Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Film- og tv-medlem: ”Der skal en kulturændring til”

Manglende tilhørsforhold og urealistiske produktionsplaner er blandt de udfordringer, som tv-tilrettelægger Camilla Metelmann oplever i film- og tv-branchen. ”Vi skal blive bedre til at passe på hinanden, og det gælder hele vejen rundt”, siger hun.

Camilla Metelmann

Jens Panduro Camilla Metelmann (arkiv)

Læs også:

DJ-formand Tine Johansen (på MediaWatch): "Mange i branchen føler, de er til eksamen hver eneste dag" 

For tv-tilrettelægger Camilla Metelmann er tendenserne i DJ’s trivsels-undersøgelse ikke overraskende. Hun genkender udmærket både de positive og negative sider af branchen, som undersøgelsen peger på.

”Det her er jo ikke nogen ny snak, den har været på banen i mange år, og det er i virkeligheden mange steder, der skal sættes ind – og måske derfor, at det er så svært at gøre konkret”, siger hun og tilføjer:

”Men jeg vil gerne starte med det positive, undersøgelsen også viser, for der er jo en grund til, at vi fortsætter i branchen: Tv- og filmbranchen kan skabe en helt fantastisk synergi og en stor følelse af sammenhold. Vi skaber tv, som folk taler om og fascineres af, og det tror jeg giver mange et boost af selvtillid og en lyst til at blive", siger hun.

Mangel på tilhørsforhold

I forhold til de pressede vilkår, som undersøgelsen viser, at mange i branchen arbejder under, mener hun, at det er en grundlæggende kultur, der skal ændres.

”Det er måden, vi ser på vores arbejde på og måden, vi ser på hinanden på. Og det gælder hele vejen rundt. Vi skal have nogle ledere derude, som passer bedre på sine medarbejdere – og ikke siger ja for enhver pris. Den gensidige lyst til at passe på hinanden, den synes jeg mangler.”

Camilla Metelmann tror, at den gensidige lyst til at passe på hinanden mangler af mange årsager, men hvis hun skal slå ned et sted, så giver hun det manglende tilhørsforhold en stor del af skylden.

”Vi arbejder altid på den korte bane, og hopper fra det ene sted til det andet. Produktionsselskaberne får derfor ikke noget tilhørsforhold til os, og vi får ikke et tilhørsforhold til dem. Følelsen af forpligtelse og ansvar for hinanden udebliver”, siger hun og fortsætter:

”Sat meget på spidsen tænker cheferne måske, at de ikke behøver at investere det helt store i de her medarbejdere, fordi de jo alligevel er væk igen om kort tid. Og medarbejderne tænker: ’Nå ja, det går lidt for hurtigt, men jeg er jo færdig på projektet om få uger, så tager jeg en periode på dagpenge, hvor jeg lader op igen, og så starter jeg et nyt sted’”.

Accept af tingenes tilstand

Det er hendes oplevelse, at der er opstået en følelse af accept overfor tingenes tilstand, hvor dem, der ikke kan acceptere arbejdsvilkårene, de jo bare må skifte branche.

”Den følelse skyldes, at vi arbejder på den korte bane. Fordi på den lange bane ville ingen kunne holde det ud.”

Det er også væsentligt at nævne, at vilkårene ikke er ens for alle i branchen, fortæller hun.

”De ’gamle og garvede’ kan jo mere eller mindre få det, som de vil have det, så vilkårene er hårdest for alle de andre, knap så rutinerede, der forsøger at skabe sig et kontinuerligt arbejdsliv i branchen”, siger hun og fortsætter:

”Kontraktmæssigt har de fleste af os heller ikke noget sammenligningsgrundlag. Vi bliver uddannet til at komme direkte ind i branchen som unge, og har ikke indgået kontrakter før i andre brancher. Vi ved derfor ikke, hvad vi kan forvente og kræve.”

Mere realistiske produktionsplaner

På det konkrete plan er det produktionsplanerne, Camilla Metelmann oplever, som værende alt for korte. Og et godt og realistisk sted at sætte ind.

”Vi lægger altid ud med gode intentioner, men jeg har endnu aldrig oplevet, at en produktionsplan har holdt. Den bliver næsten altid overskredet. Så realistiske produktionsplaner ville hjælpe meget”, siger hun og slutter:

”Men vi bliver også nødt til at acceptere, at den her branche ikke er som fleste andre. Det går op og ned i film- og tv-branchen, og vi kan ikke trylle jobs frem, som ikke er der. Så mit fokus er mest på, hvordan produktionen kører, når vi først er i gang. Er et program blevet solgt for billigt? Er der nok mennesker og tid til at lave det? Og bliver der passet nok på dem, som laver programmet?"

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.