Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Er Grundlovsdag og 1. maj fridage eller ej?

Hvert år opstår der hos mange ansatte tvivl, om Grundlovsdag er en fridag eller ej. Og det samme med 1. maj. Svaret er både meget klart og meget uklart: Det afhænger fuldstændig af, hvad der aftalt i din ansættelseskontrakt.

Som udgangspunkt er Grundlovsdag en helt almindelig arbejdsdag, medmindre den falder på en weekend. I år falder Grundlovsdag på en onsdag (5. juni).

For at Grundlovsdag skal være en fridag, skal det fremgå af din kontrakt eller den overenskomst, du er omfattet af. I visse tilfælde kan det også fremgå af en personalehåndbog.

Selv om Grundlovsdag kan være en fridag, kan man selvfølgelig sættes på vagt på disse dage. Der vil som regel skulle udbetales genetillæg svarende til søgnehelligdagsbetaling og arbejdsnormen nedskrives med 7,4 timer. Ved denne form for nedskrivning af normen kompenseres man med frihed på et andet tidspunkt.

Det samme gør sig i øvrigt gældende for så vidt angår 1. maj – som altså er en almindelig arbejdsdag, med mindre det er aftalt, at man har fri den dag. Også 1. maj falder i år på en onsdag.

Er du tvivl, om du har fri Grundlovsdag, eller hvordan du eventuelt kompenseres for en vagt den dag, så spørg din tillidsrepræsentant eller, hvis du ikke har en sådan da spørg DJ.

Kommentarer