EU anbefaler den danske regering at give bedre adgang til aktindsigt
I sin årligt tilbagevendende rapport om ”Retsstatens tilstand i EU” anbefaler EU kommissionen specifikt den danske regering at give bedre mulighed for at få aktindsigt. DJ-formand Tine Johansen sidder med i det sagkyndige udvalg, som regeringen har nedsat for at forbedre offentlighedsloven. Imens er der rundt om i EU store udfordringer for pressefriheden og journalisters sikkerhed.
Jacob Nielsen
Hvert år gennemgår EU Kommissionen retstilstanden i alle medlemslandene og kommer med en række anbefalinger til hvert enkelt land i forhold til at leve op til EU’s standarder for demokrati og menneskerettigheder. Rapporten kigger både på retsstaten generelt set, men også specifikt på forholdene for medier og presse i hvert enkelt land. Dette er et led i den gradvise implementering af EMFA’en – the European Media Freedom Act, som skal sikre en fri og uafhængig presse i alle lande i EU.
Opfordring om mere åbenhed i Danmark
Danmark er på mange måder et af ”dukselandene” i EU hvad angår korruption, menneskerettigheder og pressefrihed, men på et tilbagevendende punkt udtaler EU Kommissionen dog kritik – nemlig i forbindelse med offentlighedens mulighed for at få indsigt i offentlige dokumenter via aktindsigter. Dansk Journalistforbund og en række andre aktører har i over ti år siden Offentlighedsloven blev vedtaget i 2013 kæmpet for at få ændret en række uhensigtsmæssige paragraffer i loven, der giver al for ringe og langsommelig adgang til aktindsigter. Og igen i år bakker EU Kommissionen op om den bekymring og anbefaler at styrke den offentlige adgang til indsigt i dokumenter.
Den danske regering er udmærket klar over denne kritik og nedsatte i januar 2024 et sagkyndigt udvalg, der skal kigge på, hvordan offentlighedsloven kan revideres med henblik på at skabe mere åbenhed, samtidig med, at der sikres et ”fortroligt rum” for politikere. DJ’s formand, Tine Johansen sidder med i udvalget og vil kæmpe for, at offentlighedsloven giver langt mere åbenhed i den offentlige forvaltning.
Pressefriheden er under stigende pres
Rapporten sætter også fingeren på en række lande, hvor pressefriheden og sikkerheden for journalister er under stort pres. Særligt Ungarn, Slovenien, Kroatien, Bulgarien og Polen får igen i år kritik for ikke at gøre nok for at sikre en fri og uafhængig presse samt for ikke at arbejde nok for at sikre journalister og andre pressefolks sikkerhed. Men også udviklingen i tre andre lande får bekymrende ord med på vejen; Italien, Grækenland og Slovakiet er på vej i den forkerte retning særligt i forhold til public service, som der i EMFA’en for første gang nogensinde er blevet skrevet ind i lovgivning er afgørende for et sundt demokrati.
Udviklingen bekymrer både den europæiske sammenslutning af journalister (the European Federation of Journalists (EFJ), som Dansk Journalistforbund er medlem af, samt af DJ’s næstformand Allan Boye Thulstrup:
”Vi ser igen i år, at de etablerede medier og public service-stationer er under pres i alt for mange lande i EU. Regeringsskiftene i blandt andet Italien og Slovakiet har bragt politikere til magten, der har gjort meget ud af at skabe mistillid om etablerede medier, ligesom vi har set i USA. Samme bevægelser ser vi i Østrig, Holland og Frankrig, men også herhjemme har vi eksempler på at politikere nærer mistillid til den upartiske, frie presse,” siger han.
Allan Boye Thulstrup er derfor glad for vedtagelsen af EMFA’en, der skal sikre gennemsigtighed i ejerskaberne bag medierne og beskyttelse af public service-forpligtelsen i EU-landene. Og han ser frem til, at medlemslandene i løbet af 2025 har fået implementeret EMFA’en fuldstændig, ligesom han håber, at der i den nye mandatperiode i EU vil være mulighed for at indføre økonomiske sanktioner mod lande, der ikke lever op til kravene i EMFA’en.
”Som det er lige nu, er denne rapport EU Kommissionens eneste ”sanktionsmulighed”, og jeg har desværre ikke tiltro til, at regeringsledere som Robert Fico i Slovakiet, Victor Orban i Ungarn eller Giorgia Meloni i Italien retter ind, bare fordi de får kritik i en EU-rapport.”
Øget pres mod journalister
En anden bekymrende udvikling af trusler og protester rettet mod enkelte journalister. For nylig var der store protester fra pro-palæstinensiske sympatisører foran en svensk journalists privat-adresse. Og i sidste uge blev en tysk journalist overfaldet på sin privatadresse, efter han havde dækket en demonstration i Berlin.
To hændelser, der i særlig grad bekymrer næstformand Allan Boye Thulstrup:
”Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt at opsøge journalister på deres private adresser, fordi man er utilfreds med noget, de har publiceret. Det er desværre et tegn på den øgede polarisering, vi også kan se herhjemme, som måske begyndte under corona-nedlukningen og som har udviklet sig kraftigt under krigen i Gaza. Men ingen – og selvfølgelig heller ikke journalister – skal udsættes for trusler eller chikane, når de udfører deres arbejde. Det er et direkte angreb på presse- og ytringsfriheden,” mener han.
