Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Føler du dig ensom i dit arbejdsliv under Coronakrisen? Få hjælp af DJ's arbejdsmiljøkonsulent 

Mange ugers isolation derhjemme kan føre til ensomhed og en følelse af at være sat ud på et sidespor. Arbejdsmiljøkonsulent i DJ Tom Hansen giver en række gode råd til, hvordan du etablerer og fastholder en jævnlig kontakt til både kollegaer og venner under en periode med nedlukning, hjemmearbejdsdage og måske færre opgaver i kalenderen.

Arbejdsmiljøkonsulent i DJ Tom Hansen har fire gode råd til, hvordan du håndterer fraværet af fysisk faglig og social kontakt:

  • Brug dit netværk, både det faglige og det private. Det kan f.eks. være at mødes online på sociale medier eller at gå en tur, hvor I inspirerer hinanden til, hvordan I får hverdagen til at hænge sammen både arbejdsmæssigt og socialt.
  • Er du hjemsendt eller arbejder hjemme kan det være en god idé at lave en buddy-ordning. I mødes 2-3 kolleger dagligt til et onlinemøde i 15-30 min., hvor man kan se og høre hinanden, vende de daglige opgaver - og ikke mindst tale om, hvordan det går lige nu.
  • Som freelancer, selvstændig eller ledig har du sandsynligvis et netværk af fagfæller eller venner, du kan mødes med online eller gå en tur med. Brug den mulighed og hold dig ikke tilbage med at spørge ind. De har det med stor sandsynlighed ligesom dig.
  • Du kan også bruge dit fagforbund. I DJ finder du en række trivselskonsulenter, som står til rådighed for medlemmer, der har brug for en snak. Desuden hjælper ”startlinjen” mennesker, som føler sig ensomme. Du finder startlinjen her.

Du kan også booke en trivselssamtale med en konsulent i DJ

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.