Her er de nominerede til Cavlingprisen 2017
Fire projekter er nomineret til landets mest prestigefyldte journalistiske pris. Uddelingen af Cavlingprisen finder sted 5. januar 2018 klokken 15.00 på Nationalmuseet.
- Læs mere om Cavlingprisen og prisoverrækkelsen
De nominerede er:
Sebastian Abrahamsen og Mathias Koch Stræde, Information for den fængende serie ‘Forført’ - en fascinerende fortælling om et sårbart menneskes hæmningsløse jagt på kærligheden i internettets globale verden.
Morten Svith fra Århus Stiftstidende for sin grundige og vedholdende afsløring af bestikkelse, chikane, nepotisme og en rådden kultur i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune i sagen om ‘Skandalechefen’.
Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen for deres gedigne graverarbejde i bogen ‘Bullshit’, der nøgternt beskriver 80’ernes rå rockerkrig og giver et højaktuelt billede af unge menneskers søgen efter fællesskab.
Line Gertsen, Laura Marie Sørensen, Maiken Steen Frederiksen, Astrid Fischer, Mathias Friis, Niels Jacob Schøtt og Thomas Overgaard, DR samt Jonas Deiborg og Christian Stemann fra P4 København for deres insisterende dækning af ‘Meningitissagen’ om tre teenagedrenges dødsfald, der efter alt at dømme kunne være undgået, og myndighedernes forsøg på at dække over egne fejl.
Komiteen er udpeget af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse efter indkaldelse af forslag fra forbundets kredse og andre medlemmer. Komiteens arbejde foregår uafhængigt af forbundet og hovedbestyrelsen.
Den består af Formand Kaare Sørensen, TV2, Lars Rugaard, Rugaard og Hvidtfeldt, Søren Flytkjær, DR P4 Nordjylland og Janni Gjersen Hansen, freelancer.
Kommentarer
Tillykke til alle nominerede. I har gjort et fornemt stykke arbejde. Jeg krydser dog fingre for Morten Svith.
Det er imponerede, at han ene mand har afdækket en uhyrlig skandale.
Det har DR også. Men de har haft otte (8!) medarbejdere til det.
Kære Cavlingkomite.
En Cavling-pris til Morten Svith vil sende et vigtigt signal til alle, at journalister på mindre medier med svært beskårne bemandinger også har ret.
Alle nominerede har gjort det godt og flot, men min journalistiske beundring og respekt går til Aarhuus Stiftstidendes Morten Svith som ene mand har afdækket ægte råddenskab. Flot.
Fornemme tilfælde af gedigen journalistik - et eller andet sted er jeg nok mest imponeret af, at Morten Svith - tilsyneladende - ene mand har afdækket den plumrådne affære i Aarhus kommune - så en stemme på ham!
Kære komite. Som en af kilderne til Morten svits, vil jeg gerne sige, at det er et imponerende arbejde Morten Svith har lavet. I en til fra 2015 og frem har han sammen med sine kilder afdækket en kultur der desværre er ved at brede sig i Danmark. En kultur der byder på mindre respekt overfor skatteborgernes penge og leder der ikke kan kende forskel på mit og dit. Han arbejdede i døgndrift med sagen, alt imens han som tillidsmand for sine kolleger kæmpede for at klare en sparerunde. samtidig pressede vi kilder på, da det tog omkring et år, før at skrev den første artikel. Det kendetegner en håndværker i faget - som han sagde til os - aktindsigter og sandheden skal være på plads, før at jeg skriver noget..
Tak Morten for en imponerende indsats og tak for at give os en stemme imod systemet og på vej til en tiltrængt oprejsning.
Morten fra Aarhus laver et sublimt stykke arbejde der er rigtigt flot journalist job med alle de konsekvenser det nu fik. Den rigtige vinder?