Afsnittet om Danmark
Du kan læse hele afsnittet i EU Kommissionens rapport om Danmark i en oversat version her
Opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed i Danmark er fortsat meget høj. Regeringen har fremsat et forslag i Folketinget om at styrke befolkningens opfattelse af Rigsadvokatens uafhængighed ved at indføre en mandatperiode på ti år uden mulighed for forlængelse eller genudnævnelse.
Domstolene fortsætter den trinvise udrulning af det flerårige retlige digitaliseringsprojekt. En aftale om en flerårig finansiel ramme har givet mulighed for en bemærkelsesværdige forøgelse af de finansielle og menneskelige ressourcer til retssystemet. Som en yderligere foranstaltning for domstolenes ressourcer har regeringen foreslået en række ændringer i procedurereglerne med henblik på at forbedre effektiviteten af retssager. Gennemgangen af retshjælpssystemet, der blev påbegyndt i 2020, er endnu ikke afsluttet. Dog er tendensen med stigende gennemsnitlige sagsbehandlingstider fortsat..
Gennemgangen af retshjælpssystemet, der blev påbegyndt i 2020, er endnu ikke afsluttet. Men tendensen til at øge den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er indtil videre fortsat.
Danmark opfattes som et af de mindst korrupte lande i verden. Et første sektorspecifikt antikorruptionsprogram blev vedtaget specifikt inden for rammerne af implementeringen af genopretnings- og modstandsdygtighedsplanen. Der blev taget betydelige skridt til at indsamle data om efterforskning og retsforfølgelse af
korruptionsforbrydelser på nationalt og lokalt niveau. Der er heller ikke taget skridt til at indføre regler om svingdøre for ministre, om lobbyisme og om formueerklæringer fra personer, der er betroet ledende funktioner.
Mangler blev påpeget med hensyn til integritetsreglerne i Folketinget. Loven om offentlig finansiering af politiske partier er trådt i kraft, mens reformen om privat finansiering af politiske partier endnu ikke er afsluttet. Udenlandsk bestikkelse betragtes som et højrisikoområde for korruption.
Mens diskussioner om Pressenævnets fremtidige rolle og medieansvar er i gang, er de etiske regler for pressen blevet revideret. Selvom uafhængigheden af den nationale reguleringsmyndighed og public service-medier fortsat er sikret, er der opnået enighed om, hvordan man kan reducere potentialet for politisk indblanding i public service-medier. En komité er blevet etableret med opgaven at foreslå ændringer til loven om aktindsigt. Regeringen har fokuseret på økonomisk støtte til lokale og regionale medier, men situationen vedrørende journalisters sikkerhed mangler gennemsigtighed.
Opfølgningen på en politisk aftale om at styrke kontrollen med regeringen er i gang. Dataene om brugen af hastelovgivningsprocedurer bekræfter den faldende tendens efter pandemien. Institut for Menneskerettigheder har ændret sine interne regler for at styrke bestyrelsens uafhængighed. Det civile rum i Danmark forbliver åbent, selvom visse segmenter af civilsamfundet oplever vanskeligheder med at sikre stabil finansiering.
Samlet set vedrørende anbefalingerne i 2023-rapporten om retsstatsprincippet har Danmark:
- Fuldt ud implementeret anbefalingen om at sikre tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til retssystemet i den næste flerårige ramme, under hensyntagen til europæiske standarder for ressourcer til retssystemet.
- Ingen fremskridt med hensyn til at indføre regler om 'revolving doors' for ministre og om lobbyvirksomhed samt sikre tilstrækkelig kontrol med aktiverklæringer indgivet af personer med øverste ledelsesfunktioner.
- Betydelige fremskridt med hensyn til at sikre indsamling af data om efterforskninger og retsforfølgninger af korruptionsrelaterede forbrydelser på nationalt og lokalt niveau.
- Nogle fremskridt med hensyn til processen med at reformere loven om aktindsigt i offentlige administrative dokumenter for at styrke retten til aktindsigt, især ved at begrænse grundene til afslag på anmodninger om aktindsigt, under hensyntagen til de europæiske standarder for adgang til officielle dokumenter.
På denne baggrund og under hensyntagen til andre udviklinger, der fandt sted i referenceperioden, anbefales det til Danmark at:
- Afslutte gennemgangen af retshjælpssystemet under hensyntagen til europæiske standarder for retshjælp.
- Indføre regler om 'revolving doors' for ministre og om lobbyvirksomhed samt sikre tilstrækkelig kontrol med aktiverklæringer indgivet af personer med øverste ledelsesfunktioner.
- Fremme processen med at reformere loven om aktindsigt i offentlige administrative dokumenter for at styrke retten til aktindsigt, især ved at begrænse grundene til afslag på anmodninger om aktindsigt, under hensyntagen til de europæiske standarder for adgang til officielle dokumenter.
(Oversat med Deepl.com)
Kommentarer