Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Fælles fokus på dagpengerettigheder for atypisk beskæftigede

Fagbevægelsen har udsendt et fælles notat med et klart ønske om, at selvstændige og atypisk beskæftigede så vidt muligt bliver omfattet af de samme dagpengeprincipper, som lønmodtagere er i dag.

Notatet er sendt til arbejdsgruppen for selvstændige i dagpengesystemet, og er resultatet af et samarbejde, der blev etableret efter en konference om dagpengesystemet sidste år i maj. Her blev en række fagforeninger og organisationer enige om at samarbejde på tværs for blandt andet at ligestille selvstændige og atypisk beskæftigede med lønmodtagere i højere grad, end det er tilfældet i dag.

”Vi har med notatet til arbejdsgruppen (red. for selvstændige i dagpengesystemet) øget samarbejdet på tværs i fagbevægelsen for at skabe opmærksomhed på de udfordringer, dagpengereglerne for atypisk beskæftigede skaber for en voksende gruppe af vores medlemmer i dag”, udtaler formand i DJ Lars Werge og uddyber:

”Med de her konkrete ændringsforslag ønsker vi, at påvirke arbejdsgruppens arbejde i retning af en højere grad af ligestilling mellem den klassiske lønmodtager og den voksende gruppe af atypisk beskæftigede”.

Notatet er sendt til formand for arbejdsgruppen Claus Andersen, og bag ændringsforslagene står repræsentanter for tilsammen 560.000 medlemmer.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.