig som medlem med at få den bedst mulige løn. 

Se alt om løn

Bliv klogere på løn i medie- og kommunikationsbranchen

Fra i år er indsamlingen af lønstatistik udfordret af de nye regler om indsamling af persondata, som trådte i kraft i maj. Det betyder, at DJ ikke længere modtagere lønoplysninger direkte fra arbejdsgiverne, og derfor er vi ekstra afhængige af, at så mange medlemmer som muligt besvarer undersøgelsen 

I din mailboks skulle du gerne have fået en mail med et link til besvarelse af lønundersøgelsen (tjek evt. din spammappe). Skulle du mod forventning ikke have modtaget en mail, kan det skyldes, at du har afmeldt dig mails fra DJ – du kan da kontakte medlemsafdelingen og bede om at besvare undersøgelsen. 

Det kan også være, at du på grund af din status som freelancer, pensionist, ledig, efterlønner eller studerende ikke modtager løn - da vil du heller ikke modtage et link til undersøgelsen (og hvis du har, beklager vi selvfølgelig). 

Hvad bruges lønstatistikken til?

Lønstatistikken blandt DJ’s medlemmer er særdeles vigtig for DJ’s arbejde med at rådgive og støtte medlemmerne. For lønstatistikken: 

  • hjælper andre DJ-medlemmer til at få indsigt i, om de får den rigtige løn 
  • viser lønindex for forskellige medarbejdergrupper i enkelte virksomheder 
  • bliver brugt, når der forhandles mellem DJ og arbejdsgiver eller arbejdsgiverforening 
  • bliver brugt til at  kontrollere arbejdsgivernes tal og beregninger 
  • bliver brugt til at sammenligne lønniveauet på forskellige arbejdspladser/brancher 
  • bliver brugt til at afdække, om særlige grupper/medlemmer på en arbejdsplads har en særlig ufordelagtig lønudvikling etc. 
  • bliver brugt til at rådgive tilllidsrepræsentanter under lokale forhandlinger om regulering af fx personlige tillæg.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.