Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Hent dit medlemsbevis på MitDJ - her kan du også opdatere dine personlige oplysninger

Har du brug for at printe et bevis på dit medlemsskab i DJ? Nu kan du downloade og printe et bevis via MitDJ. Du kan også ændre din mailadresse samt angive dine foretrukne kaldenavne.

MitDJ er DJ's medlemsportal. Du logger på i øverste højre hjørne her på siden - første gang skal du oprette dig via den mail, som du er registreret med hos DJ.

Har du problemer med at oprette dig eller logge på, kan du ringe på 33 42 80 00 og få hjælp.

Som medlem af Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation har du adgang til en række medlemsfordele. Flere af fordelene kan indebære, at du skal kunne dokumentere dit medlemskab. Derfor kan du nu downloade og evt. printe et medlemsbevis, når du er logget på MitDJ på DJ's hjemmeside. Du finder medlemsbeviset under Mit Medlemskort i menuen på din profil.

Her kan du i øvrigt også ændre dit navn, hvis du foretrækker at blive tiltalt med et andet navn, end det, der fremgår af din navneattest og i folkeregistret. Så vil du fremover blive mødt med dette navn, når du er i kontakt med DJ på den ene eller anden måde. 

Du kan også ændre/opdatere din mailadresse. Vi anbefaler på det kraftigste, at du bruger din private mail og ikke din arbejdsmail. Det er mest hensigtsmæssigt både i forhold til jobskifte, men også i forhold til potentielle konflikter, hvor en arbejdsgiver kan lukke for din arbejdsmail. Du kan desuden opdatere dit telefonnummer og din titel.

Du foretager ændringerne under Min profil - og ved klikke i feltet "Brug alternativ kontaktinformation".

Og måske vigtigst af alt: Det er også via MitDJ, at du booker karriere- trivsels- og andre sparringssamtaler, samt tilmelder dig DJ's arrangementer.

Kommentarer