Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Fagenes Fremtid: Boom i freelancere og selvstændige

Flere af DJ’s medlemmer vil arbejde som freelancer eller selvstændig på fremtidens arbejdsmarked. Det peger ekspertgruppen Fagenes Fremtid på, og det peger formand i DJ Lars Werge på som et politisk indsatsområde: ”De frie vilkår for den enkelte må ikke blive et udtryk for, at den enkelte kan presses til usikre vilkår.”

freelancer

Jakob Carlsen

Det fleksible arbejdsmarked er støt stigende, og flere af DJ’s medlemmer vil selv skulle skaffe sig opgaver og indtægter i fremtiden. Det er en af konklusionerne hos ekspertgruppen Fagenes Fremtid, der har kigget bredt på fremtidens arbejdsmarked i medie- og kommunikationsbranchen.

Hvad betyder det i praksis? Det betyder, at flere i fremtiden vil arbejde som freelancer, selvstændig eller midlertidig ansat – og selv skal sørge for administration, forsikringer, pensionsopsparing, og efteruddannelse. Det betyder også, at flere må indrette tilværelsen ud fra mere svingende indtægter, og at der vil opstå et mere mangfoldigt udbud af ansættelsesformer end dem, vi kender i dag.

Så hvordan ruster vi os bedst til et fremtidens arbejdsmarked med et stigende antal formidlere, der arbejder under andre og mere korte ansættelsesformer end dem, vi kender i dag?

I den mundtlige beretning, som formand for DJ Lars Werge åbnede delegeretmøde 2019 med, understregede han, at ”de frie vilkår for den enkelte ikke må blive et udtryk for, at den enkelte kan presses til usikre vilkår. Strategien forpligter os til at være et fællesskab for de individualister, der blandt andet er selvstændige, projektansatte, freelancere, vikarer og tidsbegrænset ansatte. Disse kolleger udfylder den fleksibilitet på arbejdsmarkedet, som er nødvendig for at få det til at fungere. Så skal vi som samfund naturligvis også sørge for, at det fungerer for den enkelte.”

Den strategi, Lars Werge henviste til i sin mundtlige beretning på årets delegeretmøde, er DJ’s netop vedtagne strategi for freelancere, projektansatte og selvstændige, der opsætter en række politiske mål for de kommende år. Som blandt andet indebærer at arbejde for et socialt sikkerhedsnet i form af barselsfond, dagpenge og løn under sygdom. At styrke samarbejdet og solidariteten mellem freelancere og medarbejderforeninger – og at ændre på konkurrencelovgivningen, som den ser ud i dag.

”En udfordring overskygger dem alle”

Ifølge Sus Falch, formand for FreelanceGruppen i DJ, der organiserer freelancere og selvstændige indenfor medier og kommunikation, er der særligt én udfordring, som overskygger de andre:

”At du får den rigtige pris for dit arbejde, er afgørende for, om du har overskuddet til at gå op i efteruddannelse, pensionsordninger og forsikringer. Du føler dig heller ikke anerkendt og respekteret, hvis du ikke får en ordentlig betaling for dit arbejde – sådan er det”, siger Sus Falch.

Hun fortæller, at lave priser kan være en udfordring for alle, men at der er forskel på udsvingene – alt efter hvor, du befinder dig geografisk.

”Det er i udgangspunktet nemmere at få den rette betaling i provinsen, fordi konkurrencen ikke er så stor. I København er der mange om buddet, og det presser generelt prisen. Men kunder kan på den anden side også være mere – skal vi sige – påholdende i provinsen.”

Hård konkurrence, pressede priser og svingende aktivitetsniveau. Hvordan klarer nutidens freelancere og selvstændige sig egentlig?

”Jeg vil ikke lægge skjul på, at det kan være ressourcekrævende at være din egen herre, fordi du skal sælge dig selv hele tiden. Det der med at undgå at brænde ud, det drøfter vi også en del. Men heldigvis er der også masser af arbejdsglæde og fællesskab at finde mange steder. Der er kommet godt gang i fleksible kontorfællesskaber, hvor folk rykker ud og ind efter behov, og derfor har nemt ved at få kollegial sparring i de perioder, hvor der er behov for det.”

Et af det forhold, Sus Falch nævner, der kunne forbedre vilkårene for både nutidens og fremtidens freelancere og selvstændige, er konkurrencelovgivningen – i overensstemmelse med DJ’s politiske strategi på området.

”Den lukker i sin nuværende form for nødvendig kommunikation om prissætning, fordi de små enkeltmandsvirksomheder slås i hartkorn med store virksomheder med mange ansatte. Der går en masse viden og rådgivning tabt, som landet ligger i dag, hvor du som selvstændig frygter at blive beskyldt for karteldannelse, når du taler om priser, og som forbund bliver beskyldt for at agere som brancheforening, når du rådgiver. Det skal vi arbejde for at ændre.”

Studerende: Mere vejledning om fremtidens arbejdsmarked, tak

Hvad tænker de kommende generationer af journalister, kommunikatører og visuelle formidlere om, at flere blandt dem vil arbejde selvstændigt eller i kortere ansættelser? Og hvad gør vi bedst for at forberede dem på de frie arbejdsformer, der ikke længere kan betegnes som ”atypiske”?

Kommunikationsstuderende på DMJX, Linn Ørneborg, fortæller, at de på uddannelsen hører meget lidt om det arbejdsmarked, de skal ud og arbejde i.

”Jeg har selv opsøgt en studievejleder, men jeg synes, at man som studerende på sidste semester godt kunne blive tilbudt mere vejledning i forhold til det arbejdsliv, man skal ud i. Mange forsøger at få job det sted, hvor de senest har været i praktik, men for dem, der ikke har den mulighed, bliver det lidt en stoledans – og de er nervøse for, hvad der skal ske efter sommerferien”, fortæller Linn Ørneborg.

