Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Har du fået støtte fra hjælpepakker? Husk at lave slutafregning!

OPDATERET: Hvis du har modtaget økonomisk støtte fra regeringens corona-hjælpepakker, skal du senest 30. juni indberette dokumentation for din faktiske omsætning i perioden.

Få hjælp i DJ

DJ har dedikeret to konsulenter, Roshan Beier og Alexandra Klerk i rådgivningsafdelingen til at give råd og vejledning om hjælpepakker. Skriv til dem på mail eller ring på 33 42 80 00

Folketinget udskyder fristen for virksomheders årsrapporter

Fakta om slutafregning

Kompensationsordningerne er et sikkerhedsnet, der i løbet af meget kort tid blev spændt ud under virksomheder, selvstændige og freelancere i den helt ekstraordinære situation med Covid-19-restriktioner. Slutafregningen sikrer, at fx selvstændige og freelancere modtager den kompensation, de er berettiget til, ud fra de politisk besluttede kriterier.

Med dokumentationen fra modtagerne af støtte foretager Erhvervsstyrelsen en slutafregning, der afgør, om modtagerne eventuelt skal tilbagebetale penge eller have udbetalt yderligere kompensation.

Læs mere på Virksomhedsguiden

Den aktuelle slutafregning

Senest 30. juni 2021 skal du indberette dokumentation for udbetalt kompensation fra følgende ordninger i de angivne perioder:

  • Kompensation for udgifter til faste omkostninger fra 9. marts til 8. juli 2020
  • Kompensation udbetalt til selvstændige og freelancere fra 9. marts til 31. august 2020
  • Lønkompensation udbetalt til virksomheder fra 9. marts frem til d. 29. august 2020.

De berørte virksomheder, selvstændige og freelancere får besked direkte i deres Digital Post om slutafregning. Kompensation udbetalt efter ovenstående perioder slutafregnes på et senere tidspunkt.

Det er muligt at få en afdragsordning, hvis du skal tilbagebetale 10.000 kr. eller mere.

Sådan foregår slutafregningen:

Slutafregning

Erhvervsstyrelsen

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.