Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Her er de nominerede til Cavlingprisen 2016

I alt 8 personer er blevet nomineret til Dansk Journalistforbunds Cavlingpris 2016. Vinderen offentliggøres fredag 6. januar 2017.

Cavlingprisen 2016

Jakob Carlsen DJ-formand Lars Werge taler ved uddeling af Cavlingprisen 2015.


De nominerede er:

  1. Martin Kjær Jensen og Irene Thyrri, Dokumentarkompagniet/TV 2 for deres afsløringer af de skjulte forhold i nogle af Danmarks største moskeer i serien “Moskeerne bag sløret”.
  2. Lærke Cramon, Sigrid Nygaard og Anna von Sperling, Dagbladet Information for Vidnesbyrd, også kendt som #jegblevvoldtaget - en kombineret print/digital produktion med gribende fortællinger om voldtægt.
  3. Chris Kjær Jessen, Lars Nørgaard Pedersen og Michael Lund, Berlingske, for at have afsløret manipulation omkring grundlaget for regeringens landbrugspakke, også kendt som Gyllegate.

Komiteen er udpeget af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse efter indkaldelse af forslag fra forbundets kredse og andre medlemmer. Komiteens arbejde foregår uafhængigt af forbundet og hovedbestyrelsen. Den består af Ida Ebbensgaard, (formand), DR, Kaare Sørensen, TV2, Søren Flytkjær, DR P4 Nordjylland, Janni Gjersen Hansen, Freelance samt Lars Rugaard, Rugaard og Hvidtfeldt.

Prisen uddeles fredag den 6. januar 2017 kl. 15 i Nationalmuseets festsal.

Se alle de indstillede til Cavlingprisen 2016

Se tidligere vindere af Cavlingprisen 

Kommentarer