Hun har selv overvejet at blive selvstændig. Men ikke nu.

”Jeg følger nok en meget klassisk tankegang om, at jeg gerne lige vil ud nogle år som ansat og få noget arbejdserfaring, inden jeg eventuelt bliver selvstændig. Som nyuddannet vil langt de fleste af os bare gerne ud og have et job med det samme.”

Uddannelserne er pressede og har brug for hjælp

Ekstern lektor på RUC, freelancer og næstformand i FreelanceGruppen Anne Anthon Andersen nikker genkendende til studerende Linn Ørneborgs udfordringer.

”Uddannelserne har en kæmpe opgave i at klæde de studerende på til det frie arbejdsliv, som mange af dem skal ud og være en del af. Jeg forsøger så vidt muligt at gøre det til en del af min undervisning, men vi er pressede på ressourcer på uddannelserne, og de studerende skal lære meget på kort tid”, siger hun og fortsætter:

”Vi kan derfor ikke løfte den opgave alene, og har brug for hjælp. Men jo, jeg så gerne, at vejledning til et arbejdsliv som freelancer eller selvstændig blev tænkt grundlæggende ind i uddannelsesforløbet – og ikke først blev introduceret på tærsklen til arbejdslivet.”

Giv freelancelivet en reel chance

Anne Anthon Andersen understreger derudover, at de nyuddannede kommer bedst i gang med et arbejdsliv som selvstændig eller freelancer, hvis de beslutter sig for at give det en reel chance.

”For at få succes skal du se det som en reel karrierevej. Det skal være et A-hold, og ikke et B-hold, som du indskriver dig på, og du skal sætte mindst et år af, hvor du ikke søger alle mulige faste stillinger sideløbende, men bruger energien på at bygge din forretning og et solidt netværk op.”

Med til den professionelle tilgang hører, at man sætter en ordentlig pris for sit arbejde, fastslår hun.

”Hvis du som nyuddannet sælger dig selv for billigt, bliver det enormt svært at hæve prisen til et niveau, som du kan leve af.”

Generelt håber hun, at de nyopstartede freelancere og selvstændige vil udnytte de muligheder, som blandt andre DJ tilbyder for vejledning i, hvordan man skaber et bæredygtigt arbejdsliv.

”DJ og Freelancegruppen tilbyder tilsammen en masse værktøjer, redskaber og efteruddannelse i, hvordan du får en god start”, siger Anne Anthon Andersen og slutter:

”Og når det er sagt, så handler det ikke kun om redskaber, men også om, at vi begynder at fortælle hinanden den positive historie ved at være freelancer og selvstændig. Det her er nutiden og fremtiden, så lad os komme i gang med at stille rollemodeller frem.”

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Eva Baré

ons, 05/08/2019 - 14:10

Undskyld mig lige. Det er jo fuldstændig håbløst at vores formand og forbund melder ud at fremtiden kommer til at byde på meget frelanceri - Jamen, jamen - det har vi andre jo vidst i de sidste mere end 10 år - de eneste der bare ikke aner en skid er vores forbund og formand. Her på vores freelance-kontor sidder vi og græder af grin - og tænker alvorligt på at melde os ud.

Kære Eva. DJ har arbejdet for freelancere og selvstændiges vilkår, og udbudt særlige kurser og rådgivning til den medlemsgruppe, igennem rigtig mange år. Det nye, som Fagenes Fremtid blandt andet har peget på, er, at atomiseringen vil være særlig mærkbar i medie- og kommunikationsbranchen. Derfor har DJ særligt fokus på den medlemsgruppe på politisk plan og i forhold til, hvilke kurser og ydelser, medlemsgruppen har behov for - og kan få behov for. Du kan få et nærmere indblik i vores ydelser for freelancere og selvstændige her: https://journalistforbundet.dk/freelancer-selvstaendig. Læs eventuelt også vores politiske strategi på området for de kommende to år: https://journalistforbundet.dk/freelancestrategi. De bedste hilsner Johanne Luise Boesdal, Dansk Journalistforbund

Berit Jarmin

ons, 05/08/2019 - 14:41

No shit, Sherlock! Sådan har det været i de sidste mange år. Måske lidt praktik i den virkelige verden ville gavne.....

Mette Curdt

ons, 05/08/2019 - 15:04

No shit, Sherlock?
At der kommer flere freelancere og selvstændige, kan man da se i medlemssammensætningen.
Og det er vi faktisk ret mange, der fra delegeretmøders talerstol har påpeget i rigtig mange år.

Rasmus Degnbol

TENDENSER I FAGENES FREMTID

Ekspertgruppen for 'Fagenes Fremtid' har peget på 11 tendenser, der påvirker alle medie- og kommunikationsbranchens faggrupper i fremtiden.

RAPPORTER OM FAGENES FREMTID

Projektet Fagenes Fremtid havde til opgave at klarlægge hovedtendenser, der påvirker medie- og kommunikationsbranche, og hvilke udfordringer og mulighed det giver - både for fagprofessionelle og aktører. 
 
Resultatet af ekspertgruppens arbejde er samlet i fire rapporter;
11 tendenser, journalistfagets fremtiden, kommunikationsfagenes fremtid og de visuelle fags fremtid.

Jacob Nielsen

EKSPERTGRUPPE FOR FAGENES FREMTID

Ekspertgruppen bestod af 11 personer, med forskellige faglige profiler og erfaringer fra medie- og kommunikationsbranchen.