Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Fem myter om freelancere

”Kan du leve af det?” Et næsten obligatorisk spørgsmål, hvis du præsenterer dig som freelancer eller selvstændig i mediebranchen. Ligesom velmenende venner og familie snildt kan finde på at sende dig links til jobopslag, så du kan få dig et ”rigtigt” job. Du får her fem myter om freelancere kommenteret af tre garvede af slagsen.

Jenz Koudahl

Mytepanelet består af:

Freelancejournalist Gunvor Bjerre, som har arbejdet på DR i 36 år, indtil hun i 2002 valgte at gå freelance.

Fotograf Per Janus Strange, selvstændig de sidste 11 år og næstformand i Kreds 1 - og grafisk designer Mikael Skotting, der har været selvstændig i 15 år.

1. Titlen ”freelancer” giver indtryk af, at man dybest set bare venter på det rigtige job. "Selvstændig" lyder mere som om, der er tale om noget, man rent faktisk har lyst til at leve af.

Gunvor Bjerre: ”Når folk siger den slags, spørger jeg altid, om de synes, jeg ser underernæret ud. Jeg har altid med stolthed i stemmen kaldt mig selv for freelancer. Frie fugle flyver højere, men jeg kan godt høre, at selvstændig lyder mere etableret i nogles ører”.

Per Janus Strange: ”I film og tv-branchen, hvor jeg færdes, er der rigtig mange, som arbejder freelance, og der er det lige så velset som alt muligt andet. Jeg omtaler dog mest mig selv som selvstændig, fordi jeg ikke, som nogle freelancere gør, tjener og arbejder meget i perioder for så ikke at tjene noget i andre perioder og holde fri. Mine opgaver er mere fortløbende. Nogle har måske det indtryk, at selvstændig lyder mere som om, man har styr på tingene, men det er der lige så mange selvstændige, der ikke har, som der er freelancere der har”.

Mikael Skotting: ”For mig er en freelancer en, der kommer ind og sidder hos kunden på et bureau. Jeg arbejder oftest hos mig selv. Når jeg omtaler mig selv, bruger jeg titler som selvstændig, ekspert eller konsulent, men det er ikke fordi, jeg synes, det lyder finere, og hvis kunden omtaler mig som freelancer, kan jeg også finde på at gøre det selv.”

2. Mangeårig freelancetilværelse ser mistænkeligt ud, når en arbejdsgiver tjekker et cv. 

Gunvor Bjerre: ”Det, synes jeg ikke, er rigtigt. I min tid som freelancer har jeg kun én gang søgt et fuldtidsjob. Det fik jeg ikke på grund af min alder, men jeg har rigtig meget på mit cv, der beviser, at jeg har evnen til selv at holde mig i live".

Per Janus Strange: ”Det er ikke mit indtryk, at chefer bliver skræmt af freelancere. Tværtimod. Jeg har dog ikke selv søgt et eneste fast job i den periode, jeg har været selvstændig. Jeg har overvejet det, men jeg holder for meget af fleksibiliteten og af at være min egen chef. Der er bestemt ikke tale om sidste udvej!”

Mikael Skotting: ”Det kan jeg ikke svare på, for jeg har sjældent søgt job i min tid som selvstændig, men jeg har dog hørt fra nogle af mine kontakter, at arbejdsgivere er tryghedsnarkomaner, som helst vil have nogen, der ligner dem, de har i forvejen”.

3. Freelancere bliver ofte personligt fornærmede, når de modtager kritik for deres arbejde.

Gunvor Bjerre: ”Sådan har jeg aldrig oplevet det. Konstruktiv kritik er skønt at få, men en mangelvare, når man er freelancer. Det skyldes jo, at man ikke er med til redaktionsmøderne, og at redaktørerne ikke har tiden til at give udførlig feedback”.

Per Janus Strange: ”Det ville godt nok være dårlig stil. Man kan jo godt blive uenig med en kunde, men for mit vedkommende ville det aldrig ende med, at jeg blev personligt fornærmet, selvom jeg godt kan blive ærgerlig over, hvis jeg har lavet noget for en kunde, og de så vælger en anden løsning næste gang”.

Mikael Skotting: ”Det kan jeg ikke nikke genkendende til. Jeg kan sagtens lytte til kritik. Måske bliver man ikke ligefrem glad i situationen, men det er lærerigt at få feedback, positiv eller negativ”.  

4. Freelancere er nødt til at arbejde røven ud af bukserne for at få det til at løbe rundt.

Gunvor Bjerre: ”Det er sandt. Jeg tjener det halve af, hvad jeg gjorde, da jeg var fastansat. Til gengæld er jeg dobbelt så glad. Dårlige ledere var årsagen til, at jeg sagde mit ellers gode job på DR op. Siden har mit motto været, at jeg kun gad at lave lystfuldt arbejde, og det har jeg gjort”.

Per Janus Strange: ”Sandt og falsk. Som freelancer starter man typisk med meget lidt eller ingenting, men hvis man i løbet af en periode på ti år ikke kan få det til at løbe ordentligt rundt uden konstant at skulle arbejde røven ud af bukserne, skal man måske overveje at finde på noget andet”.

Mikael Skotting: ”Det synes jeg ikke. Jeg kan godt få det til at løbe rundt, men ville gerne arbejde røven endnu længere ud af bukserne. Som selvstændig kan man ikke undgå at være underlagt nogle svingende perioder”.

5. Freelancere har svært ved at samarbejde og indordne sig.

Gunvor Bjerre: ”Den kan jeg ikke nikke genkendende til. For mig er det netop i samarbejdet med andre, at ideerne blomstrer. Jeg har det bedst med at arbejde sammen med andre, men hvis samarbejdet ikke fungerer, er man mere fritstillet som freelancer. Der er et helt andet pres på, når man er fastansat. Jeg er dog ikke typen, der bare stikker halen mellem benene, når problemerne dukker op og har dog kun én gang i min freelancekarriere prøvet at måtte opgive et samarbejde”.  

Per Janus Strange: ”Falsk. Når du hele tiden skal skifte samarbejdspartnere, er du jo nødt til at kunne indordne dig. Har du ikke evnen og viljen til at omstille dig, bliver du sorteret fra af kunderne”.

Mikael Skotting: ”Det gode ved at være freelancer er netop, at man dumper ind i en sammenhæng, hvor man er en del af løsningen i forhold til kundens behov. Man har en rolle, som er positiv. Men det gode er også, at man slipper for de konflikter, der kan være på en arbejdsplads, og som de faste medarbejdere bliver mere påvirkede af”.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.